Danmarks forsvarsminister maner til ro: USA vil fortsat beskytte Europa

Forsvarsminister Peter Christensen (V) er sikker på, at USA fortsat vil bakke fuldt op om NATO og beskytte Europa, når Donald Trump bliver præsident. Men de europæiske lande - også Danmark - skal investere mere i forsvaret. Han er også positiv over for nye planer om et stærkere EU-samarbejde på forsvarsområdet.

Mange har frygtet en ændring af USAs store militære NATO-engagement i Europa efter valget af Donald Trump, men det er der ingen grund til, siger forsvarsminister Peter Christensen (V), som også er helt sikker på, at USA som lovet vil bidrage til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen, der skal afskrække Rusland fra end at overveje aggressioner.

»Jeg mener ikke, at man skal sætte spørgsmålstegn ved, om amerikanerne bliver. Det er en NATO-beslutning, at vi selvfølgelig forsikrer medlemmerne og passer på hinanden. Det er hele kernen i NATO, og jeg tror ikke på, at vi kommer til at se nogen ændringer af den amerikanske position, hvad det vedrører,« siger Peter Christensen ved ankomsten til et forsvars- og udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

Han forsikrer også, at Danmark kommer til at bidrage som aftalt til den fremskudte NATO-tilstedeværelse med i størrelsesordenen 200 soldater, der efter planen skal til Estland ved årsskiftet 2017/2018.

»Hvad angår Baltikum, så kan balterne roligt regne med Danmark. Det har de altid kunnet. Vi har været med dem helt fra starten af, da de blev selvstændige, og det vil der ikke kunne være nogen ændring af. Derfor leverer Danmark også et meget substantielt bidrag i forhold til vores størrelse til Estland,« siger han.

Meldingerne fra Trump i løbet af valgkampen handler ifølge forsvarsministeren derimod om, at de europæiske lande skal til at investere mere i forsvaret - hvilket også skal kunne ses i det kommende danske forsvarsforlig, der skal på plads næste år. Og det er også en pointe, som den nuværende præsident Barack Obama i høj grad understregede på NATO-topmøde i Warszawa tilbage i juli.

»Jeg mener ikke, at det er på grund af det amerikanske valg, for det har været en dagsorden, der har været på bordet i meget lang tid. Det var en dagsorden, der fyldte NATO-topmødet i Warszawa i sommer, hvor vi fik en klar melding fra amerikanerne om, at vi europæere skal investere mere i vores egen sikkerhed, og den dagsorden har ikke forandret sig ved, at Trump bliver amerikansk præsident. Men man kan roligt regne med, at han vil sætte to streger under budskabet.«

Peter Christensen maner også til ro i forhold til frygtede ændringer af den amerikanske udenrigspolitik, som det er for tidligt at konkludere noget i forbindelse med. Ikke mindst i forhold til Rusland, hvor Trump har lydt meget imødekommende under valgkampen, har mange udtrykt bekymringer.

»Når det kommer til den amerikanske udenrigspolitik, så må vi vente at se, om der bliver nogen ændringer i linjen. Det har vi dybest set til gode at se.«

Danmark: Positiv over for nye planer om forsvarssamarbejde i EU

Forsvarsministeren er også godt tilfreds med nye planer for et stærkere forsvarssamarbejde i EU, som den danske regering ellers var skeptisk over for, da de først kom på bordet efter den britiske folkeafstemning om at forlade EU. Men planerne er nu justeret, så det alene handler om at supplere NATO og sikre en mere potent europæisk forsvarsindustri.

»Når man kigger konkret på, hvad der menes med, at EU skal spille en større rolle, så er det især i forhold til nogle af de europæiske missioner, der er i Afrika, hvor man skal have en bedre ramme for at kunne styre de missioner. Og så er det industrisamarbejdet omkring nyt forsvarsmateriel og udviklingen af nyt materiel. Så alle er sådan set enige om, at der ikke menes, at der skal opbygges en EU-hær. Det er slet ikke på dagsordenen. Alle EU-lande er enige om, at det er NATO, der har hovedopgaven i at beskytte Europa,« siger Peter Christensen.

Danmark står uden for EUs forsvarssamarbejdet på grund af forsvarsforbeholdet og kan derfor ikke påvirke beslutningerne på det område, men som NATO-land er det vigtigt for Danmark, at det er NATO, som er det forsvarsmæssige anker i Europa.

»De fleste EU-lande er optagede af, at vi ikke duplikerer NATO, så vi har to ens strukturer, men kun ét sæt soldater. Det får vi ikke mere forsvarskraft ud af. Men det er der sådan set heller ikke nogen uenighed om. EU kan løse nogle opgaver, som NATO har svært ved. EU har en værktøjskasse, som er anderledes, end den rene militære værktøjskasse, som NATO har. Og det er en god dagsorden, som vi fra dansk side støtter op om, nemlig at vi udnytter summen af vores ressourcer,« siger ministeren.

Det er blandt andet forebyggende og efterfølgende indsatser, hvor EU har en civil og bredere værktøjskasse, når det eksempelvis drejer sig om at genopbygge lande.

Også den britiske regering, der ligesom den danske regering tidligere har været skeptisk over for et stærkere EU-forsvarssamarbejde, er ifølge udenrigsminister Boris Johnson tilfreds med de planer, der nu er på bordet.

Tysklands forsvarsminister, Ursula von der Leyen, der i høj grad har presset på for et stærkere EU-samarbejde på forsvarsområdet, glæder sig over opbakningen til planerne og understreger ved ankomsten til mødet i Bruxelles, at det er afgørende, at EU og NATO netop supplerer hinanden.