Mens du sov: Iran afviser beskyldninger om skibsangreb i Omanbugten

USA anklager Iran for at stå bag angreb på tankskibe. Det afviser Irans FN-delegation og udenrigsminister. Stortinget i Norge har vedtaget omdiskuteret abortstramning, og i USA har Demokraterne endelig annonceret en kandidatliste til præsidentvalget i 2020. Få overblikket over nattens internationale nyheder her.

Oman
USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har anklaget Iran for at stå bag angrebet på et norsk- og et japanskejet tankskib i Omanbugten. Fold sammen
Læs mere
Foto: TASNIM NEWS AGENCY

USA's beskyldning mod Iran om angrebet på to tankskibe er "uberettiget".

Sådan lyder meldingen fra Irans FN-delegation, der kategorisk afviser beskyldningerne. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Iran afviser kategorisk USA's uberettigede beskyldning om hændelserne vedrørende tankskibene 13. juni og fordømmer det på hårdest mulig måde, skriver delegationen i en pressemeddelelse natten til fredag dansk tid.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har anklaget Iran for at stå bag angrebet på et norsk- og et japanskejet tankskib i Omanbugten. Han har dog ikke fremlagt nogle konkrete beviser til at bakke beskyldningen op.

Angrebet skabte eksplosioner om bord på skibene og tvang besætningen til at forlade skibene.

Selskabet, der befragtede det japanske-ejet skib, Bernhard Schulte, har udtalt, at skibet formentlig blev ramt af en torpedo.

Ifølge Reuters skulle der også være en mine tæt på skibet, der endnu ikke er eksploderet og derfor skal demonteres.

En anonym amerikansk embedsmand udtaler, at USA er i besiddelse af en video, der viser Irans militær fjerne en intakt mine fra Bernhard Schulte.

Oliepriserne steg mere end fire procent efter angrebene, der fandt sted ved Hormuzstrædet. Området er en vigtig skibsfartsrute for særligt Saudi-Arabien.

Den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, afviser ligeledes at stå bag angrebene, som han kalder "mistænkelige". Iran vil gerne have en dialog med de andre lande i regionen.

Han skriver på Twitter, at USA's anklager tydeliggør, at USA forsøger at "sabotere diplomatiet".

Både Iran og USA har udtalt, at man vil undgå krig.

/ritzau/

Stortinget i Norge vedtager omdiskuteret abortstramning

Norske kvinder, der ønsker at fjerne et eller flere fostre, skal først have det godkendt i et særligt udvalg.

Stortinget i Norge har natten til fredag vedtaget en stramning i abortloven.

Forslaget blev vedtaget med 105 stemmer for og 64 imod.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Forhandlingerne strakte sig over flere timer og fortsatte til lidt over midnat.

Undervejs var der ophedet debat i Stortinget med anklager og forsvarstaler, mens demonstranter havde samlet sig uden for bygningen, skriver norske VG.

Abortstramningen indebærer, at gravide, der ønsker en fosterreduktion, først skal have deres sag behandlet i særligt udvalg. Her skal læger tage stilling til kvindens ønske.

Fra talerstolen i Stortinget blev der rettet stor kritik mod statsminister Erna Solberg. Flere politikere anklager hende for at have efterladt kvinders rettigheder på forhandlingsbordet for at beholde magten.

- Arven efter Erna Solberg er, at hun er villig til at gøre hvad som helst for at beholde magten.

- Til og med forhandle om grundlæggende rettigheder og indføre de første stramninger i abortloven siden 1970'erne, udtaler Arbeiderpartiets næstformand, Hadia Tajik.

Det socialdemokratiske Arbeiderparti er i opposition i Norge. Regeringen består af Høyre, Fremskrittspartiet (FrP), Venstre og KrF.

I regeringsforhandlingerne fik Kristeligt Folkeparti flertal for sit forslag om fosterreduktion, men vandt ikke frem med ønsket om at ændre abortlovens paragraf 2c. Den tillader senabort ved alvorlig sygdom hos fostret.

Abortlovgivningen blev indført i 1976.

Foruden en stramning af abortloven er partierne i den nye norske regering også blevet enige om stramninger på asylområdet, at kæmpe for lavere skatter og at intensivere klimaindsatsen.

/ritzau/

Demokraterne annoncerer endelig kandidatliste til præsidentvalg

Fire demokrater har fået sparket og er ikke længere med i opgøret om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

En guvernør og et medlem af Kongressen er blandt fire kandidater til præsidentvalget i 2020, der er blevet valgt fra af Demokraterne.

Det står klart, efter at Demokraternes Nationale Komité natten til fredag dansk tid har annonceret en liste over partiets i alt 20 kandidater.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De fire fravalgte kandidater er guvernør i Montana Steve Bullock, kongresmedlem Seth Moulton fra Massachusetts, den tidligere senator Mike Gravel og borgmester i Miramar i Florida Wayne Messam.

Kandidaterne er blandt andet valgt fra på grund af manglende opbakning fra vælgerne ifølge flere meningsmålinger og rundspørger.

De resterende 20 kandidater står enten til at få mindst en procent af stemmerne eller har modtaget donationer fra 65.000 donorer.

Men Steve Bullock er ikke tilfreds med at blive valgt fra.

