Rusland jubler over dansk ja til gasledning – men hvad siger Trump

Der er tilfredshed i Rusland og dyb bekymring i Ukraine, efter at de danske myndigheder gav grønt lys til byggeriet af en russisk gasledning ved Bornholm. En unødvendig opmuntring til Vladimir Putin, siger udenrigsordfører.

Ruslands præsident Putin og den tidligere tyske forbundskansler, Gerhard Schröeder, der nu er formand for selskabet bag Nord Stream AG, er to af de centrale personer bag den nye gasledning. Foto: Alexei NikolskySputnik/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

En tør skrivelse fra København bragede onsdag eftermiddag ind på forsiden af de største russiske medier. Nyheden kom fra den danske Energistyrelsen, og den var længe ventet i Rusland.

»Ikke flere hindringer: Danmark godkender Nordstream II,« skrev den russiske TV-station Tsargrad på sin hjemmeside.

Set fra Rusland er den kortfattede meddelelse af afgørende betydning. Med Energistyrelsens velsignelse kan det russiske selskab nu færdiggøre sidste etape af den milliarddyre rørledning, der skal pumpe endnu mere russisk gas gennem Østersøen til Tyskland og resten af Vesteuropa.

GRAFIK

Nord Stream 2

Rørledningen Nord Stream 2 går fra Ust-Luga i det nordvestlige Rusland gennem Østersøen til Greifswald i Tyskland. Ledningen passerer fem landes territorialfarvand: Ruslands, Finlands, Sveriges, Danmarks og Tysklands.

»Tilladelsen meddeles i henhold til kontinentalsokkelloven og med udgangspunkt i Danmarks forpligtelser efter FNs havretskonvention,« skriver Energistyrelsen i sin afgørelse.

En langvarig sag

Men ligeså tør meddelelsen var, ligeså langstrakt og betændt har forløbet op til onsdagens beslutning været.

Den statskontrollerede russiske energikæmpe Gazprom indledte arbejdet med Nord Stream 2 tilbage i 2011. Men da anlæggelsen gik i gang i 2015, skete det i skyggen af en flammende militær konflikt mellem Rusland og Ukraine og mindre end et år efter Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø.

Arbejdet med at lægge gasledninger ned i havbunden under Østersøen er allerede i fuld gang. Her installationsskibet »Solitaire« i arbejde i september 2019. Foto: Stine Jacobsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

De baltiske lande, Polen og ikke mindst Ukraine advarede indtrængende Danmark og resten af EU om, at en godkendelse ville være en opmuntring til den russiske magtpolitik over for de små nabolande. Og Danmark kunne som et af de få lande standse projektet, fordi den planlagte linjeføring lå i dansk havterritorium.

I de følgende år blev projektet derfor en brandvarm kartoffel for skiftende danske regeringer. Mens Tyskland bakkede op om rørledningen, og en række Østersølande advarede indtrængende imod den, så kom USAs præsident Donald Trump på banen med trusler om sanktioner mod virksomheder, der deltog i byggeriet.

Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

»Der var en slags loft over, hvor længe Danmark kunne trække beslutningen.«


Men Rusland indsendte køligt en ny ansøgning med en længere og dyrere rute uden om dansk søterritorium, så Danmark ikke længere kunne blokere for projektet. Det er den rute, der nu er blevet godkendt.

Betændt sag

Derfor var beslutningen ventet, siger Hans Mouritzen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

»Det var forventet, at der skulle findes en afgørelse. Det er jo ikke en sag som afgøres af statsministeren eller udenrigsministeriet, så der var en slags loft over, hvor længe Danmark kunne trække beslutningen,« siger Hans Mouritzen.

Onsdag var der endnu ingen kommentarer fra USAs Donald Trump, som undervejs i forløbet ikke har lagt skjul på sin kontante modstand mod projektet. Danmark har været i løbende kontakt med Trump-administrationen, som bl.a. er blevet orienteret om, at den danske afgørelse af sagen ikke længere var politisk, men nu lå i Energistyrelsen.

Det skyldes den linjeføring, som Gazprom endte med at søge om. I modsætning til den første russiske gasledning, Nord Stream 1, placeres Nord Stream 2 nu få kilometer uden for dansk søterritorium. Her er Danmark forpligtet til at godkende projektet, medmindre der er stærke miljø- eller søfartsmæssige argumenter for det modsatte.

I denne uge blev den strategi imidlertid indhentet af virkeligheden, mener Hans Mouritzen.

»Danmark har været fodslæbende i forhold til at træffe en beslutning. Måske har man vægtet interesserne forkert. I takt med at det har trukket ud med en beslutning, er den internationale bevågenhed blevet større, og det har kompliceret sagen set fra et dansk udenrigspolitisk perspektiv,« siger Hans Mouritzen.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, bemærkede for tre uger siden, at »Danmark udsættes for et meget stærkt pres i forbindelse med sagen«.

Ruslands præsident Putin og den tidligere tyske forbundskansler, Gerhard Schröeder, der nu er formand for selskabet bag Nord Stream AG, er to af de centrale personer bag den nye gasledning. Foto: Alexei NikolskySputnik/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Frygt i Ukraine

Det er især Ukraine, Polen og de baltiske lande, der har appelleret til Danmark om at afvise den russiske rørledning i Østersøen. De peger på tidligere »gaskonflikter«, der har lukket for gassen til Ruslands nabolande. Ukraine frygter samtidig, at rørledningen vil fratage landet vigtig transitindtægter.

Chefen for det ukrainske gasselskab Naftogaz udtrykte forståelse for den danske beslutning.

»Vi ventede denne beslutning i løbet af efteråret. Danmarks principielle position forsinkede projektet en tid, men man kan ikke standse et geopolitisk våben med instrumenter, der udelukkende regulerer handelsforhold,« skriver Andrij Koboljev, adm. direktør for det ukrainske gasselskab Naftogaz, i en udtalelse.

Et ukrainsk medie var mere direkte. En »kniv i ryggen« lød beskrivelsen i den ukrainske netavis Novini Ukraini.

»Det er en sejr for Putin, at Nord Stream 2 får lov til at gå gennem de danske farvande. Man burde have stået fast og ikke givet ham den sejr, når han nu har vist sig som en præsident, man ikke kan stole på,« siger den konservative udenrigsordfører, Naser Khader.

Også Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er bekymret.

»Vi er nervøse for, hvilke konsekvenser det får – ikke mindst for vores østeuropæiske venner. For eksempel Ukraine eller de baltiske lande. Ikke mindst fordi vi ved, at Rusland bruger gassen som politisk våben. Det har vidtrækkende konsekvenser,« siger Michael Aastrup Jensen til Ritzau.