Her er krigens nye ansigt: En skygge kryber ind over golfbanen. I skudlinjen står en intetanende præsident

USA får hård konkurrence fra stormagter og væbnede grupper, der i stigende grad sender deres egne dødbringende droner på vingerne. En usædvanlig trussel fra Iran giver et særligt varsel om den nye magtbalance, siger en britisk forsker: En ny »snigmordenes tidsalder« kan være på vej.

En faretruende skygge nærmer sig Donald Trump på et billede, der blev retweetet af en konto tilhørende Irans øverste leder, Ayatollah Sayyed Ali Khamenei. Fold sammen
Læs mere
Foto: SalamPix/ABACA/Ritzau Scanpix

Det var en trussel, der ikke var til at misforstå.

En amerikansk præsident slapper af på en golfbane. Solen skinner, golfkøllen er hævet, og ingen aner uråd.

Men fra bunden af billedet kryber en mørk og kantet skygge fremad mod den intetanende præsident. Det er silhuetten af snarlig død.

»Hævnen vil komme,« står der med ildrødt over billedet af den golfspillende Donald Trump.

Dødstruslen blev udsendt på Twitter i sidste måned, og den blev taget mere end almindeligt alvorligt. Den blev nemlig videredelt fra en konto tilhørende Irans øverste leder, Ayatollah Khamenei.

Det er ikke nyt, at præstestyret fortsat pønser på hævn for et usædvanligt amerikansk droneangreb mod en iransk general sidste år. Det nye er, at præstestyret nu selv har opbygget en så massiv flåde af droner, at truslerne ikke længere klinger hult.

Iranske religiøse ledere står foran et billede af topgeneralen Qassem Soleimani, der sidste år blev dræbt i et amerikanske droneangreb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Abedin Taherkenareh/EPA/Ritzau Scanpix.

Dermed gav den digitale trussel et ildevarslende glimt af en ny magtbalance i luftrummet både på og uden for slagmarken, siger den britiske droneforsker James Rogers.

»Det er første skridt i retning mod det, som nogle har kaldt en ny snigmordenes tidsalder,« siger han til Berlingske.

Vestlig dominans er forbi

Militærdroner har i halvandet årti spillet en central rolle for USAs krige i Afghanistan og Irak.

Under den tidligere præsident Barack Obama skruede USA markant op for brugen af droner til luftbåren likvidering af mistænkte terrorister og militante. Trods voksende kritik af manglende præcision og trods civile ofre fortsatte droneangrebene ufortrødent under Trump-regeringen.

Men som den iranske trussel antyder, så er tiden forbi, da USA og Vesten havde det teknologiske forspring på området, fastslår James Rogers. Han er lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet og bidragyder til det britiske parlaments kommende rapport om militær droneteknologi.

Det er langt sværere at beskytte sig mod droneangreb end at bygge en angrebsdrone, siger James Rogers, der er lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

Han har fulgt udviklingen tæt fra den »første dronealder,« der begyndte omkring invasionen i Afghanistan i 2001 mod nutidens »anden dronealder«, hvor bevæbnede droner er godt i gang med at blive hvermandseje blandt stormagter og væbnede grupper.

For få måneder siden spillede tyrkiskudviklede droner en afgørende rolle for udfaldet, da den fastfrosne konflikt i Kaukasus-enklaven Nagorno-Karabakh blussede voldsomt op i efteråret.

En stormagt som Kina er nu ikke bare en førende eksportør af kommercielle, men også militære droner. Og så sent som i sidste måned fremviste Indien for første gang en sværm af »selvmordsdroner«, der kan oversvømme fjendtlige luftværn.

Men også ikkestatslige grupper som Taliban, Islamisk Stat og Houthi-oprørsgrupper i Yemen gør i dag udstrakt brug af teknologien, der er blevet stadig billigere og lettere tilgængelig.

»Når du skiller en Houthi-drone ad, så kan du finde et iransk design og brug af kommerciel droneteknologi fra Kina. Du finder motorer produceret i Tyskland eller Irland og kameraer købt på internettet. Selv hvis der er embargoer, så kan du stadig skabe en droneeskadron,« siger James Rogers.

Ifølge en opgørelse har mindst 102 lande et militært droneprogram og mindst 57 væbnede grupper mulighed for at indsætte væbnede droner. Det har vidtrækkende konsekvenser allerede nu.

