Hun ligner en billig tøs, men det er også meningen. Hendes store bryster gynger frem og tilbage og vælter næsten ud af den alt for lille, sorte BH, hvilket er det eneste, hun har på overdelen af sin krop.
På den nedre har den overvægtige kvinde en tætsiddende nederdel i pink plastik, og nogle ville muligvis kalde hendes fremtræden for vulgær. Men igen og i så fald: Det er hele pointen.
For kvinderne i den såkaldte »slutwalk« her i Palmer Park i det centrale Detroit har med vilje klædt sig, som om de er lette på tråden, for at tilbageerobre magten over ordet »tøs« og deres egne kroppe. Dette for at sætte fokus på seksuelle krænkelser og chikanering af kvinder.
I parken danser de derfor frit og udfordrende til sort rapmusik, hvor ordet »pussy« fylder mere end nogle andre, og de twerker – går i knæ, skubber bagdelen i vejret og ryster såvel den som hofterne hurtigt op og ned.
Men selv om arrangementet har fokus på at stoppe »voldtægtskultur« og såkaldt »slutshaming« – stigmatisering af kvinder, der vurderes at være promiskuøse – så har den særprægede demonstration i det fattige sorte kvarter i Detroit et meget bredere sigte.
For den er også en støtte til »Black Lives Matter«-bevægelsen efter sommerens mange protester og et angreb på præsident Donald Trump, og alt hvad han ifølge de demonstrerende og dansende står for.
Deltagerne i dagens demonstration er fredelige, men det ændrer ikke på, at nogle af dem ser politisk vold som et til tider legitimt middel til at opnå forandringer og til at få præsident Donald Trump stemt ud af Det Hvide Hus.
»Æg må slås i stykker, for at man kan lave en omelet,« som Jazzmin Basnight – en ung sort kvinde og medarrangør – formulerer det, hvilket vi skal vende tilbage til.
»Dette er en kamp imod seksuelle angreb og dæmoniseringen af kvinder, hvilket præsident Trump er en del af,« siger Chantel Watkins, der er 29 år og hovedarrangør af begivenheden.
»Men det handler også om rejse sig op for alle seksualiteter, fra bøsser og lesbiske til transkønnede, og sorte. Alt sammen for at få gendannet noget normalitet i et samfund, hvor diskrimination og hvidt overherredømme er blevet styrket af Trump og hans administration.«
Med andre ord kæmper Chantel Watkins og de andre fremmødte for en blanding af accept af seksuel mangfoldighed, ligestilling for kvinder og raceretfærdighed for sorte.
Altså de centrale identitetspolitiske og værdipolitiske temaer som demokratiske vælgere går mest op i.
De seneste års #MeToo-bevægelse har for venstrefløjen i det amerikanske samfund blot understreget nødvendigheden af en kamp for ligestilling for kvinder.
Trump står for os som symbolet på en mand, der mener, han uden videre blot kan rage kvinder i skridtetNicole Denson
Demokrater ser Trump som en mandschauvinist og krænker, og det har under hans præsidentskab også tidligere manifesteret sig ganske synligt på de såkaldte kvindemarcher.
Her har kvinder båret lyserøde »pussyhatte« formet som kvindens kønsorganer – en hentydning til at Donald Trump i en video før sidste præsidentvalg i 2016 blev afsløret i at prale med, at han blot kunne tage kvinder i skridtet.
»Når man er en stjerne, lader de dig gøre det. Man kan gøre hvad som helst,« som han sagde.
Under hans præsidentskab har hans angreb på kvinder også været til debat. Han har kaldt flere kvinder for »nasty« – ækle – og andre for »a dog« – en hund. Herunder hans tidligere medarbejder, Omarosa Manigault Newman, der udover at være kvinde også er sort og har skrevet en bog om sine oplevelser under sin ansættelse i Det Hvide Hus.
»Trump står for os som symbolet på en mand, der mener, han uden videre blot kan rage kvinder i skridtet. En mand, der er præsident, men samtidig en seksualforbryder og en racist,« siger Nicole Denson, en sort kvinde, der er hovedtaler under protesten i parken.
