Regin Jacobsen løfter en fed laks ud af det blodige vand. Han tager et fast greb om hale og gæller, så han kan vende og dreje dens glatte, slappe krop. Laksen er netop blevet aflivet med et nålestik gennem hjernen.
Nu studerer Regin Jacobsen den fra alle sider, og så gør han noget uventet. Han stryger laksen over de glatte skæl, næsten blidt, før han giver slip og lader den plaske ned i den blodige strøm. Den fører mod de knive, der skal skære den til fileter.
Del: