Eksperter øjner et dystert scenario bag bomberegnen. Hvem er den næste diktator, der gør som Nordkorea?

Iran må ikke få a-våben. Derfor bomber Israel. Men operationen kan få den stik modsatte effekt. Eksperter advarer om risikoen for en »endeløs krig«. Og de peger på farlig misforståelse om atombombens »magiske« evne til at afskrække angreb.

Der stod han. Den unge diktator. Ubevægelig på en balkon hævet over tusinder af soldater i snorlige geledder.

Det var Kim Jong-uns første tale som arvtager i det stalinistiske Nordkorea, og fra balkonen var der ét budskab, der nu skulle gjalde så højt, at det skulle kunne høres helt til de vestlige hovedstæder.