Nicole Denson er selv et offer for sexforbrydelser. Eller »en overlevende« som hun kalder sig selv. Hun har været udsat for både massevoldtægt og sexhandel, fortæller hun i sin tale i parken.
I mange år følte hun skyld og skam og havde tanker om at begå selvmord. Hun fortalte af samme grund ikke til nogen, hvad der var sket hende, men gik blot med det selv.
I dag er hun aktivist og bruger sine personlige oplevelser til at hjælpe andre og til at kæmpe for bedre forhold for kvinder.
»I dag ser vi endda, at Trump og hans folk blokerer for en lov, der beskytter kvinder imod voldtægt og andre seksuelle overgreb,« siger hun forarget.
Hun henviser dermed til, at Republikanerne siden sidste år har blokeret for en nødvendig genbekræftelse af den 26 år gamle lov »Vold Mod Kvinder«.
Indtil den første gang blev vedtaget i 1994 blev næsten ingen mænd retsforfulgt i USA for voldtægt eller hustruvold i hjemmet.
Mænd, der begik vold i hjemmet, kunne blot krydse grænsen ind til en anden af USAs delstater for at undgå retsforfølgelse. Derudover holdt betjente sig generelt tilbage fra at blande sig i husspektakler, mens dommere ofte bebrejdede kvinderne for at være for løsagtige.
Men dette tog en gevaldig drejning med loven, og eksperter anser den for at være en kæmpe succes og årsag til et dramatisk fald i antallet af sager om vold i hjemmet i USA.
Ifølge det amerikanske justiitsministerium faldt vold begået af en partner med 64 procent fra 1993 til 2010. Men sidste år skulle loven genbekræftes. Dette gjorde det demokratiske flertal i Repræsentanterne Hus. Men herefter er den strandet, og den er aldrig blevet taget op af det republikanske flertal i Senatet.
Joe Biden anklagede forleden Donald Trump og den republikanske flertalsleder Mitch McConnell i skarpe vendinger for at blokere for en genbekræftelse af loven, fordi det vil lukke det såkaldte »boyfriend«-smuthul og forhindre mandlige partnere i at købe et våben, hvis de tages i vold mod kæresten.
Han sagde i samme ombæring, at loven er den, han er »mest stolt« af at have gennemført. Det var nemlig Joe Biden, der som senator og formand for retsudvalget i Senatet i sin tid foreslog loven, da han var rystet over, at folk ikke tog voldtægt i hjemmet alvorligt.
»Joe Biden er vores eneste håb,« siger Nicole Denson.
Men som sagt handler de fremmødtes protest om meget andet end behandlingen af kvinder og deres rettigheder.
Under præsident Barack Obama, som Joe Biden var vicepræsident under i alle otte år, blev homoseksuelles rettigheder udråbt til at være menneskerettigheder.
Barack Obamas største værdipolitiske sejr var, at homoseksuelle i USA i 2015 fik højesterets ord for, at forfatningen sikrede dem retten til at gifte sig.
Dengang lod Obama Det Hvide Hus oplyse i farverne fra de homoseksuelles regnbueflag. I sommer beordrede Trumps regering til gengæld USAs ambassader til ikke at gøre det samme.
I det hele taget har Barack Obamas værdipolitiske sejre været under angreb af præsident Trump og hans regering.
Donald Trump kom blandt andet til magten på stemmer fra religiøse, som mener, at ægteskabet kun er for mennesker af modsatte køn. Samme grupper går heller ikke ind for kvinders frie valg til at vælge abort, hvilket højesteret i 1973 fastslog som værende en forfatningsmæssig ret for kvinder i USA.
Og Donald Trump valgte i 2016 også den højrereligiøse Mike Pence til sin vicepræsident.
På det seneste har Donald Trump forsøgt at række ud til kendte homoseksuelle i et forsøg på at få stemmer fra vælgergruppen på et tidspunkt, hvor han er bagud i meningsmålingerne.
