Molham Shwi spørger beklemt, om vi kan mødes tæt ved hans hjem. De få gange, den unge radiotekniker har bevæget sig ud på gaden de seneste to måneder, er det sket med bankende hjerte og galopperende paranoia. Indkøb sker på rekordtid. Der er checkpoints i hele Istanbul, offentlig transport er udelukket, og selv i taxaerne er de begyndt at stille spørgsmål til identifikation.
»Hvis de fanger mig, bliver jeg sendt direkte med bus til Syrien – til bomber, fængsel og død!« siger Molham Shwi. Så nu er han begyndt at udtænke en ny, nervepirrende plan.