Lykke Friis: Hvem skal være Tysklands nye »Topmutti«?

1.001 delegerede. Det er dem, der den 7. december på CDUs partikongres i Hamborg kommer til at afgøre, hvem der skal afløse Angela Merkel. Slutspurten skydes i gang fredag, hvor det sidste af otte store præsentationsmøder for kandidaterne holdes i Berlin. Løbet er stadig helt åbent.

Topmutti?

Lige siden Angela Merkel i slutningen af oktober meddelte, at hun ville træde tilbage som formand, er der kun et tema, der har domineret tysk politik: Hvem skal afløse hende som formand?  Eller som det populære tyske satireprogram, »Die Heute Show« har formuleret. Hvem skal være Tysklands nye »Topmutti«? CDUs generalsekretær Annegret Kramp-Karrenbauer (AKK), sundhedsminister Jens Spahn eller den tidligere gruppeformand Friedrich Merz?

Åbent løb

De fleste meningsmålinger blandt CDU-tilhængere viser, at der er tale om en tvekamp mellem AKK og Friedrich Merz. Ingen regner med, at den unge sundhedsminister (38 år) kan komme fra baghjul og vinde. Men så hører enigheden også op.

Hvor stor usikkerheden er, ses bedst af, at nærmest ingen CDU-toppolitiker officielt har erklæret sin støtte til AKK eller Merz. Ingen tør nemlig løbe risikoen og satse på den forkerte hest.

I stedet har eksperter og kommentatorer i tysk politik kastet sig ud i en helt ny disciplin, nemlig at vurdere kandidaternes chancer ud fra, hvor højt der klappes af deres taler på regionalmøderne.

1.001 delegerede

Problemet med denne tilgang er imidlertid, at regionalmøderne ikke nødvendigvis er repræsentantive. »Tag bare onsdag aften i Düsseldorf. Der var 4.000 i hallen, og Friedrich Merz vandt åbenbart klappekonkurrencen, men delstaten Nordrhein-Westfalen har altså kun 298 delegerede,« siger Norbert Röttgen (CDU), formand for Forbundsdagens udenrigspolitiske Nævn til Berlingske.

Iflølge Röttgen sammensættes de 1.001 delegerede af politikere fra de 16 delstater. Størstedelen kommer fra valgkredsene og er borgmestre, medlemmer af forbundsdagen, kommunalbestyrelserne, ungdomsafdelingen og kvindeforeningen («Frauenunion«). Resten kommer fra delstatsniveauet, f.eks. CDU i Schleswig-Holstein eller Saarland.

De fleste delegerede er altså politikere – og ikke almindelige medlemmer som ved regionalmøderne.

Ikke siden 1971

»Vi har ikke prøvet et kampvalg siden 1971, hvor Helmut Kohl tabte til Rainer Barzel. Så det er uforudsigeligt, men en del vil nok også overveje, hvem den nye CDU-kandidat fremadrettet vil kunne indgå i en koalitionsregering med. Og hvad der sker med deres mandat,« siger Röttgen.

Dugget krystalkugle

Lige så stor usikkerhed hersker der om, hvad der sker, hvis den nye formand hedder Friedrich Merz eller AKK. Mange teorier florerer – lige fra nyvalg over status quo til en ny Jamaica-koalition bestående af CDU/CSU, De Grønne og FDP.

Formand Merz

Merz vurderes af mange til at stå over for det problem, at Angela Merkel næppe vil gøre ham den tjeneste at gå af som kansler. Merz har aldrig tilgivet Merkel for i 2002 at have overtaget hans gruppeformandspost og har siden konsekvent omtalt hende som »damen fra Østtyskland«.

I henhold til den tyske forfatning er kansleren valgt af forbundsdagen, og Merz kan derfor ikke fyre Merkel..Og hvorfor skulle hun så gøre livet lettere for ham?

Hvis hun venter længe nok, kan en kandidat, som står hende nærmere end Merz, blive kåret som kanslerkandidat. Mange taler her om ministerpræsident Armin Laschet fra Nordrhein-Westfalen. Partiet har understreget, at det her og nu kun gælder om at vælge partiformand – valg af kanslerkandidat følger senere.

Merz' situation vanskeliggøres også af, at De Grønne – selv hvis Merkel trådte tilbage – næppe vil støtte en Jamaica-koalition. Dertil er hans økonomiske politik for konservativ.

Formand AKK

De fleste vurderer, at AKK modsat Merz vil kunne indgå i et tæt parløb med Merkel. Det kunne tale om status quo. Andre peger derimod på, at Merkel også kan være fristet til at styrke AKKs chancer for også at blive kanslerkandidat ved at lade sig stemme ned i forbundsdagen.

Herefter vil AKK kunne danne en Jamaica-regering. De Grønne vil kunne støtte den langt mere midtersøgende AKK, og FDP har brug for at komme ind fra kulden, efter at de sidste år trak stikket til Jamaica-koalitionen.

Hvad gør SPD?

Scenarier er der derfor nok af. Det hele kompliceres af, at CDU/CSU trods alt ikke er ene om at regere Tyskland. Så hvad gør regeringspartneren, SPD? Vil socialdemokraterne bide tænderne sammen, selv hvis Merz bliver formand? Eller vil de bruge anledningen til at sige »auf Wiedersehen« til den store koalition?

Når valget den 7. december er overstået, er der derfor god grund til også at stille skarpt på en politiker, som de færreste i dag betegner som »Topmutti«, SPDs formand Andrea Nahles. SPD er nemlig i målingerne blevet overhalet af AfD og De Grønne.