Benægt, benægt, benægt er fortsat den russiske regerings standardsvar på de tykke rapporter om doping blandt landets sportsfolk.

Så sent som i sidste uge afviste den russiske præsident igen, at landets sportsmyndigheder skulle have haft kendskab til den dopingskandale, der nu omfatter flere end 1.000 russiske topidrætsudøvere.

Russiske sportsfolk og tidligere insidere, der hævder det modsatte, »kaster skidt på deres land«, skældte Vladimir Putin på et nyligt pressemøde.

Sådan har det officielle svar på kritikken lydt, lige siden de første masker i det russiske dopingprogram blev trevlet op i maj i år.

Og derfor spærrede mange øjnene op, da den nyudnævnte chef for landets antidopingagentur, Anna Antseliovitj, onsdag – tilsyneladende – brød med den hidtidige linje.

I et interview med den amerikanske avis New York Times erklærede hun sig »chokeret« over omfanget af den russiske dopingskandale. Hun kaldte svindlen for en »institutionel sammensværgelse«, selv om hun understregede, at regeringen ikke havde været involveret.

Også formanden for Ruslands olympiske komité, Vitalij Smirnov, støttede op.

»Fra mit synspunkt som tidligere sportsminister og formand for den olympiske komité har vi begået mange fejl,« siger Vitalij Smirnov til avisen.

Tvetydige meldinger

Umiddelbart en ganske afdæmpet selvkritik. Men i Rusland skabte udtalelserne en storm. For hvorfor erkendte de russiske embedsmænd pludselig skyld efter så mange benægtelser, spurgte de russiske medier. Var landet slået ind på en mildere linje efter måneders pres fra internationale idrætsforbund?

At dømme efter reaktionen fra præsident­administrationen i Kreml var svaret nej. Her var ingen opbakning til den spæde erkendelse. I stedet såede Putins talsmand tvivl om ægtheden af antidopingchefens udtalelse. Der gik få timer, før agenturet rettede ind. Interviewet var blevet »forvrænget og taget ud af en sammenhæng«, sagde antidopingchefen nu.

Det er ikke første gang, officielle udtalelser kolliderer for åbent kamera. Tvetydige meldinger har været en del af sagen fra første færd. I dialogen med de internationale antidopingmyndigheder har russiske topfolk erkendt og lovet bod og bedring. På de statslige TV-kanaler derhjemme har linjen været, at anklagerne er en del af en sammensværgelse mod Rusland.

Men de mudrede signaler har ikke hjulpet Rusland. Internationale idrætsforbund er i oprør over afsløringer i den seneste rapport fra Det Internationale Antidopingagentur, WADA. Flere end 1.000 russiske sportsfolk inden for 30 sportsgrene har deltaget i dopingprogrammet mellem 2011 og 2015, dokumenterer rapporten.

På den baggrund blev Rusland tidligere på måneden frataget værtsskabet for mesterskaber i bobslæde og skeleton og kort efter også VM-konkurrencer i skiskydning og skøjteløb. Den direkte årsag var, at europæiske idrætsforbund anser de russiske tiltag som helt utilstrækkelige.

Men bobslædemesterskaberne er kun begyndelsen, frygter mange i det sportsglade Rusland. Landet risikerer hel eller delvis udelukkelse fra vinter-OL i Sydkorea i 2018. Og i yderste konsekvens kan Ruslands længe planlagte værtsskab for VM i fodbold samme år komme i spil. Også russiske fodboldspillere er på den lange liste over dopingsyndere, hvis urinprøver blev ombyttet på et statsligt dopinglaboratorium.

»Hvis de russiske embedsmænd tror, at det er for sent at fratage os turneringen, så tager de fejl,« advarer den store netavis Gazeta.ru i en lederartikel, der opfordrer til optrappe kampen mod doping.

Rusland har brugt milliarder i stadionbyggerier, og en flytning af kæmpeturneringen regnes fortsat for usandsynlig. Ikke mindst efter FIFA-boss Gianni Infantino tidligere på måneden understregede, at »boykot og forbud aldrig har løst nogen problemer«.

Rusland har da også renset ud i landets antidopingmyndighed og indledt et samarbejde med tyske myndigheder om at skabe et uafhængigt kontrolsystem. Men mange nøglepersoner sidder stadig på deres poster. Vitalij Mutko, den ansvarlige minister under skandalen og en gammel bekendt af Putin fra hjembyen Skt. Petersborg, er blevet forfremmet til vicepremierminister.

På hjemmefronten har Kreml samtidig investeret så mange kræfter i at afvise et politisk ansvar, at en kovending er usandsynlig. Regeringen satser i stedet på, at stormen løjer af, hvis bare man venter længe nok, skriver den russiske sportskommentar Vladimir Mosgovoj.

»En erkendelse af egen skyld er utænkelig. Den slags ses som et tegn på svaghed,« skriver han i avisen Novaja Gaseta.

»Og hvis det ikke er blindgyde, så ved jeg ikke, hvad jeg skal kalde det,« skriver han.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland