Klokken er 23 om aftenen, da bomben rammer. Målet er kun få kilometer fra os, og jorden ryster. Det burde være en helt almindelig onsdag aften, og det er en helt almindelig onsdag aften. Ingen på strandpromenaden bremser op. De har vænnet sig til lyden, og hvad er der i øvrigt ellers at gøre?
I over et årti har Gaza – en lille stribe land på størrelse med Langeland, der er hjem for knap to millioner mennesker – udgjort et faretruende eksperiment i menneskelig isolation. Her er regelmæssige bombardementer, kun elektricitet fire timer om dagen, vandet er udrikkeligt, knap 70 pct. af de unge er arbejdsløse – og det er så godt som umuligt at slippe ud. Men for dem, der kan betale 1.200 dollar, har der nu åbnet sig en ny vej, der kan ende i Europa.
