Han har kaldt Barack Obama for en »syg fyr«, den demokratiske vicepræsidentkandidat Kamala Harris for »ækel« og sagt, at hans udfordrer ved præsidentvalget Joe Biden er »imod Gud«.
Til gengæld har han beskrevet sig selv som et »meget stabilt geni« og sagt, at han er »den hårdest arbejdende præsident i historien«, og at han er »den udvalgte«.
Han har sagt, at han »forstår penge bedre end nogen anden«, at »ingen ved mere om gæld«, at »ingen ved mere om teknologi«, og at han »ved mere om skatter« end nogle andre.
»Måske i verdenshistorien.«
Han har under sidste præsidentvalgkamp i 2016 sagt, at han kan »stå midt på Fifth Avenue og skyde en eller anden uden at miste vælgere«, og at han »elsker de dårligt uddannede«, som ikke mindst var dem, der endte med at bringe ham til magten.
Siden har han som præsident sagt, at han har »fuldstændig magt«, og at han for sin hidtidige indsats burde have »Medal of Honor«, den mest prestigefyldte militære æresbevisning i USA, som han som præsident i øvrigt selv står for at overrække.
»Kan jeg give den til mig selv? De sagde, at det nok ikke var en god idé.«
Men forud for at Donald Trump formelt genbekræftes og hædres som Republikanernes præsidentkandidat på partiets virtuelle konvent de næste dage, hvad har han ellers sagt om sig selv, sin linje og sit mål?
Fakta: Tilfredsheden med præsident Trump har ligget ret konstant gennem hans tid som præsident. Cirka 40 procent af amerikanerne mener, at han gør sit job godt.
Om global opvarmning
Han har sagt, at han vil lade USA udtræde af klimaaftalen fra Paris, hvilket er muligt dagen efter præsidentvalget 3. november, og at global opvarmning er »et fupnummer«.
Og han har sagt, at »begrebet global opvarmning blev skabt af og for kineserne« for at sikre, at amerikansk produktion ikke skulle være »konkurrencedygtig«.
Han har beskrevet vindmøller som »monstre« og påpeget, at han har »studeret« vedvarende energi »bedre end nogen anden«.
Han har ladet forstå, at »støjen« fra møllerne »forårsager kræft«, og at vindenergi er en rigtig dårlig løsning, fordi det »kun blæser nogle gange«, og man derfor på vindstille dage »kan glemme alt om fjernsyn den aften«.
Til gengæld har han rullet miljøreguleringer over for kulindustrien tilbage for at give amerikanske kulminearbejdere deres job tilbage og for at »afslutte krigen mod det smukke, rene kul«.
»Jeg elsker kulminearbejderne.«
Fakta: Trods Trumps klimaskepsis voksede investeringer i grøn energi til rekordhøje 55,5 milliarder dollar i USA sidste år, fordi delstater satser stort på parker med solceller og vindmøller. Joe Biden vil lade USA genindtræde i Klimaaftalen, hvis han bliver præsident.
Om en mur mod Mexico
Donald Trump har sagt, at han ville bygge en »stor, smuk mur« på grænsen til Mexico og lade mexicanerne »betale for den« for at stoppe illegal indvandring.
»Når Mexico sender deres folk, sender de ikke deres bedste«, har han sagt. »De bringer stoffer. De bringer kriminalitet. De er voldtægtsforbrydere. Og nogle af dem, formoder jeg, er gode mennesker.«
»Vi vandt,« sagde han forleden om sit signaturløfte om en mur fra præsidentvalgkampen i 2016, da han besøgte en nybygget seks meter høj jernstruktur i Yuma, Arizona, på grænsen til Mexico.
Og han tilføjede, at fordi hans sejr allerede er i hus – 450 kilometer mur er bygget på den 3.200 kilometer lange grænsen siden 2017 – vil folk nu »ikke komme til at høre mere« om muren.
»Du kan klatre over Mount Everest, men du vil få frygteligt svært ved at komme over dette bæst,« sagde han.
Fakta: Kun otte km af den nye mur er helt ny. Resten er udskiftning eller forbedring af en eksisterende. Mexico afviste at betale, og Kongressen afviste at betale. I stedet har Trump taget 15 mia. dollar fra andre puljer for at bygge 1.180 km. mur. I dag er der i USA ca. 10,5 mio. uautotoriserede immigranter, herunder asylansøgere og illegale, hvoraf mange betaler skat.
Om EU og NATO
Men hvad med allierede og de internationale institutioner?
Donald Trump har peget på, at FN er »svagt«, »inkompetent« og »ikke en ven af demokrati, ikke en ven af frihed og ikke engang en ven af USA«.
