Afstanden mellem Bruxelles og Downing Street vokser dag for dag

EU lytter med voksende bekymring til de løfter, de to konservative kandidater til premierministerposten i Storbritannien melder ud om Brexit. Både Boris Johnson og Jeremy Hunt har vidtgående krav til skilsmissen, der er helt utænkelige for EU.

BRITAIN POLITICS
I løbet af tirsdagen bliver det offentliggjort, hvem der tager over som leder af det konservative parti i Storbritannien. Meget tyder på, at det bliver den tidligere britiske udenrigsminister og London-borgmester, Boris Johnson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Neil Hall/Reuters/Ritzau Scanpix

Når der om få dage flytter en ny premierminister ind i Downing Street 10 i London, vil man i Bruxelles holde et vågent øje med premierministerboligen.

For i EU-institutionerne kan man hverken lide, hvad man har set eller hørt af løfter om Brexit i løbet af kampen om at blive Theresa Mays afløser.

Uanset om det – som tippet – bliver Boris Johnson eller Jeremy Hunt, der vinder kampen om formandskabet i det konservative parti, er deres udmeldinger om Brexit i EUs øjne gået fra ondt til værre.

Dels har Boris Johnson offentligt sagt, at han vil bruge truslen om et såkaldt no deal-scenarie, altså hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale og med forventet kaos til følge, til at forhandle en bedre skilsmisseaftale med EU hjem.

En trussel, May aldrig i sin tid har brugt i forhandlingslokalet, sagde EUs Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, forleden i et interview med BBC.

Det er på trods af, at May ellers flere gange har fremført, »at no deal er bedre end en dårlig aftale«.

Barnier konstaterede tørt over for BBC, at sådan en trussel »ikke er nyttig«.

Udenrigsminister Jeremy Hunt kommer med stor sandsynlighed til at tabe formandsskabsvalget til Boris Johnson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tolga Akmen/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den skilsmisseaftale, som EU har indgået med Theresa May, er blevet stemt ned tre gange i det britiske parlament.

Mens EU holder fast i, at det er den bedste og eneste mulige aftale, har briternes Brexit-minister, Stephen Barclay, for nylig ligefrem kaldt aftalen for »død«. Den kontante udmelding bliver især læst i lyset af, at Barclay regnes som en af Boris Johnsons tætte allierede.

I Bruxelles er der derfor en følelse af, at risikoen for et no deal-scenarie er blevet mere realistisk den seneste tid.

Aftalens kronjuveler

Samtidig har EU lyttet med stadig større uro til, at både Johnson og Hunt har taget yderligere afstand fra en af skilsmisseaftalens kronjuveler. Ingen af dem kan nu længere leve med en tidsbegrænset udgave af det såkaldte backstop.

Backstoppet er en forsikringsordning i skilsmisseaftalen, som skal forhindre, at der opstår en gammeldags fast grænse mellem Irland og Nordirland - og dermed Storbritannien. Den skal kun tages i brug i det tilfælde, at briterne og EU ikke inden for to år har fået forhandlet sig frem til en fælles handelsaftale. I så fald vil den udløse, at briterne skal følge EUs regler. Noget, der er helt utænkeligt for partiets hardlinere, de såkaldte brexiteers.

EU har gjort det klart, at man ikke kan blive skilt fra hinanden uden denne forsikring.

Alligevel har begge britiske formandskandidater inden for den seneste uge bevæget sig fra at sige, at forsikringsordningen skulle være tidsbegrænset til at sige, at man end ikke vil vide af den i tidsbegrænset form.

Ved en tale hos Chatham House opfordrede Theresa May sin efterfølger til at søge kompromissets vej i Brexit-forhandlingerne med EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henry Nicholls.

Intet tyder altså på, at de to kandidater lytter til den afgående premierministers råd. I en af sine sidste taler advarede May onsdag om, at det vil kræve »en form for kompromis«, hvis Brexit skal gennemføres.

​Gode grunde

Selv om EU får en ny Europa-Kommission til efteråret, skal den nye britiske premierminister ikke tro, det ændrer noget på forhandlingslinjen. Det slog den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyen fast under en tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg i den forgangne uge.

I sin politiske agenda kaldte hun den skilsmisseaftale, der er indgået med Theresa Mays regering, for »den bedste og den eneste mulige aftale for en ordnet udtrædelse«.

Ikke mindst vakte hun både jubel og buhråb i plenarsalen ved at tilføje, at hun var klar til at skyde udtrædelsesdatoen længere frem i tiden, »hvis der er gode grunde til, at der er brug for mere tid«.

EUs Brexit-forhandler kaldte bl.a. von der Leyens tale for »stærk« på Twitter.

Imens tikker uret videre. 31. oktober skal briterne efter planen forlade EU.

Skulle den nye britiske premierminister alligevel trodse sine hidtidige udmeldinger og bede EU om en forlængelse, kan det skabe splid i den gruppe af 27 lande, som ellers har stået last og brast i forhandlingerne indtil nu.

Hardlinere som den indflydelsesrige franske præsident, Emmanuel Macron, er bange for, at Brexit skal overskygge alt EUs øvrige arbejde.

Han vil sandsynligvis kræve ekstraordinært gode grunde til at udskyde forlængelsen endnu en gang. Argumentet kunne i sådan et tilfælde for eksempel være valg eller en ny folkeafstemning.

Nu kan EU ikke gøre så meget andet end at vente og se, om den kommende premierminister vil bære de samme krav ind til forhandlingsbordet i Bruxelles, som de har fremført foran de rullende TV-kameraer i London.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.