Spillede Instagram en rolle i Mollys død? Storbritannien vil regulere sociale medier efter 14-årigs selvmord

Instagrams direktør erkender, at mediet ikke er godt nok til at skærme børn mod opslag, der opfordrer til selvmord og selvskade. Det kan have kostet 14-årige Molly Russell livet.

Thomas White

Molly Russell tog sit eget liv på børneværelset sidste år. I dag er hendes far overbevist om, at Instagram bærer en del af skylden for datterens død.

»Jeg er ikke i tvivl om, at Instagram hjalp med at dræbe min datter,« siger Ian Russell til BBC.