Han har sagt, at EU er »en fjende«, der handelsmæssigt har »flået« USA i mange år – men senere også at han »værdsætter« en ny handelsaftale, som EU og USA indgik sidste år.
Og han har meddelt, at USA trækker sig ud af WHO efter at have ladet en undersøgelse gennemføre af Verdenssundhedsorganisationens »rolle i en alvorlig forkert håndtering af coronavirus og at have dækket over dette«.
NATO har han kaldt »forældet«, men han har også senere sagt, at forsvarsalliancen »ikke længere er forældet«.
Han fastholder sit pres på NATO-lande, der ikke betaler de aftalte to procent af deres BNP til NATO, og han har netop sagt, at han af samme grund vil »straffe« Angela Merkels Tyskland og trække 12.000 amerikanske soldater ud af landet.
»Vi accepterer ikke længere at være »the suckers«. USA er blevet udnyttet i 25 år i forhold til handel og militær. Så vi reducerer styrken (i Tyskland), fordi de ikke betaler deres regninger.«
Til gengæld har han kaldt Ungarns nationalkonservative statsleder Viktor Orbán for en »højt respekteret« ven, der er »respekteret over hele Europa«.
»Muligvis ligesom mig selv lidt kontroversiel, men det er OK.«
Men han har også sagt, at fremtiden »ikke tilhører globalister«, men at den derimod »tilhører patrioter«, og at han selv er »nationalist«.
»Og jeg er stolt af det.«
Fakta: Trump har med sit pres på NATO-landene fået dem til at betale meget mere til det fælles forsvar. Med ny fordelingsnøgle vil USA og Tyskland betale det samme – omkring 16 procent af NATOs budget.
Om Putin som en »rar« og »stærk« leder
Præsidenten har også udtrykt beundring for Ruslands præsident Vladimir Putin, som han har kaldt »virkelig rar«.
Han har kaldt Ruslands hacking af det amerikanske præsidentvalg i 2016, som den særlige undersøger Robert Mueller og Senatets efterretningsudvalg har dokumenteret, for »fake news«.
Og han har henvist til, at Putin over for ham personligt var »ekstrem stærk og magtfuld« i sin afvisning af, at Rusland havde blandet sig.
Han har sagt, at Putin udførte »et fantastisk job«, da Rusland fratog Krim fra Ukraine i 2014, og han har ladet forstå, at det vil være i orden, hvis Rusland beholder det ukrainske territorium.
»Folket på Krim, som jeg har hørt det, vil hellere være sammen med Rusland, end hvem det var med.«
Trump har de seneste måneder haft otte samtaler med Putin, og han kæmper for at få Rusland tilbage i G7 og har været åben over for at hæve sanktionerne mod Rusland, samtidig med han har sagt, at han »har været meget hårdere over for Rusland end Obama«.
Fakta: Der har ikke været stor forskel på den faktisk førte politik over for Rusland under Donald Trump og Barack Obama. Det skyldes ikke mindst, at Kongressen har fastholdt en stram sanktionspolitik.
Om en »forelskelse«
I begyndelsen af sit præsidentskab havde han heller ikke høje tanker om Nordkoreas diktator Kim Jong-un, og før deres første personlige møde kaldte han diktatoren for en »galning«, en »syg hundehvalp« og en »raketmand« på en »selvmordsmission«.
Men efter at Trump som den første amerikanske præsident nogensinde mødte Kim Jong-un i Singapore i 2018 i et højdiplomatisk spil om atomvåben, sagde Trump, at de havde en god »kemi«, og han kaldte diktatoren for en »klog fyr«, der »ønsker at gøre det rigtige«.
»Han skriver de smukkeste breve til mig – og det er fantastiske breve,« har han sagt om diktatoren. »Vi er blevet forelsket.«
Fakta: Trump og Kim har mødt hinanden tre gange. Nordkorea ser ifølge FN-eksperter stadig stort på internationale sanktioner og udvider sit atomarsenal og sit ballistiske missilprogram.
Om en »dum« og »doven« minister
Til gengæld har Trump kaldt sin fyrede udenrigsminister Rex Tillerson for »dum som en dør« og »doven som ind i helvede«, efter at den tidligere minister og topchef for Exxon havde fortalt, at han fandt det underligt at arbejde for en præsident, der ikke læste sine briefinger.
Omvendt har præsidenten sagt, at »min mavefornemmelse fortæller mig nogle gange mere, end nogen som helst andens hjerne nogensinde kan fortælle mig«. Og at han ikke behøver en »200 siders rapport om noget, der kan håndteres på én side«.
