Den har kastet statsminister Lars Løkke Rasmussen ud i et slagsmål med Dansk Folkeparti, skabt en shitstorm på sociale medier og sprængt den belgiske regering. Her er, hvad du behøver at vide om FNs migranterklæring, som Løkke, trods massiv kritik, er rejst til Marokko for at tilslutte sig.
Hvad går den ud på?
FNs såkaldte migrationspagt er i virkeligheden ikke en pagt, men en erklæring.
Den 34 sider lange tekst rummer 23 målsætninger, der skal skabe en »fælles forståelse, et fælles ansvar og en enighed om formålet med migration, så det fungerer for alle«.
Der er i dag 250 millioner migranter på verdensplan, hvoraf en stor del rejser, arbejder og lever ulovligt. Migranterklæringens formål er at reducere incitamenterne til ulovlig migration og sætte rammen for en international diskussion om vilkårene for lovlig migration.
Blandt de 23 målsætninger er at »afbøde årsagerne« til, at verdensborgere udvandrer fra deres hjemlande, »reducere de risici«, migranter oplever på deres vej, adressere modtagerlandenes »bekymringer« og »skabe muligheder« for, at migranter kan bidrage positivt til den globale økonomi.
Betyder erklæringen, at Danmark skal modtage flere migranter?
Nej, pagten pålægger ikke Danmark eller andre lande egentlige forpligtelser, ligesom de mange hensigtserklæringer heller ikke er juridisk bindende. Det har både FN, juridiske eksperter og den danske regering slået fast.
Alligevel mener kritikere, herunder Dansk Folkeparti, at erklæringen vil lempe Danmarks udlændingepolitik. Det er især formuleringer om, at migration har »positive effekter«, og at migranters rettigheder skal »beskyttes«, der er faldet kritikere for brystet.
På sociale medier har der cirkuleret rygter om, at erklæringen vil åbne en ladeport for afrikansk migration til Europa – en »misinformationskampagne«, der ifølge Udenrigsministeriet har fundet sted med hjælp fra automatiserede robotter på Facebook, skriver Altinget.
Den store modstand på sociale medier fik lørdag statsministeren til at lægge en længere tale ud på Facebook, hvori han forsvarede den danske tilslutning.
Hvad har reaktionen været i andre lande?
Langt størstedelen af verdens lande tilslutter sig erklæringen, men siden USA med præsident Donald Trump i spidsen sidste år trak sig, er andre lande fulgt trop.
Således har både Israel og Australien har trukket sig. Det samme har en række europæiske lande som Østrig, Tjekkiet og Polen. I andre lande har pagten ligesom i Danmark ført til intern splid mellem regeringer og deres støttepartier. I Belgien blev regeringen lørdag sprængt, efter at koalitionens største parti, det højreorienterede flamske parti N-VA, forlod regeringen i protest mod landets deltagelse.
Hvorfor overhovedet tilslutte sig, når det ikke er bindende?
Det er der også mange, der stiller spørgsmålstegn ved fornuften i. En egentlig bindende, global aftale på så politisk sprængfarligt et område havde dog været helt utænkelig. Aftalen er altså først og fremmest en tilkendegivelse af, at landene ønsker internationalt samarbejde om et grænseoverskridende emne. Hvorvidt den fører til egentlig politik er langt mindre sikkert.
