De kalder det »løftet fra København«, og nu er det for alvor blevet pinligt

En stribe nordiske statsministre lover nye milliardinvesteringer i grøn omstilling. Men pengene formilder ikke udviklingslandenes vrede over de brudte løfter. Nu truer »løftet fra København« med at spænde ben for en klimaaftale i Glasgow.

Fra talerstolen løftede statsminister Mette Frederiksen sløret for de nordiske landes nye milliardinvesteringer: 130 milliarder kroner fra nordiske pensionskasser målrettes grønne investeringer frem mod 2030. Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Der lød en forventningsfuld skramlen med skamlerne, da ikke færre end fire statsministre forsøgte at finde plads til sig selv og hinanden foran den lille scene.

De mumlede bag deres mundbind og hilste på hinanden med albuerne, mens de forsøgte at finde en komfortabel stilling på rækken af hårde IKEA-møbler.