I januar demonstrerede Iran nye militærdroner under en øvelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Den iranske hær/EPA/Ritzau Scanpix.

James Rogers har som del af sin forskning interviewet amerikanske, britiske, danske og irakiske officerer.

»Terrorgrupper kan bruge dronerne på en højst effektiv måde, og officererne fortalte, at de i nogle tilfælde har mistet kontrollen med luftrummet mellem 400 og 5.000 fod,« siger James Rogers om situationen i områder af Syrien.

»Det er nyt. I de nylige konflikter har de vestlige magter altid haft kontrol med luftrummet og dermed kunnet sikre, at der ikke var 'død fra oven'.«

Normer kastet ud af vinduet

Og så er vi tilbage ved den iranske mordtrussel. Den faldt tæt på årsdagen for et andet droneangreb, der har skrevet historie: den Trump-beordrede likvidering af den iranske topgeneral Qassem Soleimani, der af mange regnedes for Irans nummer to efter Ayatollah Khamenei.

Den iranske general blev mål for et amerikansk angreb fra en drone af typen Reaper. Dronen affyrede fra stor højde flere missiler mod generalens konvoj, kort efter at han var landet i en lufthavn i nabolandet Irak 3. januar sidste år.

Det var et markant nybrud, fordi der ikke var tale om en militæraktion mod en terrorstemplet ikkestatslig gruppe, men mod en højtstående statslig militærleder. Samtidig havde det land, der lagde jord til angrebet – Irak – ikke givet grønt lys til den amerikanske operation.

Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei. Fold sammen
Læs mere
Foto: Khamenei.ir/AFP/Ritzau Scanpix.

Angrebet udløste dengang et iransk gengældelsesangreb i form af et missilangreb mod en amerikansk base i Irak, hvor også danske soldater var udstationeret. Trods stor materiel skade mistede ingen dog livet.

Nu – et år senere – truer Iran så med at pege sigtekornet på den tidligere præsident.

»Det er ikke tilfældigt, at ayatollahen tweeter sådan et billede af Trump, der spiller golf med en drone hængende over hovedet. Vi kan frygte, at de hidtidige normer for brug af droner er blevet kastet ud ad vinduet på et tidspunkt, hvor mange flere stater kan gøre brug af dem, og spørgsmålet er, om vi vil se flere mord på statslige repræsentanter fremover,« siger James Rogers.

Han peger på Ruslands likvidering og forsøg på likvidering med nervegift også uden for landets egne grænser som et andet eksempel.

Hvor er grænserne?

Den trussel er en formidabel udfordring, af den simple grund at det er væsentligt vanskeligere at beskytte sig mod droneangreb, end det er at bygge en angrebsdrone.

Droner er – modsat det traditionelle luftvåben – små og billige. Og jo lavere og langsommere de flyver, desto sværere er de at opdage, før det er for sent.

»Vi har længe regnet vejsidebomber for en alvorlig trussel, fordi de kan bygges for tre dollar og påføre enorm skade. Nu har vi en situation, hvor vejsidebomber kan flyve,« siger James Rogers.

Dermed risikerer selv avancerede vestlige luftværnssystemer i fremtiden at blive sat ud af spillet af aktører, som vi normalt ikke har regnet for en trussel. Det kan ske med sværme af hundredvis af droner styret af kunstig intelligens.

Det peger alt sammen på behovet for at trække klare grænser for brugen af militære droner, mener forskeren. Blandt andre FNs ekspert på området har også tidligere peget på behovet for forpligtende regler for staters brug af dronevåbnet.

»Vi ved endnu ikke, om der er en ny kurs under Biden-regeringen. Men alene den hastige udbredelse af teknologien det seneste år har sat gang i en bevægelse,« mener James Rogers.

Et af de afgørende skub var et droneangreb på saudiske oliefelter i september 2019. Det slukkede med ét slag for seks procent af verdens olieproduktion. I første omgang tog iranskstøttede Houthi-oprørere ansvaret for angrebet, men amerikanske efterretninger pegede på Iran.

Angrebet blev dermed en del af optakten til det amerikanske angreb på den iranske topgeneral, der blandt meget andet var ansvarlig for Irans droneprogram.

Også det iranske modangreb på den amerikanske luftbase var tilsyneladende ganske præcist. Et af missilerne destruerede de amerikanske dronepiloters indkvartering på basen.

Simon Kruse er Berlingskes techkorrespondent