Fra sårede soldater til krigsberedskab: Derfor er sammenstødet et vendepunkt i fire års krig

Den russiske beskydning af ukrainske krigsskibe åbner en ny front i den fire år lange konflikt. Berlingskes korrespondent i Rusland stiller og besvarer her seks spørgsmål om det militære sammenstød, der kan få konsekvenser selv langt fra Sortehavet.

Rusland åbnede sidste år en bro fra det russiske fastland til den annekterede Krim-halvø. En strid om rettet til strædet udløste søndag russisk beskydning af ukrainske krigsskibe. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAVEL REBROV

Den ulmende konflikt mellem Rusland og Ukraine er flammet op efter et alvorligt militært sammenstød til havs.

Det skete, da Rusland søndag åbnede ild mod ukrainske krigsskibe i et stræde nær Krim-halvøen. Dermed var styrker fra de to lande for første gang i nyere tid i væbnet konfrontation til søs.

Ifølge Ukraine blev seks flådesoldater såret. Tre ukrainske skibe er nu beslaglagt af Rusland.

Episoden er en brat optrapning af den lavintensive konflikt, der har hærget regionen i snart fem år.

Mandag eftermiddag bad den ukrainske præsident landets parlament om at erklære krigsretstilstand – dog uden at tage skridtet fuldt ud til en egentlig krigserklæring – alt imens den russiske regering fordømte nabolandet for »målrettede provokationer«.

Her følger seks spørgsmål og seks svar om epsioden, der har fået politikere i begge lande til at kræve militære modsvar.

1. Hvorfor skød Rusland?

Søndag forsøgte to ukrainske krigsskibe og en slæbebåd at passere Kertjstrædet mellem Krim-halvøen og det russiske fastland.

Den russiske kystvagt åbnede ild mod skibene, mens slæbebåden blev vædret af et russisk fartøj i høj fart. Rusland sendte også to jagerfly og en kamphelikopter i luften. De ukrainske skibe og deres besætning er nu – ydmygende for Ukraine – beslaglagt af den russiske flåde.

To ukrainske krigsskibe blev beslaglagt af den russiske flåde efter skyderiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pavel Rebrov.

Ifølge Rusland ignorede ukrainerne ordrer fra kystvagten om at vende om, idet Rusland havde erklæret strædet for lukket. Rusland beskylder på den baggrund Ukraine at have fremprovokeret konflikten.

»Fartøjerne svarede ikke på legitime krav fra kystvagten,« lød det fra den russiske sikkerhedstjeneste FSB i en erklæring.

Ukraine hævder modsat, at skibenes rute var lovlig og varslet. Ifølge den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, er der således tale om »aggression mod vores stat«.

Den ukrainske indenrigsminister offentliggjorde en video, der viser den voldsomme påsejling af slæbebåden.

Rusland bekræfter, at to ukrainske soldater blev såret, og at besætningerne på i alt 24 personer nu er tilbageholdt i Rusland.

2. Hvordan blev strædet et stridspunkt?

Armlægningen er en udløber af den uerklærede militære konflikt mellem de to lande. Ifølge Ukraine har Rusland ingen ret til at lukke strædet, der udgør den eneste indsejling til to vigtige ukrainske havnebyer.

Striden går tilbage til 2014, da Rusland sendte tropper til den ukrainske Krim-halvø og annekterede den ukrainske region.

Efterfølgende har Rusland bygget en bro over Kertj-strædet mellem Krim og det russiske fastland for at cementere sit greb om halvøen.

De seneste måneder har Ukraine anklaget Rusland for at chikanere og sabotere Ukraines livsvigtige ståleksport med lukning af strædet ved broen og krav om inspektioner af ukrainske skibe. Dette udgør ifølge Ukraine en regulær økonomisk blokade mod en afgørende del af landets økonomi.

Også EU-landene og USA har protesteret mod den russiske chikane. Det danske skib Clipper Viking var blandt de fartøjer, der tidligt mandag lå og ventede på at passere strædet.

3. Hvorfor er det alvorligt denne gang?

Konflikten i Kertj-strædet markerer en ny fase i den snart fem år lange konflikt mellem de to lande.

Selv om Ukraine tidligere har udnævnt Rusland til »aggressor«, så har begge lande hidtil undladt at erklære krig eller indføre krigsretstilstand.

