Mens ayatollahen gemmer sig i en bunker under jorden, spreder panikken sig langsomt i gaderne over ham – og nu er hans nærmeste stoppet med at tage telefonen

Ikke siden krigen mod Irak i 1980erne har det islamiske styre i Iran været så truet på sin overlevelse. Dengang kom Israel det til undsætning. Spørgsmålet er, hvad Irans øverste leder, den aldrende Ali Khamenei, gør nu.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei. USAs præsident, Donald Trump, skrev tirsdag på sociale medier, at amerikanerne ved, hvor Khamenei gemmer sig. Office Of The Iranian Supreme Leader/Reuters/Ritzau Scanpix

I en bunker under det nordlige Teheran sidder en gråskægget herre og tumler med de helt store tanker.

Om livet, døden og arvefølgen.