Rusland sammenligner Grønland med Ukraine: »Hvis Trump kan trække nye grænser, så kan vi også«

Rusland vil udnytte Donald Trumps udtalelser om Grønland maksimalt. Det kan accellere militariseringen af Arktis. »Katten er ude af sækken,« siger Vladimir Putins talsmand.

FILE PHOTO: Russian President Vladimir Putin delivers a speech during the International Forum "Development Of Parliamentarism" in Moscow, Russia July 3, 2019. REUTERS/Evgenia Novozhenina/File Photo Evgenia Novozhenina

Rusland er den største militærmagt i Arktis, og Komsomolskaja Pravda er den største avis i Rusland. Måske var det derfor, at den bastante reaktion faldt netop her.

Donald Trumps forslag om at købe Grønland har nemlig ikke kun vakt opsigt i Europa og USA. Ideen er også blevet både hørt, nærlæst og gennemanalyseret i en stormagt, der om nogen har opbygget sine militære muskler i Arktis de senere år.