Rusland har samtidig forsøgt at holde armslængde til krigen i Østukraine ved at mørklægge og i de senere år også minimere russiske troppers tilstedeværelse.

I stedet støtter Rusland oprørsgrupper med våben og penge i en lavintensiv krig, der nu har kostet over 10.000 livet.

Den ukrainske præsident har opfordret parlamentet til at indføre krigsretstilstand. Fold sammen
Læs mere
Foto: MYKHAILO MARKIV.

Skudvekslingen i Kertj-strædet er modsat et åbenlyst militært sammenstød mellem Rusland og den ukrainske flåde.

Ukraine meldte mandag, at flådefartøjer nu er sat i krigsberedskab, ligesom den ukrainske præsident kaldte episoden et angreb.

»Vi har ubestridelige beviser på, at denne aggression, dette angreb på ukrainske skibe ikke var en fejl, men en forsætlig handling,« sagde Petro Porosjenko.

4. Kan det udløse en større konflikt?

I Ukraine krævede en række politikere et militært modsvar, men regeringen er bevidst om, at den store nabos militærmagt er overvældende.

Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, understregede da også, at landet ikke overvejer en egentlig krigserklæring.

»Krigsretstilstand betyder ikke en krigserklæring. Ukraine har ingen planer om at gå i krig med nogen,« sagde præsidenten på et møde i det ukrainske sikkerhedsråd.

Andre analytikere peger imidlertid på ildevarslende ligheder med de mindre skudvekslinger, der udløste den russisk-georgiske krig i 2008.

En talsperson for det russiske udenrigsminsterium sammenlignede mandag Porosjenko med den daværende georgiske præsident, Mikheil Saakasjvili, der tabte store landområder efter en russisk invasion af to georgiske regioner.

5. Hvad betyder krisen for de to præsidenter?

Begge præsidenter er blevet beskyldt for at misbruge konflikten politisk.

Flere oppositionspolitikere i Ukraine mistænker Porosjenko for at spille på optrapningen og et image som udenrigspolitisk høg forud for præsidentvalget til marts.

Bliver krigsretstilstanden vedtaget og senere forlænget, kan dette endog udskyde valget, lyder advarslen.

»Krigsretstilstand er en strålende mulighed for at manipulere præsidentvalget,« skriver parlamentsmedlem Oksana Syroyid fra det oppositionelle Selvhjælpsparti.

Fra modsatte fløj anklager ukrainske krigsveteraner Porosjenko for at være for eftergivende over for den store nabo.

Både Porosjenko og Putin kæmper med vigende opbakning, og ifølge den russiske Putin-udfordrer Aleksej Navalnyj er de vestlige landes uldne fordømmelse langt fra nok til at afskrække Putin.

En talsmand for den russiske præsident Putin lagde skylden for episoden på Ukraine. Det var en »farlig provokation,« sagde talsmanden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alexei Nikolsky.

Set fra Kreml er beskydningen en magtdemonstration, der skal tvinge Ukraine til at indrette sig efter Ruslands krav i området.

Signalet er nu sendt, og på kort sigt er det næppe i Kremls interesse at eskalere yderligere forud for Putins planlagte møde med Donald Trump i Buenos Aires senere på ugen. Rusland åbnede da også mandag morgen for trafikken gennem strædet.

6. Hvordan reagerer omverdenen?

De vestlige lande har fordømt den russiske fremfærd og har krævet, at Rusland frigiver de ukrainske skibe. NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, understregede mandag alliancens »fulde støtte til Ukraines territoriale integritet«.

På et hasteindkaldt møde betegnede USA FN-ambassadør, Nikky Haley, Ruslands beskydning som en »oprørerende krænkelse af Ukraines territorielle integritet«.

Den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), kaldte optrapningen foruroligende og erklærede, at Danmark giver »fuld støtte til Ukraine«.

Overordnet er den lavintensive konflikt i det østlige Ukraine dog trådt i baggrunden i de fleste vestlige hovedstæder i løbet af de seneste år. Også selv om sanktionerne mod Rusland varer ved.

Ukraine og Polen var mandag eftermiddag ene om at opfordre til nye sanktioner mod Rusland.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland