Efter præsident Trumps afsluttende store tale på Republikanernes virtuelle konvent torsdag aften står det mere klart end nogensinde: The Grand Old Party har overgivet sig til sin nationalkonservative præsident.
Lige siden 1856 har partiet hvert fjerde år udarbejdet et valgprogram for at udstikke prioriteterne for den kommende præsident. Det er ikke sket i år. Partiet har i stedet overladt dette til, hvad Donald Trump løbende finder på. Og hans tale torsdag understregede, at han i stedet for at sælge ny politik vil søge genvalg ved at slå på frygt.
Frygt for, at USA skal blive indhyllet i kriminalitet, og at amerikanerne hverken i hjemmet eller på gaden kan føle sig trygge, såfremt Joe Biden bliver USAs næste præsident.
Frygt for, at USA med Joe Biden i Det Hvide Hus vil blive et socialistisk land, hvor borgere mister den personlige frihed og deres penge på grund af højere skatter.
Frygt for, at USA aldrig vil blive det samme igen med venstrefløjens »aflysningskultur« med alt fra fjernelse af statuer af sydstatsgeneraler til indskrænkninger i ytringsfriheden.
Aldrig har vælgerne haft et mere klart valg mellem to partier, to visioner, to filosofier eller to dagsordener.Donald Trump
»Aldrig har vælgerne haft et mere klart valg mellem to partier, to visioner, to filosofier, to dagsordener,« sagde Donald Trump i sin tale torsdag aften.
»Ingen vil være sikre i Bidens Amerika,« fortsatte præsidenten og tegnede et dystert billede af, hvad Joe Biden vil bringe som præsident.
Han talte om Joe Biden som en »ødelægger af amerikansk storhed«, en »trojansk hest for socialisme« og en »svag« person, der ligger under for »den radikale venstrefløj«, og som »tager imod ordrer fra liberale hyklere«, som vil undergrave finansieringen af politiet.
»Din stemme vil afgøre, om vi beskytter lovlydige amerikanere, eller om vi giver frit spil til voldelige anarkister, urostiftere og kriminelle, som truer vores borgere,« sagde præsidenten:
»På Demokraternes konvent hørte man stort set ikke et ord om deres dagsorden. Det er ikke, fordi de ikke har en – det er, fordi deres dagsorden er den mest ekstreme, der nogensinde er blevet fremsat af et stort partis nominerede.«
Den midtsøgende Joe Biden har for at samle sit parti givet indrømmelser til partiets venstrefløj.
Særligt hårdt slår Donald Trump og Republikanerne på, at politiet i »Bidens Amerika« vil blive udsultet, hvilket vil skabe ny stor kriminalitet. For demokrater på venstrefløjen, herunder de mange, der er gået på gaden for at kræve raceretfærdighed, vil inddrage økonomiske midler til politiet i kølvandet på hvide betjentes vold og drab på sorte, lød det fra præsidenten.
Ikke blot i Donald Trumps tale torsdag var det et tema, at USA vil blive en utryg nation med Joe Biden som præsident – det var et tema under hele det republikanske konvent.
Joe Biden identificerer sig dog ikke som socialist, og han lagde onsdag klar afstand til voldelige demonstrationer. Han har hele tiden sagt, at han ikke støtter den yderste venstrefløjs krav om at inddrage finansieringen af politiet.
Derudover er Amerika i dag ikke »Bidens Amerika«, som Trump forsøger at gøre det til, men »Trumps Amerika«, eftersom præsidenten har haft magten i snart fire år, ligesom den nuværende stigning i arbejdsløsheden – den er aktuelt på 10,2 procent – også har fundet sted på Trumps vagt.
Republikanernes forsøg på at udstille Joe Biden som en slapper i forhold til lovløshed kan imidlertid vise sig effektiv.
Donald Trump har for at sælge sig som en »lov og orden-præsident« kørt en massiv kampagne på, at optøjer og mord galopperer derudad i »demokratisk« kontrollerede byer, og at dette kun vil blive værre, hvis Joe Biden bliver præsident.
Budskabet er ikke mindst tiltænkt bekymrede kvindelige vælgere i landets mange forstæder – en gruppe af vælgere, som Donald Trump ifølge aktuelle målinger har mistet grebet om.
Selv demokratiske strateger er bange for, at Donald Trumps fortælling om, at præsidenten er garant for lov og orden, mens Biden blot lader stå til, bundfælder sig bredt i vælgerkorpset.
