Hov, er vi stødt på grund? Danske skibe blev ofre for russisk GPS-fusk

Omfattende manipulation med GPS-signaler er en stigende trussel mod søfarten. Også danske skibe er blevet ramt nær russiske havne, viser en ny rapport. Brancheorganisationen Danske Rederier kalder det et angreb.

Alarmen gik på en olietanker, da falske GPS-signaler sendte skibets instrumenter på afveje. Det skete nær den ukrainske Krim-halvø, der blev annekteret af Rusland i 2014. Billedet  er fra havnen i Sevastopol. Fold sammen
Læs mere
Foto: FILIPPO MONTEFORTE

Kaptajn Gurvan Le Meur var i gang med indsejlingen til havnebyen Novorossijsk, da hans instrumenter viste noget, der ikke burde kunne lade sig gøre.

Foran stævnen af olietankeren var der blå bølger og ingen fare. Men inde på broen hylede en alarm nådesløst. Samtidig viste det digitale søkort foran Gurvan Le Meur noget, som han aldrig havde set før.

Ifølge skærmen var hans 37.500 ton tunge olietanker nemlig på katastrofekurs.

Asbjørn Overgaard Christiansen, fung. direktør i brancheorganisationen Danske Rederier

»Selvom du kan komme ud af det ved at bruge andre systemer, så er det jo et angreb.«


Det skulle ellers være en rutinesejlads for den erfarne kaptajn. Han havde styret tankskibet »Atria« fra Marmarahavet op gennem Bosporusstrædet og tværs over Sortehavet.

Det er en tæt trafikeret sørute, og olietankeren var langt fra ene om at opleve stadigt mere mystiske udslag på instrumenterne, da skibet nærmede sig den russiske havneby.

Ifølge navigationssystemet blev situationen ligefrem katastrofal. Skibet var kort sagt gået på grund, hvis man skulle tro teknikken. Det var derfor alarmen hylede.

Men det var kun begyndelsen.

Få sekunder senere rapporterede systemet, at skibet var mere end almindeligt grundstødt. Ifølge skærmen lå olietankeren på forunderlig vis dybt inde i det russiske fastland.

»Vi fandt hurtigt ud af, at positionen fra GPSen var omkring 20 sømil forkert,« fortæller Gurvan Le Meur til magasinet Wired om episoden.

Det mærkværdige GPS-hul i Sortehavet er i dag velbeskrevet. Vi ved nu, at mindst 20 skibe oplevede samme falske målinger nær den russiske havn den samme dag i sommeren 2017.

Hvad, vi ikke vidste, var, at episoden kun viste et lille hjørne af et meget større billede. Det er det billede, som en ny rapport nu for første gang tegner et omrids af.

Frygt for flydende våben

Ifølge kortlægningen er målrettet forfalskning af navigationssignaler nemlig langt mere udbredt end hidtil antaget. Det har forskere fra den amerikanske tænketank C4ADS og University of Texas dokumenteret i en omfattende analyse af åbne navigationsdata.

Rapporten viser, at ikke færre end 1.311 civile fartøjer – som olietankeren »Atria« – er blevet ofre for GPS-manipulation i nærheden af russiske og syriske havne de seneste tre år.

Ofrene omfatter også skibe under dansk flag.

Tre danske skibe har været udsat for GPS-manipulation nær den russiske by Gelendsjik i Sortehavet og to andre nær Skt. Petersborg i Østersøen. Det oplyser forskerne bag rapporten til Berlingske.

Rapporten afdækker ikke, om det omfattende GPS-fusk har ført til ulykker. Men omfanget viser, at staters forsætlige manipulation med navigationsdata er en stigende trussel mod skibsfarten.

Samtidig kan teknologien, der i yderste konsekvens kan snyde skibenes autopilot til at ændre kurs, blive et våben i hænderne på pirater eller terrorister.

»Stater og ikke-statslige aktører kan påføre militæret, de store økonomier og forbrugerne stor skade,« konkluderer forskerne.

Ifølge rapporten er Rusland blandt de førende lande inden for de avancerede mobile støjsendere, der ikke nøjes med at blokere for GPS-signaler. De danner falske signaler, der giver fejlagtige læsninger på handelsskibene.

