Hemmelig gruppe vil vælte Nordkoreas diktator: Tager skylden for mystisk ambassadeoverfald
Et nyt lag tilføjes i sagen om et brutalt indbrud på Nordkoreas ambassade i Madrid. En gruppe nordkoreanske rebeller hævder, at de står bag.

Et nyt lag tilføjes i sagen om et brutalt indbrud på Nordkoreas ambassade i Madrid. En gruppe nordkoreanske rebeller hævder, at de står bag.

I et mondænt forstadskvarter til Madrid udspillede der sig sidst i februar en række usædvanlige og brutale hændelser.
Midt på eftermiddagen trængte ti asiatisk udseende mænd ind på Nordkoreas ambassade i Spanien. Kort efter sad de otte ansatte på ambassaden angiveligt kneblede og bagbundne efter at have fået mange tæsk.