Politikere undrer sig over »gratis« corona-app: Nu koster den ti millioner kroner

Nye dokumenter viser, at Danmarks corona-app blev undtaget fra udbudsreglerne, fordi lanceringen hastede »ekstraordinært«. Men syv uger senere har Danmark stadig ingen app. Forløbet vækker undren hos eksperter og politikere.

Magnus Heunicke (S), sundheds- og ældreminister, i Eigtveds Pakhus i København fredag den 15. maj 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Først var den gratis, så var den forsinket, og til sidst blev den ombrust af en debat om muligt misbrug af borgernes data.

Planer for en officiel dansk corona-app har vakt stærke følelser, selv om den ifølge myndighederne er et »afgørende element i genåbningen af Danmark«.

Nu kaster en række dokumenter nyt lys over det udviklingsarbejde, der tidligst ventes at bære frugt i form af en applancering i midten af juni.

Oprindeligt skulle appen have været klar 24. april.

Dokumenterne viser, hvordan udviklingen af appen begyndte med et tilbud om »gratis« hjælp fra den danske IT-virksomhed Netcompany.

De viser også, at myndighederne valgte at undtage appen fra de almindelige regler om udbud, der normalt giver andre virksomheder mulighed for at byde på opgaven.

Det skete med argumenter om tidspres, eftersom appen skulle »idriftsættes hurtigst muligt« for at gavne indsatsen mod covid-19.

Skærmbillede fra en tidlig version af den officielle app til smittesporing i Danmark. Den udvikles af virksomheden Netcompany i samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet og Digitaliseringsstyrelsen. Appen har fået det foreløbige navn »Smittestop«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Digitaliseringsstyrelsen..

Men to eksperter sætter spørgsmålstegn ved den vurdering, og to af regeringens støttepartier undrer sig over hastværket, eftersom appen fortsat ikke er lanceret.

»Selvfølgelig skal det gå stærkt, men vi har jo ikke set nogen app endnu, og da slet ikke den, vi har bestilt,« siger Stinus Lindgreen, IT- og sundhedsordfører for de Radikale.

Tvingende grunde

8. april bekræftede Sundheds- og Ældreministeriet første gang, at Danmark – som flere andre lande – ville udvikle en app til smittesporing.

Grundideen er, at appen overvåger, hvilke andre telefoner der befinder sig inden for en afstand af to meter i længere tid. Dermed kan mulige smittede varsles, hvis en borger senere testes positiv.

I begyndelsen af april havde flere danske udviklere allerede tilbudt gratis at udvikle appløsninger til myndighederne. To mindre udbydere rejste i Berlingske kritik af, at myndighederne ikke svarede klart på deres henvendelser.

Netcompany blev udvalgt til at stå for den danske app – Netcompany er også leverandør af blandt andet skoletjenesten Aula.

I pressemeddelelsen skrev Digitaliseringsstyrelsen, at Netcompany udviklede »første version af appen pro bono (gratis, red.)«.

Det er dokumenter om det forløb, Berlingske har fået aktinidsigt i.

Et dokument fra 26. april indeholder en række svar på, hvorfor styrelsen besluttede at gøre brug af undtagelser fra de generelle regler om, at en offentlig kontrakt altid skal i udbud, så andre virksomheder kan byde på opgaven.

Det kan ske, når der er »tvingende grunde«, »som gør det umuligt at overholde fristerne« i et almindeligt udbud, skriver styrelsen, der henviser til, at »Danmark befinder sig p.t. i en ekstraordinær situation med covid-19«.

Dokumentet indeholder samtidig nye oplysninger om omfanget af Netcompanys gratisarbejde. Ifølge styrelsen ophørte den frivillige del af arbejdet 7. april, altså dagen før udsendelsen af pressemeddelelsen.

Det var dermed ikke retvisende, når flere medier, herunder Berlingske, siden har omtalt udfærdigelsen af appen som gratis. Eksempelvis skrev DR Nyheder 21. april, at »det er det danske IT-firma Netcompany, der udvikler appen gratis for staten«.

Digitaliseringsstyrelsen oplyser til Berlingske, at man siden 7. april har betalt Netcompany for arbejdet, der indtil videre har kostet 2,3 millioner kroner. Styrelsen forventer, at de samlede udgifter til appen vil løbe op i ti millioner kroner i indeværende år.