Han har også kaldt sin tidligere personlige advokat, Michael Cohen, for en »rotte«, efter at Cohen fortalte justitsministeriet, hvordan han op til præsidentvalget i 2016 stod for at betale en pornostjerne og en playboymodel tys-tys penge for at tie om påståede affærer med Trump.
Fakta: Michael Cohen fik i 2018 tre års fængsel for bl.a. i strid med brug af kampagnemidler at have »orkestreret« tys-tys-penge til de to kvinder, der hævder at have haft affærer med Trump.
Om en »ækel« bog
Præsidenten har kaldt rigsretssagen, som Demokraterne rejste efter afsløringen af en telefonsamtale, hvorunder Trump forsøgte at presse Ukraines præsident til at indlede en efterforskning af sin politiske rival Joe Biden og hans søn Hunter, for »en heksejagt«.
Han har kaldt sin tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton for en »forræder«, efter at han i en bog har skrevet, at Trump ønskede at tilbageholde militær bistand til Ukraine for at gennemtvinge en efterforskning af Joe Biden.
Og han har sagt, at hans tidligere stabschef, den firestjernede general John F. Kelly, »ikke kan holde sin kæft«, efter at Kelly forsvarede den whistleblower, der i første omgang afslørede telefonsamtalen mellem Trump og den ukrainske præsident.
Fakta: Et republikansk flertal i Senatet frikendte Donald Trump i rigsretssagen. Det skete efter at et krav om at indkalde John Bolton som vidne blev afvist.
Om at stoppe »endeløse krige«
Trump erklærede i valgkampen i 2016, at en mærkesag for ham var at stoppe »endeløse krige«.
Og han har sagt, at USA i dag har »besejret« Islamisk Stat, selv om Pentagon siger, at kampen ikke er slut.
Han forsvarede for et år siden sin beslutning om at trække tropper ud af det nordlige Syrien ved at påberåbe sig sin »store og uovertrufne visdom« efter kritik fra partifæller om, at han efterlod USAs kurdiske allierede i stikken til et blodbad på slagmarken.
»Hvis Tyrkiet gør noget, som jeg i min store og uovertrufne visdom anser som over stregen, vil jeg fuldstændig ødelægge og udslette Tyrkiets økonomi.«
Og han har sagt, at hans tidligere forsvarsminister, James Mattis, er »verdens mest overvurderede general«, efter at den firestjernede general advarede om, at uden massivt pres på IS vil terrorbevægelsen komme tilbage med ny styrke.
»Jeg ved mere om IS, end generalerne gør,« har Trump sagt.
Fakta: Trumps løfte om at reducere USAs tropper i udlandet flugter med et udbredt tværpolitisk ønske i Washington. Men det har vist sig svært at gennemføre. I forvejen er der i dag »kun« 200.000 amerikanske tropper i udlandet – det mindste antal i årtier.
Om at have det i sine »gener«
Når det kommer til corona, har Donald Trump også fortalt, at folk er »overrasket over«, hvor godt han forstår årets store plage med coronavirusset.
Og han har under lægers rundvisning på myndighedernes center for sygdomskontrol selv vurderet, at det måske skyldes, at det ligger i hans »familiegener« på grund af et »supergeni« af en onkel.
»Hver eneste af disse læger spurgte: »Hvordan ved du så meget om det?« Måske har jeg en naturlig evne. Måske skulle jeg have gjort det i stedet for at gå efter at blive præsident.«
Først sammenlignede han coronavirusset med en ordinær influenza, der »mirakuløst« ville forsvinde – senere omtalte han sygdommens hærgen som »et helvede«.
Han har sagt, at malariamedicinen klorokin, som han selv har taget præventivt, ville blive en »gamechanger« imod coronavirusset.
Og han har luftet en idé om, at en slags »indsprøjtning« med desinficerende midler kunne vise sig effektiv til behandling af covid-19, hvorefter han senere sagde, at han blot havde været »sarkastisk«.
Og han har sagt, at det er »godt«, at hans toprådgiver på pandemien, USAs epidemichef Anthony Fauci, har meget høje troværdighedsmålinger – hvorefter han undrede sig over, hvorfor hans egne så var så dårlige.
»Ingen kan lide mig,« tilføjede han. »Det kan kun være min personlighed.«
Fakta: USA er et af de hårdest ramte lande i verden af pandemien. I skrivende stund er der registreret omkring 5,5 millioner tilfælde i USA. Over 170.000 amerikanere er døde af covid-19.
Om Xi Jinping
Donald Trump anklagede under præsidentvalgkampen i 2016 Kina for »det største tyveri i verdenshistorien« med henvisning til, at USAs handelsunderskud med Kina var på 346 mia. dollar.
