Her er den nye kolde tech-krig: »Det er den mest vidtrækkende beslutning siden Sovjets sammenbrud«

Kinas indtog på Færøerne var ikke et vildskud. Det var et varsel om en stormagtsdyst, der risikerer at opdele verden på ny. Sådan lyder advarslen fra en fremtrædende amerikansk analytiker. Han ser en særlig rolle for Europa i den »nye kolde krig«.

Ian Bremmer er kendt for at rådgive regeringer og virksomheder verden over om den globale magtkamp mellem Kina og USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix

Måske går der mange år, før vi til fulde forstår, hvor vidtrækkende beslutningen var. Men nu er den taget. Tandhjulene er faldet i hak. Kursen er sat.

»Det er en very big deal,« som Ian Bremmer siger over telefonen fra New York.

Ian Bremmer er kendt for at rådgive regeringer og virksomheder verden over om den globale magtkamp mellem Kina og USA.

Men de seneste uger har den fremtrædende amerikanske analytiker og forfatter også rettet blikket mod det danske rigsfællesskab. På en lille, nordatlantisk øgruppe ser han nemlig en skarp aftegning af den monumentale strid, der kan komme til at præge verden i mange år fremover.

Ian Bremmer, direktør for tænketanken Eurasia Group

»Det er efter min mening den mest vidtrækkende enkeltbeslutning siden Sovjetunionens sammenbrud.«


Ian Bremmer lægger ikke fingre imellem, når han skal beskrive, hvad der er på spil. Han kalder det en ny kold krig. En teknologisk kold krig. Hvad det indebærer, er først langsomt ved at gå op for beslutningstagere verden over.

»I USA taler vi stadig om toldsatser og landsbrugseksport i forhold til Kina. Men realiteten er, at teknologi er langt, langt vigtigere. Det er her, Kina kæmper mest indædt. Dette her er lige så meget en »rød linje« for kineserne, som Hong Kong og Taiwan har været i årtier, og vi har set, hvordan de har været villige til at kæmpe med små og store stater over hele verden om dette spørgsmål,« siger Ian Bremmer.

Det mørklagte møde i Tórshavn

I et interview med Berlingske giver grundlæggeren af tænketanken Eurasia Group for første gang sin udlægning af den usædvanligt offentlige stormagtsduel på Færøerne. For han er bekymret over Kinas massive pres for at kontrollere fremtidens 5G-telenet i en række vestlige lande  – og over Trump-regeringens ubehjælpelige modsvar.

Men frem for alt frygter han, at den frie udveksling af ideer og investeringer, grundlaget for årtiers økonomiske vækst, kan blive den nye magtkamps første offer.

Alt det er de seneste uger tonet frem med en overraskende klarhed i den færøske hovedstad, Tórshavn.

Færøerne har en vigtig og voksende eksport af laks til Kina, som Kina har brugt til at sætte færøske politikere under pres. Foto: Oscar Scott Carl Fold sammen
Læs mere

Her kom det først frem, at Kinas ambassadør i Danmark, Feng Tie, har forsøgt at presse Færøerne til at skrive kontrakt med den kinesiske telegigant Huawei ved at true med at lægge en længe ventet handelsaftale på is. Det fortalte en færøsk topembedsmand på en lydoptagelse, som det færøske landsstyre har forsøgt at hemmeligholde, men som Berlingske kunne afsløre indholdet af.

Det mest usædvanlige ved den sag er, at forløbet overhovedet er kommet til offentlighedens kendskab, siger Ian Bremmer.

»Det viser, at Kina bag lukkede døre opfører sig mere anmassende, end man ville have tilladt sig for fem år siden – eller bare for et år siden,« siger Ian Bremmer.

Presset kendes fra mange lande, herunder Storbritannien, Tyskland og Canada. Men her ved vi ikke, hvad der er blevet sagt bag lukkede døre.

Ian Bremmer er dog heller ikke imponeret over den amerikanske modreaktion. USAs ambassadør i Danmark, Carls Sands, har hævdet, at Huaweis nordiske topchef, Kenneth Frederiksen, »arbejder for kommunisterne« og »eksporterer deres overvågning, korruption og bestikkelse«.

»De har helt sikkert gjort det værre. Det skubber kineserne endnu længere i den forkerte retning,« siger Ian Bremmer.

Men det er stadig kun en bivirkning. Den dybere årsag til holmgangen på Færøerne findes i Beijing, mener han. Og så er vi tilbage ved den afgørende beslutning, der ifølge ham er taget af den kinesiske leder, Xi Jinping, over de seneste måneder.

