Hun er blevet kaldt »Slovakiets Erin Brockovich.« Nu er hun landets første kvindelige præsident

I mere end et årti kæmpede Zuzana Čaputová for at få ryddet op på en giftig losseplads i byen Pezinok uden for Slovakiets hovedstad Bratislava. Kræfttilfælde var angiveligt i stigning i området præcis som i den virkelige historie bag den amerikanske blockbusterfilm om aktivisten Erin Brokovich, der fik sat en stopper for forurenet grundvand i den californiske by Hinkley.

Sammenligningen er oplagt, og derfor er Čaputová blevet kaldt »Slovakiets Erin Brockovitch«.

Efter slaget om Pezinok har hun kastet sig ind i at få ryddet op i et nyt område: toppolitik.

Lørdag blev hun landets første kvindelige præsident i landet og i regionen.

Den 45-årige jurauddannede Čaputova fik 58,2 procent at stemmerne. Hendes modstander, den socialdemokratiske Maroš Šefčovič, der under valgkampen er på orlov fra sit job som vicepræsident i EU-Kommissionen i Bruxelles, fik 41,8 procent af stemmerne.

Allerede i første runde af præsidentvalget fik Čaputova 40 procent af stemmerne og lagde stor afstand til blandt andet to kandiater, der ønsker, at Slovakiet skal vende sig mod EU og NATO – nynazisten Marian Kotleba og Štefan Harabin, en tidligere justitsminister fra den ydre højrefløj.

For få måneder siden var Čaputová et relativt ukendt navn. Hun er stormet frem med sit parti »Progressivt Slovakiet« som en liberal kandidat i det stærkt katolske og konservative land.

Journalistmord førte til kæmpedemonstrationer

Det sker i et år, hvor befolkningen i stort antal er gået på gaden for at kræve politiske forandringer efter mordet på den undersøgende journalist Ján Kuciak og hans forlovede, Martina Kušnírová, for lidt mere end et år siden.

De to blev fundet skudt på klos hold i deres hjem. Kuciak arbejdede på historier om korruption og blandt andet, hvordan italiensk organiseret kriminalitet, mafiagruppen ’Ndrangheta, havde infiltreret det slovakiske magtapparat.

Mordene og den mulige årsag til mordene udløste enorme protester fra borgerne. Slovakerne gik på gaden i antal, der ikke er set siden kommunismens fald i 1989.

Under demonstrationerne talte Čaputová til folket om at rydde op i det politiske system og gøre en ende på korruption i landet og opfordrede borgerne til selv at involvere sig mere i samfundet.

Og valgresultatet understregede netop folkets ønske om det, sagde Čaputová efterfølgende ifølge Financial Times:

»Kampagnen har vist, at værdier som menneskelighed, solidaritet og sandhed er vigtige for mange mennesker i Slovakiet. Jeg står her i dag på grund af det,« sagde hun.

Selv siger Čaputová, at hun er inspireret af afdøde ledere som indiske Gandhi og den tjekkiske dramatiker og antikommunistiske præsident Václav Havel. Hun tror på rettigheder til LGBT-personer generelt og homoægteskaber og homoadoptioner specifikt. Noget Šefčovič har har sagt står »diametralt modsat traditionelle kristne værdier« i landet.

Hendes EU- og NATO-positive holdninger vækker opsigt i regionen, hvor de såkaldte Visegrad-lande – Ungarn, Tjekkiet, Polen og Slovakiet – jævnligt udløser panderynker i Bruxelles med deres mere eller mindre EU-skeptiske holdninger og kritiske tilgang til retsstatsprincipper.

»En sejr til hende vil give vind i sejlene til demokratiske kræfter i hele regionen. Det vil være en opmuntring til lignende bevægelser i alle Visegrad-landene, som i dag står over for illiberale handlinger og autoritære tendenser,« sagde Grigorij Mesežnikov, der leder den uafhængige tænketank Institute of Public Affairs i Bratislava til Berlingske før valget.

Det bringer også en anden mulig udvikling med sig, siger han:

»Kønsaspektet er vigtigt. Det er første gang, vi står til at få en kvindelig præsident – ikke bare i Slovakiet, men i noget af Visegrad-landene. Det vil give nye kræfter til alle forkæmpere for ligestilling i regionen.«

René Dinesen, der er Danmarks ambassadør i blandt andet Slovakiet, mener, at Čaputovás fremgang især skyldes, at »mange slovakker mener, at det på tide at få et andet ansigt på Slovakiet«.

For valget lørdag handlede i høj grad om identitet, sagde han forud for valgdagen.

»Mange slovakiske vælgere spørger sig selv: Skal Slovakiet være et mere traditionelt land, hvor de hidtidige magthavere ofte har været maskuline, ældre, med gode økonomiske forbindelser, der reelt har bestemt det meste i landet? Eller skal de reformer og love, der er vedtaget efter EU-tiltrædelsen, omsættes i praksis, og skal Slovakiet have et yngre, mere transparent og mere progressivt image? Der er meget symbolik i det her valg,« siger han.

Dusør på en million euro

Mordene sidste vinter pressede daværende premierminister Robert Fico til at gå af efter at have siddet i 10 ud af 12 år på posten. Flere ting var medvirkende til hans afgang. Dels viste Kuciaks research angiveligt, at en af Ficos tætteste rådgivere tidligere havde gjort forretninger med mulige medlemmer af den italienske mafia.

Samtidig havde Fico på billeder poseret med alvorlig mine foran et EU-flag, det slovakiske flag og store bunker af penge – en million euro i dusør for oplysninger om mordet på Kuciak og Kušnírová. Optrinnet blev af kritikere set som bizart, og som om han utidigt blandede sig i politiets arbejde.

Den afgående præsident, Andrej Kiska, støtter Čaputová som præsident. I et debatindlæg sidste efterår smældede han, at Slovakiet under Ficos ti år ved magten havde udviklet sigt til en »mafiastat« bestående af politi og politikere, der »fejede alting ind under gulvtæppet«.

Men for få uger siden lykkedes det endelig efter et års venten for politiet at feje noget skidt frem.

Sidste år blev fire mænd anholdt for at have udført mordene på Kuciak og Kušnírov. I marts i år kunne politiet så pege på en mulig bagmand, en kendt forretningsmand, Marian Kočner.

Før hans anholdelse var det kendt, at han havde truet Kuciack.

Kočner og Čaputová havde ironisk nok også mødt hinanden før. Han havde forretningsinteresser i den forgiftede grund, der skulle give hende kælenavnet »Erin Brokovich«.

Denne artikel er skrevet før valget og opdateret efter valget.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles