Analyse: Danmarks køb af droner til Grønland for et milliardbeløb skal berolige USA

USA har længe efterlyst en bedre overvågning af især Østgrønland, hvor man i princippet ikke aner, hvad der sker, og om der foregår væsentlige krænkelser af grønlandsk territorium. Det skal droner råde bod på.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) hilser på slædehunde omkring lufthavnen i Kangerlussuaq inden afrejse fra Grønland. Hundene er ikke nok for amerikanerne, der ønsker dem suppleret af droner, der kan finde ud af, hvem der sejler i det grønlandske område, især på de øde strækninger i Østgrønland. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I oktober 2019 stod det klart, at USA havde store militære ambitioner i Grønland.

I en kælder på den amerikanske ambassade i København sad jeg over for en person, jeg aldrig havde hørt om før, men som var en af USAs mest indflydelsesrige mænd i det amerikanske udenrigsministerium. Han ville tale om Grønland.