Slagtede heste og hellige bibler: EUs ledere kridter banen op i kampen om topposter

Den konservatives spidskandidat til formandsposten i EU-Kommissionen fik hårde ord med på et topmøde i Bruxelles tirsdag. Alles kamp mod alle er nu i gang for at sikre, at en håndfuld attraktive topposter går til de rigtige.

Tonen var direkte tirsdag, da slaget om de attraktive topposter i Bruxelles for alvor blev skudt i gang. Selvom stats- og regeringslederne ikke skulle diskutere navne på egentlige kandidater, men blot hvordan de skulle finde den rette kandidat, dukkede én bestemt persons navn op igen og igen.

Og det var ikke til hans fordel.