Kapper bånd til USA

Beslutningen er kort sagt, at Kina ikke vil være afhængig af udenlandsk teknologi. Supermagten, der om få år ventes at blive verdens største økonomi, har besluttet at afkoble sin teknologi og sine forsyningskæder fra de vestlige.

Det er det, der er en »big deal«, siger Ian Bremmer.

»Kina har – inden for de seneste måneder – besluttet, at en konfrontatorisk tilgang til USA er uundgåelig. Derfor skal deres teknologi afkobles fra den amerikanske, og dermed går vi ind i en teknologisk kold krig,« siger Ian Bremmer.

Beslutningen har været længe undervejs. Amerikanske tech-firmaer som Facebook og Amazon har i praksis været udelukket fra det kinesiske marked i årevis. Samtidig har Kina gjort det til en national målsætning at blive verdensførende inden for teknologier som kunstig intelligens.

Ren Zhengfei er topchef i Huawei, som i flere lande er blevet omdrejningspunkt for politisk debat. Arkivfoto: Alex Plavevski/EPA/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Beslutningen er langt fra fuldbyrdet. Men den rækker langt længere ud i fremtiden end den nuværende toldkrig. Derfor er Kina gået målrettet i gang med at gøre sin teknologi uundværlig i Europa, Afrika, Sydøstasien og Latinamerika.

»I nogle af disse lande som Sydkorea og Taiwan gælder det kritiske forsyningskæder for Kina. I andre lande som i Tyskland handler det om at holde markedet åbent for kinesisk teknologi,« siger Ian Bremmer.

Beslutningen er monumental, fordi den er et opgør med den globalisering, der har præget verden siden afslutningen af Anden Verdenskrig, mener han.

»Da Kina begyndte at åbne op i 1970erne, øgede det verdenshandlen. Da Sovjetunionen brød sammen i 1991, gjorde det det samme. Mange af de gode nyheder, vi er så stolte af, har rod i denne åbning. Mere velstand, bedre uddannelse, stigende levealder og teknologisk udvikling,« siger Ian Bremmer.

»Nu ser vi en bevidst afkobling mellem USA og Kina på teknologi. Det er efter min mening den mest vidtrækkende enkeltbeslutning siden Sovjetunionens sammenbrud,« siger han og holder et splitsekunds pause i talestrømmen.

For det er noget, der batter. Hvis verdens to største økonomier for alvor begynder at kappe de teknologiske og videnskabelige bånd, bliver både verdensøkonomien og den teknologiske udvikling ramt.

Den færøske lagmand, Bárður Nielsen, blev sat under pres af den kinesiske ambassadør, Feng Tie, da der skulle tales leverandør af 5G-netværk. Foto: Oscar Scott Carl Fold sammen
Læs mere

»Det betyder, at i stedet for world wide web og win-win, så får vi et nulsumsspil og et sikkerhedsdilemma. Hvis den ene vinder, taber den anden. Så ønsker vi, at den anden skal tabe,« spørger Ian Bremmer.

»Jeg var med Bill Gates i Beijing for nogle uger siden,« indskyder Bremmer om grundlæggeren af Microsoft.

I den kinesiske hovedstad advarede Gates ifølge ham om, at udviklingen af løsninger på menneskehedens store udfordring, klimakrisen, kan blive forsinket i fem år, hvis Kina og USA ikke formår at samarbejde.

»Tænk engang. Det er verdens to største økonomier. Det har følgevirkninger over hele verden, hvis de ikke kan samarbejde,« siger Ian Bremmer.

Hvor er Europa?

Han ser derfor et akut behov for, at også Europa træder i karakter i striden.

Måske er en del af løsningen et bindende internationalt teknologisamarbejde, der kan sikre privatliv, forhindre misbrug og regulere kunstig intelligens. Her kunne EU-landene med deres flair for at sætte normer danne rygrad, foreslår han.

»Også Kina ville være velkommen i et sådan samarbejde, hvis de vil indordne sig under internationale standarder,« siger Ian Bremmer.

En enighed over Atlanten er dog svær at se, så længe Europa står splittet, og så længe Trump truer EU med handelskonflikter, siger han.

»Men i takt med at Kina bliver stærkere og fortsætter med at rulle deres egne systemer ud – og de systemer kommer med helt andre sociale værdier og tilgange til overvågning – tror jeg, at efterspørgslen vil vokse efter en sådan institution,« siger Ian Bremmer.

Det er trods alt en »very big deal«.

Simon Kruse er Berlingskes internationale teknologikorrespondent