Brexit udviklede sig torsdag til desperat kalendergymnastik

Med kun en uge til, at briterne officielt forlader EU, måtte Lars Løkke Rasmussen og hans kolleger til et topmøde torsdag aften nødtvunget jonglere med nye datoer for Brexit. »Løsningen ligger i London,« sagde EU-forhandler.

BELGIUM EU SUMMIT
»Make love not Brexit.« Demonstranter var torsdag mødt op i Bruxelles for at fange de europæiske lederes opmærksomheder. EPA/OLIVIER HOSLET Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Hoslet

Normalt er der 365 dage i en årskalender. Men i EU-ledernes Brexit-kalender er der maksimalt 142.

Så da den britiske premierminister Theresa May kom til Bruxelles med et klart ønske til sine kolleger om at få mere tid end det, faldt svaret prompte: Det kan du ikke få.

Under et 105 minutter langt møde forsøgte May at appellere til sine kolleger om at få lov til at udsætte Brexit-datoen fra fredag i næste uge, den 29. marts, til den 30. juni. Uden held.

EU-lederne ville ikke gå så langt. For den 23. maj – 143 inde i året -  begynder Europas befolkninger at gå til valg til Europa-Parlamentet.

EU er skrækslagne for at stå i en situation, hvor Storbritannien stadig er medlem af EU til sommer, men ikke har deltaget i valget, at parlamentet derfor ikke er retsmæssigt sammensat.

Frygten er, at hele det juridiske fundament for EUs lovgivningsproces kan skride, og at EU dermed kan blive trukket for sin egen domstol af alle enhver.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron slog en alvorlig tone an på vej ind til topmødet. Man kunne ikke vide, sagde han, om det ville lykkes for May at få stemt sin skilsmisseaftale med EU igennem Underhuset.

For problemet er, at det britiske parlament allerede har sagt nej til aftalen to gange, og at parlamentets formand John Bercow har sagt nej til, at hun må fremsætte det samme forslag igen, medmindre det er »markant anderledes.«

Hvordan May vil overbevise sit Underhuset og formanden, er der ingen der ved.

»I det tilfælde, at der ikke kommer nogen afstemning, eller at det bliver et nej, vil det lede os alle mod »no deal.« Det ved vi alle sammen,« sagde Macron.

Præsidenten understregede, at det drejer sig om intet mindre end, »at EU kan fungere ordentligt.«

En »no deal« beskriver det scenarie, hvor Storbritannien og EU ikke har indgået en aftale, der også er blevet godkendt af Underhuset.

Efter May havde fremlagt sit forslag, gik diskussionen i gang mellem de resterende 27 stats- og regeringsledere. Og så startede kalendergymnastikken for alvor.

Torsdag aften cirkulerede to mulige datoer for briternes eventuelt nye Brexit-dato. Den ene hed den 22. maj – dagen før Europa-Parlamentsvalget skydes i gang. Den anden hed den 7. maj, der ligger dagen før stats- og regeringslederne alligevel skal mødes i Rumænien og tale om EUs fremtid.

Dermed var det stadig torsdag aften uklart, om EU ville holde fast i det krav, som Rådets formand Donald Tusk forud for topmødet havde meldt ud: Nemlig, at det var et krav for en hvilken som helst udsættelse af Brexit-datoen, at May fik sin aftale stemt igennem Underhuset i næste uge før den 29. marts.

EUs Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, der har arbejdet i to år på at få en aftale på plads med briterne, sagde på vej ind til topmødet, at EU og medlemslandene havde gjort alt, de kunne.

»Vi har gjort vores bedste, løsningen ligger i London,« sagde han.

Uanset hvilken dato, det bliver, tyder alt på, at kalendergymnastikken om Brexit er langt fra slut.

Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Berlin.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.