»Alle skal om bord«: Finland udfordrer Danmark til tech-duel

Det er ikke nok at uddanne eksperter i kunstig intelligens. Vi skal uddanne hele befolkningen, hvis vi vil klare os i tech-kapløbet, lyder det i Finland. Også den danske regering barsler med en national strategi.

Computerspillet Angry Birds satte Finland på verdenskortet inden for spiludvikling. Nu satser Finland på en flyvende start på implementeringen af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet. PETER PARKS

Selvkørende biler er kun begyndelsen. Kunstig intelligens vil i de kommende år sive ind i retssale, produktionsvirksomheder og salgsafdelinger og liste op på skrivebordet hos kommunens sagsbehandlere.

Derfor er det ikke nok at uddanne eksperter og forskere i den nye teknologi. I Finland har regeringen skudt gang i et uddannelsesprogram rettet imod alle dem, der ikke har en teknisk baggrund.