»USA kan ikke tillade, at Kina voldtager vores land.«
For godt et halvt år siden underskrev Trump en mindre »første fase« handelsaftale med Kina efter en lang handelskrig og talte om den senere »betydelige« handelsaftale mellem USA og Kina, som han forventede.
Før coronapandemien roste han også Kinas »gennemsigtighed« i forhold til udbruddet af coronavirus og kaldte Kinas præsident Xi Jinping for en »meget, meget god ven«.
I dag er tonen skiftet på ny – han har sagt, at han vil holde Kina »fuldt ansvarlig« for at have »skjult coronavirusset og slippe det løs i verden«, og forhandlingerne om en »anden fase« handelsaftale blev forleden udskudt.
Trump fastholder, at han er den eneste, der kan sikre et stort handelsgennembrud, og at Kina vil komme til »at eje USA«, hvis han ikke genvælges, og det i en grad, så amerikanerne »bliver nødt til at lære kinesisk«.
Fakta: Trumps mindre »første fase« aftale med Kina gik på, at kineserne skulle købe flere amerikanske landbrugsvarer. Men Kina er langt fra at indfri aftalen. I USA er det en udbredt opfattelse, at det var på tide med et opgør med Kina. Andre mener, at Trumps handelskrig skader USA.
Om at stå op for »lov og orden«
Han har kaldt sig en »lov og orden præsident«, der vil være garant for amerikanernes sikkerhed efter en række voldelige protester, plyndringer og vandaliseringer i kølvandet på mordet på George Floyd, der blev dræbt under en anholdelse i Minneapolis i maj.
Men han forudser andre farer, herunder at Demokraterne »vil tage jeres våben«, som han har advaret tilhængere om.
Han har sagt, at mange demokratisk ledede storbyer deltager i et slags »anti-politi korstog« ved at tage finansiering fra politiet.
»Radikale politikere fører krig mod uskyldige amerikanere.«
Trump har også sagt, at Joe Biden er en »marionetdukke for ekstremistiske venstreorienterede«, der vil »udrydde vores politi« ved at fjerne midler fra ordensmagten.
Fakta: Flere byer skærer for øjeblikket i politiets budgetter. Eksempelvis skærer New York en milliard dollar af næste års politibudget, der i år er på seks mia. dollar. Kriminaliteten er faldet med 5,3 procent i 25 af USAs største byer i år, men i samme byer er antallet af mord steget markant.
Om »foragt for flaget«
Donald Trump bryder sig ikke om de sortes protester og har kaldt protestformen med at tage et knæ for »foragt for flaget«, da det udspringer af sorte fodboldspilleres måde at protestere imod politivold forud for kampe i NFL-ligaen.
»Ville I ikke elske at se en af disse NFL-ejere, når nogen ikke respekterer vores flag, sige »få den søn af en tæve af banen«. Ud. Han er fyret. Han er fyret.«
Han har sagt om sig selv, at »ingen præsident« har gjort mere for det sorte samfund »siden Abraham Lincoln« med henvisning til, at arbejdsløsheden var rekordlav for gruppen forud for coronapandemien.
Og at han har gjort mere for de sorte end borgerrettighedsaktivisten John Lewis, der gik i den berømte Selma-march i 1965 sammen med Martin Luther King og blev anholdt over 40 gange under borgerrettighedsbevægelsen i 1960erne, og som for nylig døde 80 år gammel.
»Han kom ikke til min indsættelse. Han kom ikke til mine »State of the Union«-taler,« har Trump sagt om Lewis, der sad i Kongressen de sidste 33 år af sit liv.
»Og det er OK. Det er hans ret. Og, igen, ingen har gjort mere for de sorte amerikanere, end jeg har.«
Fakta: Under Trumps præsidentskab har den afroamerikanske ledighed været på rekordlave 6,1 procent. Den laveste i al den tid, den er blevet målt siden 1972. Før pandemien var den samlede ledighed 3,4 procent – den laveste i 50 år.
Om at »gøre det igen«
Han har også slået på, at han før pandemien »skabte den største økonomi i USAs historie«.
Og han vil »gøre det igen« og sørge for, at økonomien kommer »brølende tilbage«.
Lige nu er arbejdsløsheden over ti procent, og Donald Trump er bagefter i meningsmålingerne, men han har sagt, at det »altid er godt at være undervurderet«.
Men også at han »ikke kan lide tabere«, og at når »nogle udfordrer dig, skal du slå tilbage, brutalt og hårdt«.
»Hele mit liv handler om at vinde.«
Kun tiden kan vise, hvordan det går denne gang.
Republikanernes konvent begynder mandag, og Donald Trump holder sin store tale den sidste dag, torsdag - godt to måneder før præsidentvalget, der afholdes 3. november.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.
