Der er gode udsigter til, at en vaccine mod covid-19 kan være klar inden længe. Et stort flertal svarer i en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske, at de vil lade sig vaccinere mod coronavirus, såfremt en vaccine bliver tilgængelig. Men en mindre gruppe er bekymret for at lade sig vaccinere med en vaccine, som er ny og hastet igennem testfaser.
Professor i virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen mener, at der er god grund til at stole på vacciner generelt. Men han kan godt se, hvorfor folk kan blive bekymrede.
Vi har før set vacciner blive rullet tilbage på grund af bivirkninger. Giver det mening, at folk kan være bekymrede for langsigtede bivirkninger ved en kommende coronavaccine?
»Jeg kan godt forstå, at folk kan være mere bekymrede, når det gælder brug af nye vacciner. Det er jo et faktum, at al medicin har en eller anden form for bivirkning, så i den sammenhæng er det jo ikke ubegrundet at være bekymret. Men man skal huske på, at man fra sundhedsmyndighedernes side forsøger at mindske bivirkninger så meget som overhovedet muligt.
Nuancering af skepsis over for vacciner går tit tabt i debatten, hvor det ofte handler om at være for eller imod vacciner generelt. Mange af dem, jeg hører om, er af principielle grunde imod alle vacciner, og der falder kæden af for mig. Frygten for autisme ved MFR-vaccinen er for eksempel bygget på et totalt falsk grundlag. Der kan jeg ikke forstå, hvorfor man bekymrer sig om en vaccine.«
Putins processer
Hvordan tror du, spredning af misinformation om vacciner har påvirket folks skepsis?
»Jeg tror, det er et stort problem. Hvis du søger på »vaccine« på internettet, får du mindst lige så mange antivaccine-websites frem, hvis ikke flere. Det er jo et af nutidens store problemer, at der cirkulerer så meget misinformation på internettet. Derudover kan enkeltstående historier komme til at dominere og dermed mislede billedet af en vaccine. Hvis en ud af en million har fået bivirkninger ved en vaccine, hører vi om bivirkningerne frem for de resterende 999.999 mennesker, som er blevet beskyttet mod en sygdom.«
USAs lægemiddelstyrelse har givet tilladelse til at behandle coronapatienter med blodplasma i USA. Hvilken betydning har det for folks skepsis over for vacciner, at midler imod coronavirus bliver sendt ud i andre lande, inden det er testet ordentligt igennem?
»Det kan på sin vis godt have betydning for folks skepsis over for coronavacciner. Men når fageksperter, både danske og udenlandske, går ud og råber vagt i gevær, både omkring Putins proces med »Sputnik V«-vaccinen og Trumps godkendelse af blodplasma, bør folk få en tryghed om, at hvis en vaccine ikke er acceptabel, vil fagfolk gå ud og råbe op om det. Det er klart, at i nogle lande vil udmeldingerne om godkendte vacciner, som ikke er testet ordentligt igennem, sætte folk ud af stand til at foretage en rationel afvejning.«
Hvad gør myndigheder og vaccineudviklere for at sørge for, at sikkerheden ved vaccinen er i orden, og at folk tør at tage den, når den står klar?
»Der er jo ikke andet for end at sørge for, at processerne i så høj grad som muligt bliver kørt på den regelrette måde, og at der er så stor gennemsigtighed og transparens i de beslutninger, der bliver taget. Folk skal føle sig trygge ved, at der ikke er noget, der er stukket ind under stolen, når en coronavaccine vil blive godkendt. Det vil være gift for hele udviklingsprocessen, hvis folk tror, at godkendelsen af en vaccine er i lommen på medicinalindustrien.«