Forskere verden over har smidt stort set alt, hvad de har i hænderne, i arbejdet på at finde en vaccine mod covid-19.
Hvornår en vaccine rammer de danske hylder, ved ingen, men de fleste danskere venter formentlig med spænding på, at en vaccine bliver tilgængelig.
De fleste, men ikke alle.
I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Berlingske er de adspurgte blevet bedt om at forholde sig til en eventuel kommende vaccine – og om de har tænkt sig at lade sig vaccinere.
Det har 61 procent af de adspurgte med sikkerhed tænkt sig at gøre. 27 procent svarer, at de »sandsynligvis« vil lade sig vaccinere, mens ni procent af de adspurgte sandsynligvis ikke eller med sikkerhed ikke vil lade sig vaccinere.
At så stor en del af befolkningen at dømme ud fra meningsmålingen med sikkerhed vil lade sig vaccinere er »meget tilfredsstillende«, mener Nils Strandberg Pedersen, der er forhenværende administrerende direktør i Statens Serum Institut (SSI).
»Det passer meget godt med det øvrige vaccinationsprogram, vi har. I børnevaccinationsprogrammet ligger vi over de 90 procent – der er det så forældrene, der bestemmer, om deres børn skal vaccineres. Det ligger også noget over, hvad vi har på influenza, men den anbefaler vi kun til ældre mennesker,« siger Niels Strandberg Pedersen.
I alt har 1.112 personer besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Andelen af mænd og kvinder, der med sikkerhed vil lade sig vaccinere, er identisk.
Dalende opbakning ved brugerbetaling
Resultaterne tyder på, at langt de fleste danskere sukker efter en vaccine, der forhåbentligt kan gøre en ende på epidemien i Danmark.
Sådan ser det imidlertid ikke ud, hvis vaccinen koster penge, antyder undersøgelsen.
De adspurgte er blevet hørt om, hvor sandsynligt det er, at de vil lade sig vaccinere, såfremt der er brugerbetaling på 300 kroner for en vaccination. Er dette tilfældet, tager opbakningen et dyk.
I tilfældet af en pris på 300 kroner for en vaccination svarer under halvdelen af de adspurgte – 41 procent – at de med sikkerhed vil lade sig vaccinere. 36 procent svarer, at de sandsynligvis vil tage imod en vaccine, mens 14 procent sandsynligvis ikke vil købe en vaccine – en fordobling i forhold til, hvis vaccinationen var gratis.
Fem procent af de adspurgte svarer, at de med sikkerhed ikke vil lade sig vaccinere, hvis vaccinen koster 300 kroner.
»Det er forventeligt. Jeg tror dog, at vaccinen vil blive gratis for alle. Man kan jo undre sig lidt, når nu folk, der rejser til Thailand og andre steder, gladeligt betaler i dyre domme for at blive vaccineret, og så er det mærkeligt, at de ikke vil lade sig vaccinere mod covid-19, hvis det kom til stykket,« siger Nils Strandberg Pedersen:
»Det er klart, at hvis man spørger, om vaccinen skal være gratis, så vil flest have det.«
Undersøgelsen medregner også svarpersonernes politiske ståsted. Blandt de mest skeptiske i scenariet i forhold til brugerbetaling er ifølge undersøgelsen de adspurgte, der stemmer på Enhedslisten.
25 procent af de adspurgte, der vil stemme Enhedslisten, svarer således, at de sandsynligvis ikke vil lade sig vaccinere, hvis vaccinen koster penge, mens otte procent svarer, at det vil de med sikkerhed ikke.
Frygt for bivirkninger
Når de fleste af de adspurgte danskere ønsker at lade sig vaccinere, er det tilsyneladende ikke, fordi de føler sig aldeles sikre på, at der ikke er bivirkninger.
36 procent af de adspurgte svarer således, at de i nogen grad er bekymrede for eventuelle bivirkninger ved en coronavaccine. 16 procent er i høj grad bekymrede.
Kun ni procent af de adspurgte svarer, at de slet ikke er bekymrede for bivirkninger, mens 34 procent svarer, at de i ringe grad er bekymrede.
Blandt de mest bekymrede over eventuelle bivirkninger er adspurgte, som stemmer på Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti. 42 procent af de Nye Borgerlige-tilknyttede adspurgte svarer, at de i nogen grad er bekymrede over bivirkninger. Det samme svarer 34 procent af DF-tilhængerne.
»Det er balancen mellem frygten for vaccinen og frygten for sygdommen – et klassisk dilemma. Der er det heldigvis sådan, at vægtskålen tynger ned til fordel for vaccinen, og man skal være klar over, at vaccinen skal gennem almindelige godkendelsesprocedurer. Det kan godt være, at man vil prøve at gøre det hurtigere, men man lader ikke folk blive vaccineret med noget, som er fuldstændig uprøvet,« siger Nils Strandberg Pedersen.
Kantar Gallup oplyser i forbindelse med undersøgelsen, at »usikkerheden kan angives som 95 procents sikkerhedsgrænse. Dette betyder, at det sande procenttal med 95 procents sikkerhed ligger indenfor et givent interval. Dette interval er baseret på basestørrelse.«
