Her er syv ting, vi ved om den foreløbige Brexit-aftale

Et råt udkast til en Brexit-aftale meldes stort set på plads. Nu skal May sikre hjemlig konsensus, men hendes reelle opbakning er svag. Få styr på de detaljer, vi kender onsdag morgen.

Mandag aften klokken ni lå den rå skitse til et Brexit-udkast klar, har kilder fortalt den irske tv-station RTE. Tirsdag eftermiddag og aften tog premierminister Theresa May sine ministre i ed. Fold sammen
Læs mere
Foto: HENRY NICHOLLS

Et mere end 500 sider langt aftaleskrift er rygraden i den skilsmisseaftale, Storbritanniens premierminister Theresa May håber at få godkendt onsdag eftermiddag.

Hendes ministre har hun forsøgt at tage i ed, men de næste dage og uger byder på en politisk forhindringsløb, der uanset udfald vil præge den konservative statsleders eftermæle.

Få dit overblik her.

Hvad betyder »teknisk niveau«?

Tirsdag aften bekræftede Mays talsmand, at en aftale med EU var indgået på »teknisk niveau«.

Det betyder, at embedsmænd fra henholdsvis Storbritannien og gruppen af de tilbageværende 27 EU-lande er nået frem til en tekst på angiveligt 4-500 sider, som de er enige om. Teksten er ikke offentlig tilgængelig endnu.

Dermed hviler alle øjne i dag på Storbritannien for at se, om May kan få sin regering til også politisk at nikke til teksten. Det ser allerede nu svært ud.

Hvad sker der i dag?

Der finder flere vigtige møder sted i dag.

Klokken 15 dansk tid samler May sin dybt splittede regering til et hastemøde, hvor man skal diskutere teksten. I forvejen vil hun have holdt møde én efter én med ministrene i det, der i britiske medier bliver kaldt en »del og hersk«-strategi. Flere ministre har forladt regeringen i frustration over forhandlingerne.

Klokken 15 mødes også EU-ambassadørerne for de 27 resterende EU-lande for at tale om teksten.

Hvad er hovedfokus i teksten?

EU og Storbritannien har længe været enige om det meste i den skilsmisse, der indtræder 29. marts. Men tvisten om en potentiel synlig grænse mellem Nordirland og Republikken Irland på Den Irske Ø har været et stridspunkt.

Irland bliver nemlig i EU, mens Nordirland sammen med Storbritannien vinker farvel.

En gammeldags grænse på Den Irske Ø frygtes at vække gamle traumer og militante reaktioner til live i Irland, men omvendt har EU brug for at markere sin ydre grænse og ikke lade varernes fri bevægelighed komme andre end medlemslande til gode. Et sandt dilemma, der har fastlåst forhandlingerne i flere måneder.

Hvad siger den nye aftale om grænsen?

Teksten er som sagt ikke offentlig endnu, og hverken Theresa May, briternes Brexit-minister Dominic Raab eller EUs chefforhandler Michel Barnier har udtalt sig offentligt om den.

Flere britiske medier rapporterer imidlertid, at teksten nævner en såkaldt backstop-model om netop det irske grænsespørgsmål.

Backstoppen er en slags forsikringsordning eller nødløsning, om man vil, som skal træde i kraft, hvis det ikke lykkes at lave en aftale om det forhold, Storbritannien og EU skal have i fremtiden.

Det fremtidige forhold kan man nemlig først begynde at forhandle om, når selve skilsmisseaftalen er på plads. Det er et ufravigeligt krav fra de 27 tilbageværende EU-lande.

Håbet er, at dette fremtidige forhold bliver forhandlet på plads i løbet af en overgangsperiode, der løber 21 måneder fra den dato, briterne forlader EU, 29. marts 2019.

Lykkes det ikke, vil man med forsikringsordningen sikre, at der ikke opstår en grænse på den irske ø.

Denne forsikringsordning vil ifølge Financial Times i givet fald binde både Nordirland og Storbritannien til en aftale, der flugter med regler i EUs Toldunion.

Men der vil være yderligere regler, som vil binde Nordirland tættere til EUs toldunion og reglerne om Det Indre Marked.

Hvorfor er nogen skeptiske over for backstop-aftalen?

Hardlinerne i Mays eget parti frygter, at man ikke vil finde nogen god løsning på grænsespørgsmålet i overgangsperioden, og at Storbritannien derfor vil være bundet af EUs regler og Toldunionen i mange år fremover. Kritikere efterlyser derfor en udløbsdato på den forsikringsordning.

Hvordan skal May klare den?

Den britiske premierminister står over for en svær opgave.

Hardlinerne i det konservative parti har allerede truet med forkaste aftalen. Derfor må hun forlade sig på de mere moderate konservative stemmer.

Også Mays konservative støtteparti, det nordirske DUP, kan meget vel volde problemer. DUP har truet med at vælte regeringen, hvis Nordirland bliver behandlet anderledes end Storbritannien i forholdet til EU. Hvilket altså kan blive tilfældet ifølge Financial Times.

Heller ikke oppositionspartiet Labour ser på nuværende tidspunkt ud til at ville kaste en redningskrans ud til May. Partileder Jeremy Corbyn sagde tirsdag aften, at han tvivler på, at aftalen vil være god for landet.

Men hvad skal May egentlig med fjender, når hun har venner som Davis David? Den tidligere Brexit-minister sendte tirsdag aften et judaskys over twitter:

»Dette er sandhedens øjeblik. Det er her, vejene skilles. Eftertragter vi efter en fremtid som selvstændig stat, eller accepterer vi EUs dominans, der tager handelsaftaler til gidsel og giver os andenrangsstatus. Kabinettet og alle konservative MPer bør rejse sig og sige nej til denne overgivelse.«

Hvis May alligevel sikrer sig opbakning, hvad så?

Så vil der blive indkaldt til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen og de andre stats- og regeringsledere vil troppe op. Den meste sandsynlige dato lyder i øjeblikket på søndag 25. november.

Når man så langt, skal det britiske parlament også stemme om, hvorvidt de kan nikke til aftalen.

Også Europa-Parlamentet skal stemme om aftalen i givet fald.

Kan man blive enige i Storbritannien om vejen frem, som den ser ud nu, er det mere eller mindre en teknikalitet, at EU-siden også giver grønt lys.