Lækket dokument afslører: EU vil forbyde ansigtsgenkendelse i det offentlige rum

Et midlertidigt forbud mod ansigtsgenkendelse på offentlige steder i Europa kan snart være på trapperne, viser et lækket dokument fra EU-Kommissionen. Efter planen skal forbuddet være en del af flere EU-tiltag mod de juridiske og etiske problemer, som kunstig intelligens fører med sig.

Ansigtsgenkendelse bliver i stigende grad indført på offentlige steder - både af sikkerhedsårsager og for at løse en række praktiske opgaver. Flere ser med bekymring på faren for, at teknologien kan misbruges. Og nu kan der snart komme et forbud. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID MCNEW/Ritzau Scanpix

Teknologi, som kan genkende og registrere folks ansigter, møder lige dele fascination og frygtsomhed fra almindelige mennesker såvel som regeringer verden over. Og nu har teknologien pådraget sig opmærksomhed fra Bruxelles.

EU-Kommissionen overvejer i skrivende stund, ifølge et lækket arbejdsdokument, at forbyde den kontroversielle teknologi på offentlige steder såsom fodboldtribuner, togstationer og shoppingcentre, skriver britiske The Guardian.

Forbuddet, der ifølge dokumentet skal opretholdes i en midlertidig tidsperiode, skal sættes i værk, for at myndighederne kan få tid til at undersøge de fulde konsekvenser i forhold til brugen af ansigtsgenkendelse.

»Brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi af private eller offentlige aktører i offentlige områder vil blive forbudt inden for en bestemt periode, eksempelvis tre til fem år, hvormed en sikker metode for at bedømme virkningen af sådan en teknologi såvel som mulige foranstaltninger for risikostyring kan identificeres og udvikles,« står der i dokumentet ifølge nyhedssiden Euractiv, der har fået fat i dokumentet.

Arbejdspapiret er en tidlig udgave af et mere omfattende dokument, der skal udgives i februar, og som vil indgå i en større gennemgang af reguleringer inden for kunstig intelligens-området.

»Borgernes tillid er i centrum af EUs strategi«

Ansigtsgenkendelse er hurtigt ved at blive en fast del af sikkerheds- og overvågningsteknologier verden rundt, Europa inkluderet. I Storbritannien, Tyskland og Frankrig er teknologien allerede ved at blive implementeret hos de offentlige myndigheder, og i Danmark er ideen om at gøre brug af den omstridte teknologi også blevet luftet fra politisk side.

Den stigende brug af teknologien får dog de røde lamper til at blinke blandt flere aktivistgrupper, jurister og eksperter, der er bekymrede over misbrug af teknologien samt krænkelser af privatlivets fred, skriver BBC.

Ifølge dokumentet er det bekymringer, som EU lytter til. Derfor ser EU-Kommissionen på en række muligheder for at håndtere de etiske og juridiske dilemmaer forbundet med kunstig intelligens. Hvis arbejdspapirets indhold i sin endelige form skal føres ud i livet, vil softwareudviklere blive bedt om at følge et frivilligt regelsæt.

Kommissionen overvejer derudover at udstikke standardiserede retningslinjer for ansigtsgenkendelse til flere europæiske regeringer samt udvikle juridisk bindende aftaler i EU-landene, når det kommer til »risikofyldte implementeringer af kunstig intelligens« inden for sundhedsvæsenet, transport, politiefterforskning og retsvæsenet, skriver Euractiv.

EU-Kommissionen har ikke ønsket at kommentere lækket, men en talsperson udtaler til The Guardian, at EU stiler efter, at »det fulde udbytte af kunstig intelligens kan høstes«.

»For at maksimere fordelene af og adressere problemerne med kunstig intelligens, må Europa agere i flok og definere sin egen vej, en menneskelig vej. Teknologi skal have et formål og tjene menneskeheden. Tillid og sikkerhed blandt EU-borgere vil derfor være i centrum i EUs strategi,« siger talspersonen ifølge The Guardian.