Baltisk bekymring: »Trumps verdenssyn er også Ruslands«

De baltiske lande frygter at blive ladt alene med Rusland efter Donald Trumps valgsejr.

"NATO blev grundlagt, da vi var et rigt land. Vi er ikke et rigt land mere. Vi låner, vi låner alle disse penge," sagde Trump i et interview i marts. Foto: REUTERS/Jonathan Ernst Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN ERNST

Politiske ledere fra de tre baltiske lande har lykønsket Donald Trump med valgsejren, men de lægger ikke skjul på deres bange anelser.

»Vi stoler på USA, fordi de er vores stærkeste og tætteste allierede,« forsikrede Litauens præsident Dalia Grybauskaite få timer efter sejren.

Mere bekymret lød landets premierminister, Saulius Skvernelis:

»Jeg håber, at valgkampen nu er forbi, og at det endnu ikke er tid til panik,« sagde han til Reuters.

Det er nemlig ikke mange måneder siden, Donald Trump fik det til at løbe koldt ned af ryggen på politikere i NATO-landene Estland, Letland og Litauen.

Kun allierede, der betaler nok, kan regne med USAs beskyttelse, sagde Trump i juli. Dermed såede han tvivl om selve kernen i forsvarsalliancen, den såkaldte musketéred, mente mange.

»De dumme siger: Men vi har en traktat. De siger: Hvad ville der ske, hvis Rusland eller nogen andre angriber? Og jeg sagde: Jeg ved det ikke. Har de betalt?« sagde Trump på et vælgermøde.

Den nyvalgte præsident har siden forsikret, at han skam bakker op om NATO. Men i de baltiske lande, der grænser op mod Rusland, har udtalelserne sået nagende tvivl og udløst heftig debat siden Trumps valgsejr.

»Valget af ham viser, at USA drejer sig mod isolationisme, hvilket vil svække USAs involvering i NATO. De to vigtigste sikkerhedsstøtter for Letlands sikkerhed, USA og Storbritannien, har begge slået revner de seneste år,« skriver Sandra Kelniete, lettisk medlem af Europaparlamentet, i en kommentar.

Stort spørgsmålstegn

I Estland, Letland og Litauen ses sikkerhedsgarantien fra NATO som et akut og eksistentielt spørgsmål, ikke mindst efter den gigantiske nabo Rusland sendte tropper til ind i nabolandet Ukraine og annekterede Krim-halvøen i 2014, siger Kadri Liik, estisk sikkerhedsanalytiker ved European Council on Foreign Relations.

»Jeg vil sige, at alle er bekymrede, selvom det er for tidligt at sige noget definitivt,« siger Kadri Liik.

Trumps udenrigspolitik er således fortsat et stort spørgsmålstegn, understreger hun. Meget vil afhænge af de kommende uger, herunder udpegelsen af nøglepersoner i en ny Trump-administration.

En kandidat, der vil blive holdt øje med i Baltikum, er Trumps trofaste støtte, den republikanske veteran Newt Gingrich. Han fik i juli fik alarmklokkerne til at bimle i Estlands hovedstad Tallinn, da han meddelte, at Estland for ham er at regne for »en forstad til Skt. Petersborg«.

»Jeg tror, vi skal tage det meget bogstaveligt. Trumps paradigme er et andet. Clinton støttede en international retlig orden, men for Trump er det anderledes. Han taler om at slå meget pragmatiske handler af, og det svarer til en vis grad til Ruslands verdenssyn. Selvom jeg også fornemmer, at man i Rusland vil være træt af hans uforudsigelige opførsel,« siger Kadri Liik.

Ser du for dig, at Rusland vil forsøge at teste en sådan ny orden?
»Jeg ser ikke aktioner mod NATO-lande som en del af Ruslands planer indtil videre. Og jeg tror ikke, at de baltiske lande kan blive udsat for det, der skete i Ukraine. Men hvis Rusland ser, at den vestlige orden knækker sammen, så kan de forsøge at sikre sig kontrol med nabolandene. Se, hvad de forsøgte at opnå i Ukraine. Det er en vægtstangskraft, som kan bruges til at styre relationerne med Vesten. Det handler om politisk kontrol,« siger Kadri Liik.

Spøgelset fra 1939

Tidligere i år besluttede NATO-landene at placere en styrke på op til 4.000 mand, herunder blandt andet amerikanske, britiske, tyske og danske soldater, i de baltiske lande og Polen netop for at afskrække Rusland i kølvandet på interventionen i Ukraine.

Enhver revne i det sammenhold åbner muligheder for Rusland, der ønsker at knæsætte sin ret til dominans i nabolandene, siger Kadri Liik.

»Det her rammer meget dybt. De baltiske lande ved, at deres sikkerhed afhænger af sammenholdet i det vestlige fælleskab, og det er nu i løbende forandring. Det hænger sammen med traumet fra 1939, at blive flået i stykker af totalitære magter (Som følge af Molotov-Ribbentrop-pagten mellem Nazityskland og Sovjetunionen, red.). Selvom alle ved, at det aldrig kan ske på den samme måde igen, og slet ikke kan ske, så kan man ikke lade være med at tænke,« siger Kadri Liik.

EU-lederne inviterede onsdag Donald Trump til et topmøde i Europa »så snart som mulig«.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Moskva