Gallup: Migration og klima er EUs største udfordringer

I en ny Kantar Gallup-måling udpeger danskerne migration, klima og bureaukrati som de største udfordringer, EU-samarbejdet skal have løst. Men flugter det med to EU-kritiske og to EU-positive partiers svar på, hvad de vil diskutere op til EP-valget i maj?

Tre dage før juleaften blev et lille barn sammen med 300 andre migranter reddet af den spanske NGO Proactiva Open Arms i Middelhavet. Andre europæiske lande nægtede skibet, de sejlede med, adgang. Foto: AP/Olmo Calvo/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Flygtninge og migranter har siden 2015 været en glohed politisk kartoffel, som både Tysklands kansler, Angela Merkel, og Italiens EU-skeptiske regering ved, at man kan brænde sig på. Løsningerne på det komplekse problem er stadig den altoverskyggende udfordring for EU og vil fortsat være det, mener et repræsentativt udsnit af danskerne.

I en Kantar Gallup-måling for Berlingske svarer 35 procent, at flygtninge og migration er EUs største udfordring, efterfulgt af klima (22 procent) og bureaukrati (12 procent).

De fleste danske partier har brugt 2018 på at udpege spidskandidater og skære EU-mærkesager til forud for den valgkamp, der for alvor skydes i gang i foråret. Men stemmer partiernes mærkesager overens med vælgernes bekymringer?

Berlingske har spurgt to EU-positive partier – Venstre og Socialdemokratiet –  samt to EU-kritiske partier – Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU.

Venstre skyder EU-valgkamp i gang 2. marts

På et egentligt EU-landsmøde, der skal finde sted 2. marts, vil Venstre præsentere sine kandidater og et valgprogram, der er samlet under seks overskrifter. Ud over de tre temaer i målingen står: Det indre Marked, sikkerhed/forsvar og EUs værdier på den politiske menu, fortæller spidskandidat Morten Løkkegaard.

»Klimadagsordenen er dette års højdespringer. Det er også et punkt, der rykkede op i vores bevidsthed i løbet af arbejdet. Måske blev den varme sommer udslagsgivende for mange af os,« siger Morten Løkkegaard.

Morten Løkkegaard kan godt forstå, at Bruxelles for mange føles som en fjern regelmaskine, der ikke altid rammer plet i en dansk kontekst. Men opfattelsen er en smule forvrænget, forklarer han:

»Jeg vil påstå, at den brede opfattelse af EU-bureaukratiet er lidt skæv. Der er i praksis tale om en administration, der i størrelse kan sammenlignes med Aarhus Kommune. Meget af bureaukratiet ligger hos os selv, så der er en skæv logik her, som vi har svært ved at forklare for vælgerne.«

Socialdemokratiet stiller skarpt på økonomisk kriminalitet

Socialdemokratiet udsender formelt sit EU-program her i starten af året. Spidskandidat Jeppe Kofod fortæller, at programmets tre overskrifter vil være migration, klima og bekæmpelse af løndumpning samt skattely.

»Vi mener ikke, at man skal have ret til at flytte fra land til land. Man skal derimod have ret til at leve i et demokrati og skifte undertrykkende regeringer ud. Det arbejde skal EU støtte i eksempelvis Afrika, så befolkningen ikke migrerer, fordi man ikke kan holde ud at leve der, hvor man er født,« siger Kofod.

Som noget nyt vil Socialdemokratiet i den kommende valgkamp slå sig op på at bekæmpe skatteunddragelse og hvidvask.

»Hvis man tager selskabsskat som eksempel, så har vi ét marked, men 28 forskellige måder at opgøre selskabsskat på. Der kan du tale om unødvendig bureaukrati i EU, der tilmed gør, at store selskaber kan snyde i skat. Vi vil derfor have ryddet op og kræver simple og enkle regler, der kan gennemføres.«

Folkebevægelsen mod EU: FN må tage over i migrantspørgsmål

Hos det EU-kritiske parti Folkebevægelsen mod EU, går man til valg under sloganet »Tag magten tilbage«. Partiet kæmper stadig for en dansk folkeafstemning for og imod EU-samarbejdet. Sideløbende vil man diskutere miljø- og klimaspørgsmål samt social dumpning, forklarer spidskandidat Rina Ronja Kari.

»Klimakatastrofen bliver et væsentligt tema. Men vi kommer også til at tale meget om social dumpning. Sager, hvor filippinske chauffører kører rundt i medlemslande under slavelignende forhold, har EU svært ved løse,« siger hun.

Hvad angår migration/flygtninge har EU ifølge Folkebevægelsen spillet fallit, og andre må tage over. En øvelse, der bliver ualmindeligt svær at realisere, da Folkebevægelsens idé ikke har opbakning i den gruppe, de er en del af i EU-parlamentet, erkender Rina Ronja Kari.

»EU har vist, at der ikke er solidaritet mellem landene. Vi har tilmed indgået samarbejde med Erdogan i Tyrkiet og Libyen, hvor helt basale menneskerettigheder brydes. Opgaven skal løftes ud af EU, og vi ser hellere, at FNs flygtningeorganisation påtager sig den.«

Migration er stadig første prioritet hos Dansk Folkeparti

Her i løbet af januar bliver det afgjort, hvem der skal være Dansk Folkepartis spidskandidat, og der vil komme »politiske meldinger« i valgkampen, men ikke et egentligt pogram, forklarer EU-gruppeformand Anders Vistisen. Migration, terror/sikkerhed og om Danmark skal trække sig helt ud af EU-samarbejdet, vil fylde i valgkampen.

»Vi mener, at man bør implementere den australske model (omdiskuterede flygtningelejre på øer uden for Australien, red.) i en dansk version eller i europæisk version, hvis man kan finde opbakning til det,« siger Anders Vistisen.

Hvad er jeres politik på klimaområdet, den næstvigtigste udfordring ifølge målingen? 

»Vi mener, at EUs klimapolitik langt hen ad vejen er symbolpolitik og kunne løses bedre under regionale og lokale forhold. Affaldshåndtering klarer man bedre lokalt, og forbud mod engangsplastik er vi skeptiske overfor. Det samme gælder de klimamål, som EU har forpligtet sig til. Fordelingen er skæv i forhold til lande i øst og vest.«

Mere åben valgkamp end i 2014

I oktober offentliggjorde Eurobarometer en meningsmåling over hvilke temaer, der ifølge danske respondenter bør prioriteres i debatterne op til det næste EP-valg. Dengang scorede klimaindsats højest, fulgt af indvandring og bekæmpelse af terror.

Mens det store valgtema i valgkampen i 2014 var velfærdsturisme og herunder debatten om børnecheck, tyder det på, at den næste valgkamp bliver mere åben. Det mener Catharina Sørensen, der er forskningschef hos EU-positive Tænketank Europa.

»Klima er et grænseoverskridende problem og måske et af de temaer, hvor EU samarbejdet vinder i danskernes øjne. Det kan styrke erkendelsen af, at EU er nødvendig. Ved sidste valg viste nogle målinger, at migrationspørgsmålet styrkede nejsiden, men måske kan migration også blive et tema, hvor de fælles løsninger kommer i højsædet og bliver et argument for jasiden.«

Men at den danske skepsis stadig er markant, viser Gallup-målingen også, påpeger Catharina Sørensen:

»At bureakrati kommer op som nummer tre, viser, at der stadig er en stærk dansk skepsis. Det er ikke båret af en aktuel debat, men bare en generel association, som mange gør sig.«