Syv franske politibetjente er blevet beordret til at aflevere deres våben, og mindst én ansat er blevet suspenderet, efter at efterretningsfolk er blevet opfordret til at melde tegn på radikalisering inden for egne rækker. Det sker efter det dødelige knivangreb i Paris' politihovedkvarter i sidste måned, forklarede politichefen i denne uge.
Det var en politibetjent fra en af den franske efterretningstjenestes vigtigste enheder, der stod bag angrebet 3. oktober og dræbte fire kolleger, inden han selv blev skudt i politiets topsikrede baggård. Drabene mindede hurtigt Frankrig om den terrortrussel, der stadig er i landet, og præsident Emmanuel Macron opfordrede efterfølgende til »årvågenhed« i landet igen.