Han påpeger over for mediet MSNBC, at han først meldte sig på banen som kandidat i maj, og at han derfor ikke har haft lige så lang tid til at mobilisere donorer og tilhængere som mange af de andre kandidater.

- Jeg havde et job, jeg skulle passe (som guvernør red.), og i sidste ende måtte jeg vælge mellem at få genindført Medicare og sikre sundhedsforsikringer til 100.000 indbyggere i Montanta eller komme hurtigere ind i kandidatræset. Jeg ville træffe det samme valg igen, udtaler Bullock.

De 20 tilbageværende kandidater skal mødes i slutningen af juni, når Demokraterne afholder de første valgdebatter i Miami 26. og 27. juni.

Blandt kandidaterne er den tidligere vicepræsident Joe Biden og senator Bernie Sanders, der begge tidligere har forsøgt at blive nomineret.

I de første vintermåneder i 2020 indledes primærvalgene i de amerikanske delstater, hvor Demokraternes endelige præsidentkandidat skal findes.

/ritzau/

Markant talskvinde forlader sit job i Det Hvide Hus

Sarah Sanders, talskvinde for Det Hvide Hus, forlader sin stilling ved udgangen af juni.

Talskvinde for Det Hvide Hus Sarah Sanders fratræder sin stilling.

Det oplyser USA's præsident, Donald Trump, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sarah Sanders forlader stillingen ved udgangen af juni.

- Hun er en helt særlig person med ekstraordinære talenter, som har gjort et fantastisk stykke arbejde!

- Jeg håber, at hun beslutter at gå efter posten som guvernør for Arkansas - hun ville være fantastisk, skriver Donald Trump på Twitter.

Det fremgår ikke af Donald Trumps udmelding, hvem der skal følge efter Sarah Sanders.

Den afgående talskvinde arbejdede for Donald Trump, allerede før han blev præsident, hvor hun var blandt hans kampagnemedarbejdere op til præsidentvalget i november 2016.

Som talskvinde for Det Hvide Hus har hun været en af Donald Trumps nærmeste og mest betroede medarbejdere. Hun tiltrådte stillingen i august 2017, hvor hun efterfulgte Sean Spicer, der valgte at trække sig fra posten.

Inden da var hun vicepressetalsmand og havde allerede afholdt flere pressemøder i Det Hvide Hus som stedfortræder for Sean Spicer.

Ved et arrangement torsdag, hvor både Sarah Sanders og Donald Trump deltog, har Sarah Sanders ifølge CNN kommenteret sin forestående afgang.

- Jeg kunne ikke være mere stolt over at have muligheden for at tjene mit land og i særdeleshed at arbejde for denne præsident.

- Jeg har elsket hvert minut - selv de hårde minutter, lød det fra Sarah Sanders

Sarah Sanders er 36 år, kommer fra staten Arkansas og er datter af tidligere republikansk guvernør i Arkansas Mike Huckabee.

Når hun forlader sit arbejde for præsidenten i Washington D.C., flytter hun samtidig tilbage til Arkansas.

/ritzau/

28-årig mand mistænkt for moskémassakre nægter sig skyldig

Manden, der menes at stå bag angreb mod to moskéer i byen Christchurch i marts, har erklæret sig ikke skyldig.

Brenton Tarrant, der er anklaget for at have dræbt 51 mennesker i et moskéangreb i New Zealand i marts, nægter sig skyldig.

Det siger han natten til fredag dansk tid i forbindelse med et retsmøde i sagen mod ham. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den 28-årige australier var med i retten via et videolink fra et højsikret fængsel i Auckland, hvor han sidder varetægtsfængslet.

Mere end 80 overlevende fra angrebene og pårørende deltog i retsmødet fra et tilstødende lokale.

Tarrant er sigtet for at have dræbt 51 personer og for at have forsøgt at dræbe yderligere 40. Derudover er han sigtet for at have overtrådt landets terrorlovgivning.

Maksimumsstraffen for sådanne handlinger er livsvarigt fængsel.

New Zealand indførte særlige terrorlove i 2002. Sagen mod Brenton Tarrant skal vise, hvordan de fungerer i praksis.

Syv mennesker blev dræbt i Linwood-moskéen, da den mistænkte gerningsmand åbnede ild mod bedende muslimer, inden en 48-årig mand bevæbnet med en tom pistol formåede at skræmme ham væk.

Gerningsmanden optog en 17 minutter lang video, der blev sendt direkte på Facebook og viste mænd, kvinder og børn, der blev skudt på klos hold under fredagsbønnen.

I de i alt 29 minutter, som videoen lå på Facebook, blev den set af 4000, oplyste Facebook efterfølgende i en pressemeddelelse.

Kort før angrebene havde Brenton Tarrant publiceret et 74 sider langt "manifest", hvori han beskrev sine højreekstremistiske synspunkter.

Indholdet af manifestet er af Direktoratet for Film- og Litteraturklassificering, der hører under indenrigsministeriet i New Zealand, klassificeret som forkasteligt og er erklæret forbudt.

Tarrant betegner sig selv som en "almindelig hvid mand" inspireret af Norges massemorder Anders Behring Breivik.

Retssagen er sat til at vare seks uger. Den begynder i maj 2020.

/ritzau/