MOSKVA: Hver dag den seneste uge har bragt dårlige nyheder for russisk økonomi. Prisen på en tønde olie er styrtdykket til godt 70 dollar. Den russiske valuta synker hurtigere end på noget tidspunkt siden 1998, så man nu skal have 54 rubler op af lommen for at købe en dollar.
Fortsætter tendensen, kan en russisk vittighed om den 62-årige præsident Putin snart nærme sig realiteterne. Hvad har Putin, en olietønde og en dollar til fælles? Svar: De er allesammen i begyndelsen af 60erne.
Men der er ikke meget at grine af for den brede befolkning, når vittigheden er hvisket færdig. Krydspresset har allerede betydet en nedgang i levestandarden. Priserne på madvarer stiger hastigt, og landet er for første gang i seks år på vej ind i en recession.
Derfor havde de fleste politiske spåmænd i Rusland forventet, at Putins årlige tale til nationen ville handle om økonomi, økonomi og atter økonomi. Måske ville Putin endda lancere reformer, lød det håbefuldt fra analytikere og professorer få timer inden talen i erhvervsavisen Kommersant.
De ventede forgæves. Da Vladimir Putin torsdag middag gik på talestolen i den gyldne Skt. Georgssal i Kreml var temaet nærmere, som en russisk blogger formulerede det, »historie, historie og historie«.
Den vigtigste budskab til russerne var, at økonomien kommer i anden række. Den virkelige trussel kommer fra vestlige lande, der vil Rusland det værste.
Putin beskyldte direkte vestlige regeringer for at ville splintre Rusland som et andet Jugoslavien. For eksempel havde de vestlige lande sendt penge til terrorister i det oprørske Tjetjenien, hævdede Putin.
»Det efterlod ingen tvivl om, at de gladeligt ville lade Rusland følge det jugoslaviske scenarie om opslitning og amputering,« sagde præsidenten til de millioner af tv-seere.
Putin fortsatte historietimen. I næste åndedrag sammenlignede han det angivelige forsøg på vestlig indblanding med Nazi-Tysklands angreb på Sovjetunionen under Anden Verdenskrig.
»Det lykkedes ikke. Vi tillod det ikke at ske. Ligesom det ikke lykkedes for Hitler, som med sine menneskehadende ideer ønskede at udrydde Rusland og skubbe os om bag Uralbjergene,« sagde Putin til de forsamlede i Skt. Georgssalen.
Fra stolerækkerne svarede ministre, guvernører, dignetarer og den ortodokse kirkes topfolk med dundrende klapsalver.
De mest vidtrækkende sammenligninger gemte Putin dog til Krim, den ukrainske halvø, der blev indlemmet i Rusland i marts i år, efter russiske soldater besatte halvøen. Derefter gennemførte Moskva-loyale separatister en omstridt folkeafstemning.
Krim er et symbol på »skabelsen af den russiske nation« og på »vort lands tusindårige historie,« sagde Putin. Præsidenten slog religiøse toner an og sammenlignede halvøens betydning for Rusland med byen Jerusalems plads i de store verdensreligioner.
Krim har en »hellig betydning Rusland, ligesom tempelbjerget i Jerusalem har for Islam og Jødedommen,« sagde Putin.
Han blev endnu engang blev mødt at stormende klapsalver fra de forsamlede i salen.
Under krigene i eks-Jugoslavien sammenlignede Milosevic-styret i Serbien Kosovo med et »serbisk Jerusalem«.
Endelig kom Putin til økonomien. Skylden for den faldende rubelkurs bærer af spekulanterne, sagde præsidenten, og Rusland må hurtigst muligt skabe vækst i tech-branchen, så landet kan frigøre sig fra vestlig teknologi. Til gengæld lovede han, at regeringen vil skærme mindre virksomheder fra konstante politiefterforskninger med tvivlsomme formål.
Men talen slukkede håbet om, at den økonomiske klemme ville fremtvinge gennemgribende reformer, selvom Ruslands store oliefonde bløder.
Putins tale betyder, »at kold krig er den nye realitet, som vi må leve med så længe Putin er ved magten,« skriver tidligere vicepremierminister Boris Nemtsov i en kommentar.
»Aggressionen og oprustningen vil fortsætte,« vurderer han.
Andre iagttagere så tegn på en dybere forvandling af Putin som politiker. I nullerne opnåede Putin høj popularitet netop på grund af økonomisk vækst. Væksten hang sammen med et årti med historiske stigninger i olieprisen. Det er slut nu. Putin er siden slået ind på en kurs, der forudsætter, at fjendebilleder og voksende patriotisme kan få folk til at sluge en længere økonomisk nedtur, siger Aleksej Levinson, forsker ved meningsmålingsinstituttet Levada.
Foreløbigt virker det. Putins popularitet er kun vokset siden annekteringen af Krim. Mens kun 33 procent sidste år ønskede, at Putin skulle sidde endnu en periode som præsident fra 2018-2024, er tallet nu vokset til 58 procent.
Putin har på den måde forsøgt at rive sig løs fra både politik og økonomi, siger Aleksej Levinson.
»Han ønsker at spille en symbolsk rolle i folks øjne, som en pave eller en åndelig leder. Derfor kan man se det paradoks, at hans popularitet vokser, selvom det går skidt med økonomien,« siger han til Berlingske.
Den økonomiske krise betyder allerede nedskæringer. Men en række protester fra læger og sygeplejersker mod besparelse på hospitalerne i Moskva har foreløbigt rettet sig mod lokalpolitikere fremfor mod Putin.
Et forudsætning for det er de statslige tv-kanaler, der aften efter aften sender dokumentarfilm om Ruslands mytisk færd mod historisk retfærdighed og fjenderne, der lurer overalt.
En stort anlagt multimedieudstilling i Moskva, i Manege-bygningen klos op ad Kreml, udlagde i sidste måned Ruslands tusindårige historie som en lang kamp mod vestlige magter, mens alliancer og fælles værdier blev nedspillet eller forsvandt i velproduceret 3D-grafik.
Derfor er der ingen grund til at tale om, at både olieprisen og rubelkursen nådesløst nærmer sig de tidligere 60ere. Det er dårligt nyt. Det nuværende russiske budget forudsætter en oliepris på 100 dollar for at være i balance.
Putin kan ikke styre olieprisen, men han kan flette dramaet om olieprisen ind i fortællingen om en vestlig sammensværgelse mod Rusland. Dermed forlader Putin den økonomiske logik, der har været det centrale budskab i de fleste af talerne i hans regeringstid, skriver Aleksandr Beunov, en af Putins tidligere taleskrivere i en analyse.
»Det er forvandlingen fra en økonom-præsident til en historiker-præsident,« skriver Aleksandr Beunov.