Nordkorea truer med »en ny vej« - og det giver anledning til bekymring

Det går ikke rigtigt godt med afskaffelsen af Nordkoreas atomraketter, og Kim Jong-un truer diffust med at slå ind på »et nyt spor«. Det giver anledning til bekymring for Stillehavsområdet og ikke mindst for USA.

Folk samles for at hylde Kim Jong-uns nytårstale i Pyongyang, hvor han ud over at gå i rette med USA også lovede folk bedre levevilkår. 2019. Foto: Kim Won Jin/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Kim Jong-uns nytårstale vakte opsigt, eftersom Nordkoreas leder lovede at slå ind på »et nyt spor«. Og når det kommer fra den side, er det ikke godt nyt.

Det er ikke en bodsgang for det, man tidligere har foretaget sig. Det er det modsatte. En trussel om, at den nordkoreanske leder vil nulstille forholdet til omverdenen, hvis ikke sanktionerne lempes, og at der bliver skåret yderligere i de militærøvelser, som USA og Sydkorea sammen gennemfører.

Eksperterne tror dog ikke på, at Kim Jong-un vil vende tilbage til tidligere tiders provokerende atomprøvesprængninger eller affyringer af mellem- og langdistanceraketter. »Aktioner som, Kim kan risikere, udløser en militær aktion fra USAs side,« som Harry Kazianis fra det Washington-baserede Center for Nationale Interesser siger.

Men mindre kan også gøre det. For den amerikanske præsident, Donald Trump, troede, at han havde en aftale med Kim Jong-un under deres topmøde i juni i Singapore om helt at afskaffe Nordkoreas atombomber. Det havde han ikke. Gentagne forsøg på at få Kim Jong-un til at forpligte sig til det har været forgæves.

Hvad er »nyt spor«

Udtrykket »nyt spor« er nu en del af den mystik, som Nordkoreas nabolande og analytikere grunder over. De fleste håber, at Kim Jong-un med »nyt spor« mener, at han vil gå ind i en mere aktiv forhandling med den amerikanske præsident om en gradvis afskaffelse af atomvåbnene mod en gradvis lettelse af sanktionerne. For den nordkoreanske leder har trods alt sagt - også i julen og nytåret - at han går ind for, at alle atomvåben skal fjernes fra området.

Nu har hverken sydkoreanerne eller amerikanerne atommissiler i området ud over dem, der findes på forbipasserende amerikanske krigsskibe og fly. Men det er også dem, Kim mener, når han siger, at der skal ske en af-atomisering af området. Derfor har det hele tiden ligget under overfladen, at Kim Jong-un vil forlange, at USA trækker sig helt ud af Sydkorea mod, at Nordkorea afskaffer alle atomvåben.

Eksperter på det nordkoranske felt siger, at det rent faktisk er lykkedes for Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, at åbne for muligheden for fred på den koreanske halvø. Ikke alene har han haft møder med Kim Jong-un, men hans embedsmænd er også i regelmæssig kontakt med nordkoreanerne. Kort sagt: Afspændingen i området har ikke været større i flere årtier.

Sanktionerne opretholdes

Trump har også anerkendt denne strategi og har selv sagt, at han er villig til at mødes med Kim Jong-un igen. Problemet har været, at mødet i juni mellem Trump og den nordkoreanske leder var så improviseret, at der ikke engang blev taget de indledende skridt til en række delaftaler om gradvis afspænding og stykvis ophævelse af sanktionerne. Tværtimod har det hele tiden lydt fra USA, at sanktionerne opretholdes, indtil atompotentialet er et overstået kapitel. Der lå derfor også i Kim Jong-uns tale et desperat ønske om at få forbedret de økonomiske forhold for befolkningen, og det kan kun ske gennem en ophævelse af sanktionerne.

Det værste scenarie for Kim Jong-un er, at Trump mister tålmodigheden, går på Fox News og på Twitter og begynder at omtale Kim Jong-un som »Den Lille Raketmand«, som han tidligere har gjort. Det vil betyde, at Kim Jong-un bliver ydmyget, og at han derfor genoptager sine atomforsøg.

Men det store spørgsmål er, hvad der sker i 2019. For USA kan ikke forvente hjælp fra Kina, som det gjorde i 2018 af den simple grund, at handelskrigen mellem USA og Kina er ved at udvikle sig alvorligt. Kinas præsident, Xi Jinping, kan blive mere tilbøjelig til at slække på presset på Nordkorea, fordi man ikke vil hjælpe USA med at få en aftale.

Mindsket kinesiske indflydelse

Kina ønsker hellere amerikansk indflydelse på Nordkorea, som Trump vil få, hvis der indgås en større aftale mellem USA, Sydkorea og Nordkorea.

Donald Trump bevarer udadtil den optimistiske tone. Han har ligesom Kim Jong-un alt på spil. Trump har lovet sine vælgere, at Nordkorea vil opgive dets atomvåben, og at Trump er den eneste præsident, der har kunnet tvinge Kim Jong-un til forhandlingsbordet.

»Ellers havde vi været i krig nu på den koreanske halvø,« sagde Trump 1. januar. Her sagde han også, at han havde modtaget et positivt brev fra den nordkoreanske leder, og at den amerikanske præsident var villig til at mødes med Kim Jong-un igen. Trump har selv nævnt, at det enten kunne blive senere i januar eller i februar.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder