»Danmark har intet, der ligner«: Finland har fundet en nordisk smutvej i tech-kapløbet og den dufter lidt af gamle dage

Europa halter efter Kina og USA i kapløbet om kunstig intelligens. Men sådan behøver det ikke at være. I Finland har de fået en lys idé, der er blevet noget nær en folkebevægelse.

42-årige Aino Heikkinen. Simon Kruse

42-årige Aino er ikke typen, der frygter ny teknologi. Tværtimod. Hun hører nærmere til dem, der giver de digitale dimser en velfortjent røffel, når de ikke makker ret.

Det har der været god brug for på det seneste. For nyligt flyttede den stemmestyrede assistent Google Home nemlig ind i stuen hos den rødhårede og hurtigtsnakkende finne.