De fleste af rapportens dokumenterede episoder er sket nær Krim-halvøen, der blev annekteret af Rusland i 2014, og ved det nærliggende Kertj-stræde, hvor Rusland tidligere har blokeret for indsejlingen til en ukrainsk havneby.

I det krigshærgede Syrien har Rusland brugt teknologien nær en russisk luftbase tilsyneladende for at beskytte den imod droneangreb.

Rapporten viser også, at besøg fra russiske topfolk falder sammen med en større forekomst af de falske signaler. Da Vladimir Putin besøgte Krim-halvøen i maj 2018, oplevede 24 handelsskibe, at deres GPS-position flyttede sig til en lufthavn 65 kilometer væk.

Et enkelt skib blev »transporteret« 200 kilometer væk fra sin egentlige position. Det tyder på, at de kraftige støjsendere også bruges til sikkerhedsformål.

»Det er jo et angreb«

Brancheorganisationen Danske Rederier er bekymret over tendensen. Det er nyt, at danske handelsskibe har været udsat for GPS-manipulation, siger fungerende direktør i organisationen, Asbjørn Overgaard Christiansen.

»Det er jo en udfordring, hvis nogen gør noget forsætligt. Selv om du kan komme ud af det ved at bruge andre systemer, så er det jo et angreb,« siger Asbjørn Overgaard Christiansen.

Han påpeger, at målrettet manipulation af navigationsdata er at sammenligne med »elektronisk krigsførelse«.

»Det er derfor, vi hele tiden har anført, at man særligt i områder, hvor der er konflikt, skal være ekstra agtpågivende og ikke stole blindt på GPSen,« siger Asbjørn Overgaard Christiansen.

Også Søfartsstyrelsen er opmærksom på risikoen.

Besøg fra russiske toppolitikere falder i flere tilfælde sammen med en øget mængde falske GPS-signaler. Det tyder på, at teknologien anvendes til sikkerhedsformål. Her ses Vladimir Putin under et besøg på den annekterede Krim-halvø. Fold sammen
Læs mere
Foto: RIA NOVOSTI.

»Det kan i sagens natur få uheldige konsekvenser, hvis et skib udsættes for spoofing (forfalskede signaler, red.) og ikke opdager dette,« siger kontorchef Jan Thorn fra Søfartsstyrelsen.

De store handelsskibe kan og skal dog forlade sig på mere end et navigationssystem, herunder radar og landkendinger. Samtidig skal broen altid være bemandet.

»Cybersikkerhed på det maritime område er en vigtig dagsorden,« siger Jan Thorn i en skriftlig kommentar.

Styrelsen har for nyligt oprettet en særlig enhed, der skal forebygge netop cyberangreb på skibsfarten.

Rammer også luftfart

Mange stater vurderes i dag at være i besiddelse af teknologi, der kan blokere for navigationssignaler i stil med tidligere tiders støjsendere, der saboerede radiokommunikation.

Et af de første kendte eksempler udspillede sig under en militærøvelse med deltagelse af to amerikanske krigsskibe nær den amerikanske by San Diego i 2007. En flere timer lang GPS-afbrydelse fulgte.

Navigationssystemerne spiller en vigtig militær rolle for blandt andet præcisionsvåben, og i dag har en række lande ud over USA opbygget egne positioneringsystemer med egne satellitter. Det gælder EU-landenes Galieo, Kinas BeiDou og det russiske Glonass.

De fleste falske GPS-signaler er observeret nær Krim-halvøen og Kertj-strædet, der har været genstand for en konflikt mellem Rusland og Ukraine. Her ses ukrainske marinesoldater i havnebyen Mariupol. Fold sammen
Læs mere
Foto: SEGA VOLSKII.

Også den civile luftfart er blevet offer for falske GPS-signaler. I november rapporterede myndighederne i Norge og Finland om afbrydelser nær den russiske grænse. Ifølge den finske statsminister lignede det en russisk magtdemonstration som reaktion på en NATO-øvelse.

I Sortehavet er falske navigationssignaler til søs i dag et vilkår, siger kaptajnen på olietankeren.

»Det ser ud som om, at russerne har defineret et område, hvor de ikke ønsker, at GPS skal fungere,« siger Gurvan Le Meur til Wired.

Siden episoden dengang har besætningen på skibet ifølge ham slukket for GPSen og anvendt gammeldags landkendinger, når de har nærmet sig den russiske havn.

Simon Kruse er Berlingskes teknologikorrespondent