Tankevækkende er det, at borgere i Kenosha County i svingstaten Wisconsin, hvor der er udbrudt nye raceprotester de seneste dage, efter at en sort mand i weekenden blev skudt syv gange i ryggen af en betjent, i interview har forklaret, at optøjerne bekræfter dem i, at Donald Trump er manden, der kan sikre lov og orden.
Der er blandt demokrater nervøsitet over, om Joe Biden for sent – efter at en række fredelige protester hen over sommeren har udviklet sig til aggressive vandaliseringer og plyndringer – tog kraftig afstand fra optøjerne. Dette skete onsdag. Måske af frygt for, at såfremt han fordømte plyndringer, så kunne det opfattes, som om han ikke forstod den bagvedliggende vrede bag protesterne – politivold mod sorte.
Demokratiske strateger frygter også, at Donald Trump vil få held til at manifestere Joe Biden som en socialist, der vil nedbryde USA.
I forvejen er amerikanere dybt bekymrede over fremtiden. Nedlukningen af samfundet som følge af coronapandemien har smadret økonomien, hvilket ikke blot har ført til massearbejdsløshed, men også til at millioner har mistet sygeforsikringen – og det under den største pandemi i et århundrede.
Pandemien er dog præsidentens store udfordring, idet et stort flertal af amerikanerne er enige om, at han har håndteret den dårligt. Temaet blev stort set ignoreret på det republikanske konvent, og førstedamen, Melania Trump, var en af få, der nævnte pandemien, da hun i en medfølende tale udtrykte sin »dybeste sympati« over for de berørte.
Donald Trump synes dog ikke at have nogen idé om, hvad han skal stille op med pandemien, som han i februar påstod ville forsvinde på »mirakuløs« vis.
Præsidenten har aldrig fremlagt en plan for at bekæmpe pandemien, der i skrivende stund har kostet 179.000 amerikanere livet, men har svinget frem og tilbage mellem at mene, at den var »et helvede«, og at alt gik godt.
Op til konventet søndag aften meddelte præsidenten, at han akut havde godkendt en nødbehandling med plasma, som han kaldte »historisk«, og som han hævdede havde en »ufattelig succesrate«.
Eksperter over en bred kam afviste dog straks, at plasma skulle give de fantastiske resultater, som Donald Trump påstod.
Ligesom præsidenten ikke har en politisk plan for pandemien, er det på en række områder en gåde, hvad han går til valg på.
Adskillige gange over sommeren og senest i denne uge er han blevet spurgt om sit valgprogram uden at kunne svare klart. I weekenden – lige op til konventet – meddelte Den Republikanske Nationalkomité ekstraordinært, at den ikke ville fremlægge et politisk program for præsidentens valgkampagne.
I stedet fornyede komiteen blot det program, som den vedtog under præsidentvalgkampen i 2016.
»Det republikanske parti har og vil fortsætte med entusiastisk at støtte præsidentens dagsorden om at sætte »Amerika først«,« hed det i resolutionen.
50 prioriteter i punktform
Søndag aften annoncerede Trumps kampagne i stedet »en række kerneprioriteter« for den kommende periode. Det skete i form af 50 prioriteter i punktform under overskriften »Kæmper for dig!«.
Blandt disse og uden nærmere forklaring er der løfter som »tilbage til normalitet i 2021« i forhold til pandemien, at »skabe ti millioner nye job på ti måneder« og »sende den første bemandede mission til Mars«.
Og måske behøver Donald Trump ikke et detaljeret nyt politisk valgprogram, for det kan vise sig, at der er så meget elektricitet i hans dagsorden om at være »lov og orden-præsident« i forhold til uroligheder, plyndringer og afbrændinger, at dette rækker til, at han på ny kan hive sejren hjem.
Ud over at appellere til bekymrede hvide kvinder i forstæderne, formåede Republikanerne på konventet også at rette en stærk appel til sorte vælgere.
Aldrig har afroamerikanere – som traditionelt stemmer demokratisk – haft en mere fremtrædende rolle på et republikansk konvent.
På konventet var der således en sand parade af sorte talere, som med stor overbevisning søgte at trække vælgere fra Demokraterne – herunder ikke mindst den sorte republikanske senator Tim Scott.
Ud over at anvende sig selv som et vidnesbyrd om den amerikanske drøm angreb også han Joe Biden og dennes vicepræsidentkandidat, Kamala Harris, for at ville »ændre vores land til et socialistisk utopia«.
Og så satte Tim Scott kniven ind et ømt sted ved at minde om, da Joe Biden i et interview til en sort journalist sagde, at »såfremt en sort mand ikke stemte på Biden, var han ikke ægte sort«.
For hvem vil stemme på en mand, der tager sine sorte stemmer for givet?
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