Ordførere undrer sig

Det er nye oplysninger, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, IT-ordfører i regeringens støtteparti SF. Hun har tidligere spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om de kontraktlige konsekvenser af, at et samarbejde sker på pro bono-basis.

»Det var det, vi gik ud fra. Derfor overrasker det mig, at disse tal ikke har været fremme før nu,« siger Karina Lorentzen.

Magnus Heunicke (S), sundheds- og ældreminister, i Eigtveds Pakhus i København fredag den 15. maj 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix.

De Radikales sundheds- og IT-ordfører, Stinus Lindgreen, havde en lignende opfattelse.

»Min forståelse var, at denne her app blev udviklet pro bono. Det er jo fremgået mange steder, og det er ikke blevet modsagt,« siger han.

Stinus Lindgreen understreger, at han er tilfreds med, at myndighederne har rettet ind efter tidligere kritik af appens lagring af data.

»Jeg kan sagtens leve med, at der er udgifter forbundet med den app. Men jeg undrer mig over forløbet,« siger ordføreren.

Berlingske har bedt Netcompany om en kommentar til sagen. Virksomheden henviser til Digitaliseringsstyrelsen.

I et længere, skriftligt svar erklærer styrelsen sig »helt tryg ved aftalen« med Netcompany.

Styrelsen påpeger, at kravene til appen har ændret sig flere gange. Det skete senest, da det for at forhindre overvågning blev politisk besluttet, at appen ikke skulle lagre data på en central server.

Styrelsen har samtidig haft »fuld kontrol over, hvad der udvikles, og hvordan timeforbrug og økonomi styres«, lyder det.

Beslutningen om at anvende undtagelser i udbudsreglerne skyldes den ekstraordinære situation, hvor appen »i sagens natur skal idriftsættes hurtigst muligt«.

»Det vurderes derfor umiddelbart ikke muligt at gennemføre udbud efter hasteprocedurereglerne, da et udbud – selv med forkortede frister – som minimum forventes at tage et par måneder,« skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Håndværkeren uden for døren

Berlingske har bedt to eksperter i udbudsret og offentlig forvaltning om at forholde sig til forløbet.

Carina Risvig Hamer, lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i udbudsret, understreger, at lovens muligheder for undtagelser altid skal fortolkes »indskrænkende«.

»Dette her handler jo altid om at sikre, at vi får den bedste løsning for pengene, og at andre virksomheder kan byde ind med løsninger, der måske er bedre,« siger hun.

Den konkrete sag vil altid bero på en afvejning, siger Carina Risvig Hamer.

»Men det behøver slet ikke at tage flere måneder. Hele ideen med hasteprocedurerne er, at det kan gøres hurtigt,« siger hun.

Ole Helby Petersen, professor ved Roskilde Universitet og forsker i offentligt-privat samspil, lægger vægt på, at offentlige myndigheder som udgangspunkt har pligt til at afsøge markedet.

»Det svarer til, at der står en håndværker og banker på, og du siger, at du altså gerne vil bruge en halv dag på at undersøge, om der er andre leverandører,« siger han.

»På den måde synes jeg, at der er noget kritisabelt i forløbet. Man kunne ret hurtigt lave en overflyvning af markedet, og det ville ikke have forsinket processen nævneværdigt,« siger Ole Helby Petersen.

Andre lande er foran

Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at der er brug for et offentligt udbud på længere sigt.

Styrelsen forventer således, at appen til efteråret sendes i et traditionelt udbud, så ansvaret fra næste år »flyttes over til en fremtidig leverandør efter de almindelige regler«.

Christoffer Aagaard Melson, IT-ordfører for Venstre, og Eva Flyvholm, IT-ordfører for Enhedslisten, udtrykker forståelse for hasteproceduren i en situation, hvor vi slås med langt større omkostninger ved en nedlukning af samfundet.

»Men så er det er jo ekstra ærgerligt, at der er gået så lang tid, uden at vi har fået nogen app. Danmark er jo faldet bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med,« mener Christoffer Aagaard Melson.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke før denne artikels deadline. Men Sundheds- og Ældreministeriet oplyser i et skriftligt svar, at »det er Digitaliseringsstyrelsen, der har indgået aftalen med Netcompany«.

Samtidig oplyser ministeriet, at »Folketingets følgegruppe for COVID-19 14. maj blev oplyst om, at Netcompany har udviklet første version af appen pro bono, mens staten afholder en række udgifter til efterfølgende tilpasning og videreudvikling«.

Simon Kruse er Berlingskes techkorrespondent