MOSKVA: Først skulle loven håndhæves. Så skulle den ikke. Og nu skal den så alligevel gælde uden en eneste undtagelse.

De russiske myndigheder har svært ved at finde et ben at stå på midt i den voksende internationale kritik af nye lovindgreb mod homoseksuelle. Indgrebet har fået udenlandske politikere fra Barack Obama til den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, og den danske regering til at anklage Rusland for at krænke basale menneskerettigheder.

En række organisationer og sportsfolk opfordrer endda til boykot af det Vinter-OL, der afholdes i Rusland til næste år. Lovindgrebet giver blandt andet mulighed for at fængsle og deportere udenlandske statsborgere, der »propaganderer« for homoseksualitet på noget sted, hvor nogen under 18 år kan tænkes at se med. Altså i princippet også på alle olympiske TV-transmissioner.

Den massive kritik af loven har de seneste dage udløst modstridende meldinger fra de russiske OL-værter. I sidste uge forsikrede formanden for det russiske parlaments sportsudvalg, Igor Ananskikh, at loven slet ikke ville blive håndhævet under de Olympiske Lege i Sotji.

»Vores opgave er at være så politisk korrekte og så tolerante som muligt,« sagde han.

Men den tolerante parlamentariker blev snart sat på plads af både den russiske sportsminister og en skriftlig erklæring fra det russiske indenrigsministerium. Ministeriet, der er politiets øverste ledelse, understregede, at den kontroversielle lov ikke kan sættes ud af kraft efter forgodtbefindende.

Skiftende meldinger

De skiftende meldinger illustrerer, at de russiske myndigheder, og dermed præsident Vladimir Putin, har sat sig selv i et svært dilemma med vedtagelsen af loven, siger Fjodor Lukjankov, der er chefredaktør for magasinet Russia in Global Affairs.

»Det er meget ubelejligt for Kreml. På den ene side må man stå fast på, at andre lande ikke skal blande sig i interne anliggender. Derfor kan der ikke gives indrømmelser i forhold til loven. På den anden side forsøger man udadtil at forsikre alle om, at deres rettigheder er garanteret. Det tynger nu også diplomatiet. Jeg kan love Dem, at der er folk i denne del af statsapparatet, som er rasende på de Duma-medlemmer, der har fundet på denne lov,« siger Fjodor Lukjanov.

Loven er et resultat af den benhårde konservative kurs, som Vladimir Putin og hans parti – støttet af blandt andre den russisk-ortodokse kirke – slog ind på efter sin tilbagevenden til præsidentposten i maj sidste år. Putin har underskrevet en lov, der kriminaliserer krænkelser af »religiøse følelser«. Homoseksuelle har også fået forbud imod at adoptere. Et forslag fra Putins parti om en særlig skat på skilsmisser forsvandt dog i al stilhed, efter Putin selv blev skilt fra sin kone for et par måneder siden.

Homoloven har især vakt opsigt på grund af lovtekstens vidtrækkende formuleringer. Ifølge loven er det nu ulovligt at fortælle personer under 18 år, at homoseksualitet er »ligeværdigt« med heteroseksualitet.

»Hvis for eksempel en skolelærer fortæller en elev, at det er okay og normalt at være homoseksuel, så kan hun blive straffet med bøde,« siger Jurij Gavrikov fra LGBT-organisationen »Lige Rettigheder«.

Statslig blåstempling

Loven er reelt en statslig blåstempling af »diskrimination, ydmygelser og vold« mod bøsser og lesbiske, siger Jurij Gavrikov. Han blev i juni angrebet og tævet af sortklædte mænd under en demonstration. Efterfølgende var det ham og ikke overfaldsmændene, der blev anholdt af politiet, siger han.

Alligevel er en boykot af OL ikke den rigtige vej at gå. Han frygter, at mange i et allerede intolerant Rusland ville skyde skylden på de homoseksuelle, hvis det skete.

»På den anden side skal spørgsmålet om boykot rejses, fordi det er et virkelig godt instrument til at lægge pres på myndighederne. Det kan få dem til at svare på de ubehagelige spørgsmål,« siger han.

Men i Kreml har man ikke tænkt sig at ændre et komma i loven. At bøje sig for udenlandsk pres ville ligne et ydmygende nederlag for Putin, siger Maria Lipman fra Moskva-tænketanken Carnegie.

»Loven har Putins underskrift på sig,« siger hun. Det forklarer også Moskvas tvetungede udtalelser, når det gælder håndhævelsen. For Putin er Vinter-OL et ømt punkt. Det er et prestigeprojekt, der ikke må gå galt. I kulissen forsøger Kreml derfor at signalere, at loven ikke vil blive brugt under OL. Men man nægter at sige det offentligt, mener Maria Lipman.

»Mest af alt håber Kreml, at protesterne driver over af sig selv,« siger hun.

Det gør de næppe. Det internationale fodboldforbund, FIFA, understregede forleden, at også det russiske værtsskab for fodbold-VM i 2018 kræver »nultolerance over for diskrimination på baggrund af, blandt andet, seksualitet«.