Men noget, som ophidser demokrater og de protesterende i Palmer Park, er, at han har sat en kile ned i det såkaldte LGBTQ-miljø, hvilket omfatter lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og queer.
For Donald Trump har systematisk ophævet eller forsøgt at ophæve beskyttelsen af transkønnede, som blev indført af hans forgænger, Barack Obama.
Trump-administrationen har for transkønnede i juni fjernet en regel, der skulle beskytte dem imod diskrimination fra læger, sygehuse og sundhedsforsikringsselskaber, som Obama fik indført med »Obamacare« i 2010.
Derudover har Trumps regering indført et forbud mod, at transkønnede kan gøre tjeneste i militæret, søgt at blokere for at transkønnede studerende selv kan vælge omklædningsrum og søgt at afslutte vedtagelserne om beskyttelse for transkønnede i føderale fængsler.
Det er så nederdrægtigt, hvad Trump gør, og det vil blot blive værre, hvis han får fire år mere i Det Hvide Hus.Jazzmin Basnight
Trump-regeringen har også foreslået at afvise transkønnede hjemløse adgang til herberg, der kun er for samme køn, og at blokere for, at transkønnede piger kan konkurrere på pigehold i atletik på gymnasier i Connecticut.
»Det er så nederdrægtigt, hvad Trump gør, og det vil blot blive værre, hvis han får fire år mere i Det Hvide hus. Med Biden nærer vi til gengæld håb om, at disse overgreb på en sårbar minoritetsgruppe stopper,« siger Jazzmin Basnight.
Under årets »slutwalk« blæses der altså til kamp på flere fronter, og dette står også klart, da selve deres protestmarch går i gang efter dans, yoga og taler.
De går i samlet flok, og de fleste med mundbind for at hindre spredning af coronasmitte, ned gennem kvarteret.
Forrest går Chantel Watkins, den 29-årige arrangør, og råber slagord i en megafon, hvorefter alle gentager.
»My pussy, my rules,« lyder et slagråb.
»Little black dress does not mean yes,« lyder et andet.
Mens et tredje hedder »My body, my rules«.
Men udover at erklære kamp for kvinders selvbestemmelse over egen krop, lyder der også velkendte slagråb, som har lydt på USAs gader hele sommeren.
Nemlig protestråb med krav om stop for politivold mod sorte, krav om raceretfærdighed og krav om at sænke udgifterne til politiet – udløst af drabet på George Floyd, som døde efter, at en hvid betjent under en anholdelse havde siddet på hans hals i næsten ni minutter.
»No justice, no peace,« råber flokken. »Fuck racisterne i politiet,« råber flokken også. Og, ja, så råber de også taktfast »Fuck Trump, fuck Trump, fuck Trump!«
Flere forbipasserende bilister rækker en knyttet næve ud af bilvinduet for at signalere støtte og »Black Power«. En lille dreng svinger med et Black Lives Matter-flag.
Selv om demonstraternes protestråb er direkte og kontante, afvikles demonstration fredeligt i modsætning til mange Black Lives Matter-demonstrationer, der over de seneste måneder har udviklet sig voldeligt med kampe med politi, plyndringer og ildspåsættelse.
De voldelige protester har af naturlige grunde påkaldt sig mest opmærksomhed, og Donald Trump har i valgkampen brugt dem til at sælge sig på at være en præsident for »lov og orden«.
Mange mener, at de destruktive demonstrationer styrker Trump og skader både Biden og de sortes sag.
Men Jazzmin Basnight peger på, at historien har vist, at store forandringer kommer efter vold, og det er derfor, at hun taler om, at politisk vold kan være en nødvendig handling, og at der skal knuses æg for at lave en omelet.
»Slaveriet blev ophævet med udkæmpelsen af Den Amerikanske Borgerkrig, og Borgerrettighedsloven i 1964 blev også først en realitet efter vold. Så desværre er det sådan, at det kan være nødvendigt med brug af politisk vold for at få store forandringer.«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.
