Analyse: Kan en mangemillionær blive tysk kansler?

Egentlig burde det slet ikke være en diskussion. For ligesom Danmark har Tyskland i den grad brug for, at kapaciteter, der ikke kun har ungdomspolitik med i bagagen, tager en tørn i politik. Eller som næstformanden for FDP, Wolfgang Kubicki, skarpt formulerede det:

»Jeg vil nødigt bo i et land, hvor det kun er studerende, der har afbrudt deres studier, som kan påtage sig lederpositioner i det politiske liv.«

Akilleshæl

Ikke desto mindre har Friedrich Merz' erhvervskarriere udviklet sig til hans akilleshæl. I forrige uge vendte den tidligere CDU-formand efter næsten ti år i erhvervslivet tilbage til tysk politik.

Sammen med generalsekretær Annegret Kramp-Karrenbauer og sundhedsminister Jens Spahn stiller han op til at afløse Angela Merkel som CDU-formand på partikongressen i Hamborg til december.

Problem 1: Udbytteskatskandalen

I sin tid i erhvervslivet har Merz været en uhyre aktiv herre. På et tidspunkt havde han 20 poster på én gang – lige fra den tyske børs over fodboldklubben Borussia Dortmund til et hygiejnepapirfirma.

Alle poster overskygges imidlertid af hans bestyrelsesformandspost i Blackrocks tyske afdeling. Blackrock er verdens største kapitalforvalter.

I denne uge blev kontoret i München ransaget på grund af mistanke om, at afdelingen har været involveret  i den historiske sag om fusk med refusion af udbytteskat i Tyskland i årene 2007-2011, den såkaldte »Cum-ex«-sag.

Ulovlighederne vil i givet fald have fundet sted mange år før, Merz tiltrådte som formand i 2016, men spørgsmålet, som blandt andet De Grønne nu rejser, er, hvad han egentlig har gjort for at rydde op. Og hvad vidste han om handlerne, da han påtog sig formandsposten?

Problemet for Merz er, at efterforskningen vil tage adskillige år. Frem til december har han derfor reelt ikke nogen mulighed for at blive renset.

Merz betonede i denne uge, at Blackrock naturligvis vil samarbejde med myndighederne for at komme til bunds i anklagerne.

Problem 2: CDUs bredde

Af CDUs erhvervsvenlige fløj er Merz nærmest blev modtaget som en Messias. Problemet er imidlertid, at partiet har mange fløje og ikke mindst en midte, hvor en bankkarriere langt fra er en fordel. Partiets mere sociale fløj foretrækker uden tvivl Annegret Kamp-Karrenbauer.

Tilsvarende vil mange i Østtyskland nok tænke sig om to gange, i forhold til om Merz er den mest oplagte kandidat til at vinde vælgere tilbage fra AfD.

Tyske medier har forlængst berettet om, hvordan Merz på en sommerfest højlydt diskuterede med FDPs tildigere formand om, hvem der har det største privatfly.

AfD i Thüringen, hvor der skal være delstatsvalg næste år, har været hurtige til at lancere en kampagne, hvor de fremstiller Merz som en marionet for amerikanske økonomiske interesser.

Problem 3: SPD

Endelig er der CDUs nuværende koalitionpartner, SPD, der har svært ved at se sig i regering med den erhvervsvenlige Merz. Også det kan svække hans chancer. En del i CDU frygter, at SPD – hvis Merz bliver valgt – vil trække stikket til den store koalition og dermed reelt udløse nyvalg.

På papiret vil det være muligt for Merz at danne en såkaldt »Jamaica-koalition« med De Grønne og FDP.

De fleste i Tyskland regner dog med, at De Grønne vil være mere interesseret i nyvalg, hvor de kan omsætte deres store fremgang i flere mandater og større politisk indflydelse.

Dette var da også – omend lidt mere diplomatisk – meldingen fredag fra partiets formand, Robert Habeck, inden weekendens partikongres.

I praksis betyder det, at en del CDUere, der ellers er tiltrukne af Merz' friske pust og fængende taler, alligevel vil overveje at sætte deres kryds ud fra den mere midtsøgende kandidat, Annegret Kramp-Karrenbauer. Hende vil nemlig både kansler Merkel og SPD kunne samarbejde med, og dermed er nyvalg undgået.

Selv om en uge også er lang tid i tysk politik, er faren for Merz, at han fremstår som en risikabel kandidat i et parti, der ikke er kendt for at tage de store chancer.

Tag bare kansler Adenauers valgslogan i 1957: »Keine Experimente.«