Den tidligere skole i det nordlige Donetsk lignede nu mest af alt en fæstning. Vindueshullerne var blokeret med sandsække. Langs murene patruljerede maskerede soldater med maskinpistoler.

Ingen kom i nærheden af den separatistiske militærboss Mikhail Tolstykh uden først at være blevet undersøgt og udspurgt af nogle af de flere hundrede mand, han havde under sin kommando i den nordlige forstad til oprørernes hovedby.

Da Berlingske interviewede den magtfulde oprørsleder på basen i juni sidste år, forklarede han, at han og hans folk kæmpede for, at hele det østlige Ukraine skulle indlemmes i den store naboland Rusland.

»Før eller siden bliver dette her russisk territorium. Jeg tror ikke, at Vladimir Vladimirovitj (Putin, red.) siger nej til to autonome republikker,« sagde Mikhail Tolstykh om de to udbryderrepublikker i Østukraine.

Væggene på hans kontor var dækket af billeder af russiske og sovjetiske generaler.

»De siger, at vi er Putins mænd. Det skammer jeg mig ikke over. Jeg er Putins mand. Og hvad så?« sagde 37-årige Tolstykh, der blev kendt under sit nom-de-guerre ’Givi’ under de første sammenstød med ukrainske regeringssoldater, da konflikten brød efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014.

I denne uge blev Mikhail Tolstykh så dræbt. Ifølge oprørsregeringen i Donetsk blev han likvideret onsdag morgen på selvsamme militærbase langt fra kampene ved frontlinjen. Ukrainske agenter stod bag ’terrorangrebet’, sagde den pro-russiske oprørsleder Aleksandr Sakhartjenko.

»Ukrainerne kan ikke slå os på slagmarken, så de dræber os på ondskabsfuld vis,« sagde han ifølge oprørernes nyhedsbureau.

Fredag fik ’Givi’ en regulær heltebegravelse i Donetsk. Ceremonien blev sendt direkte på flere russiske tv-kanaler.

Mystiske dødsfald

Og sandt er det, at regeringen i Kiev næppe fælder mange tårer over en mand, der står anklaget for at myrde ukrainske krigsfanger. Alligevel har mange - også i Rusland - mere end svært ved at tro på den officielle version om mordet.

En likvidering midt på en militærbase dybt inde i det oprørskontrollerede i Østukraine ville være en spektakulær præstation af modparten i konflikten. Den uafhængige russiske avis Novaja Gaseta rapportede torsdag, at det i virkeligheden var en gruppe af Tolstykhs egne mænd, der stod bag attentatet i kølvandet på de seneste hårde kampe omkring byen Avdijivka.

Likvideringen er blot det seneste i en række mystiske dødsfald i de pro-russiske oprøreres rækker både i Donetsk og Moskva. For fire måneder siden blev en anden kendt militærboss, Arsen Pavlov, dræbt af en bombe i en elevator i Donetsk. I august sidste år overlevede Igor Plotnitskij, leder af oprørsregeringen i byen Luhansk, med nød og næppe en bilbombe. Måneden efter døde begge Plotnitskijs forældre i Rusland angiveligt af svampeforgiftning. I januar i år blev en anden tidligere oprørsleder fra Luhansk, Valerij Bolotov, fundet død i Moskva. Ifølge hans familie blev også han forgiftet.

Nogle angreb kan være udført at ukrainske grupper. Andre peger i retning af en brutal magtkamp i den russiskstøttede oprørsbevægelse.

Tolstykh og Pavlov var de to sidste oprørsledere, der rådede over deres egen kampgrupper og dermed muskler til udfordre den Moskva-tro oprørsboss Aleksandr Sakhartjenko. Siden krigens første kaotiske tid har Sakhartjenko opbygget sin egen hær med deltagelse af russiske ’rådgivere’ og frivillige. Han har ikke brug for rivaler.

Militsledere var hovedpine

Set fra Moskva var de åbenmundede militsledere en hovedpine, fordi de holdt fast i de separatistiske slagord om at erobre nye områder fra Ukraine og indlemme det hele i Rusland. Den slags er nemlig ikke officiel politik i Kreml, der siden 2015 nøje har nedspillet både Vladimir Putins tidligere udmelding om et »Ny-Rusland« i Syd- og Østukraine og pengestrømmen fra Moskva. I dag er analysen i Kreml, at tiden arbejder for Rusland, fordi støtten til det fattige Ukraine eroderer i både Europa og USA.

Mens kampene igen er blusset op i Østukraine, forsøger Rusland ved forhandlingsbordet at presse Ukraine mod et slutresultat, der vil tvinge landet til at integrere de russisk-støttede oprørsledere og dermed sikre Ruslands indflydelse på nabolandets sikkerhedspolitik, lyder vurderingen fra den russiske militærsekspert Pavel Lusin.

»Det er en udvidet version af det ’tjetjenske’ scenarie, hvor lokale magthavere, uden for ukrainsk kontrol, ville være afhængige af subsidier, mens de kan påvirke både indenrigs- og udenrigspolitik,« skriver Pavel Lusin i en analyse i magasinet Intersection.

De mange likvideringer har dog også skabt så megen usikkerhed blandt oprørerne, at lederen af en anden kampgruppe, Aleksandr Khodakovskij, sidste år skrev et åbent brev stilet til regeringen i Moskva.

»Jeg beder jer igen. Hvis det bliver nødvendigt at gøre noget mod mig, så prøv at gøre det på en måde, så andre ikke lider,« skrev Aleksandr Khodakovskij i brevet.

Han blev kort efter ribbet for alle sine poster i oprørsbevægelsen.

Se billederne fra den glemte krig i Europa

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland og Ukraine