Afsløring: Kinas ambassadør truede færøsk leder på mørklagt møde

Kinas ambassadør i Danmark truede den færøske lagmand med at smide en handelsaftale i vasken, hvis øgruppen ikke skriver kontrakt med techgiganten Huawei. Det kan Berlingske nu afsløre.

Den kinesiske ambassadør i Danmark, Feng Tie, har direkte truet topfolk i det færøske landsstyre for at sikre en strategisk vigtig kontrakt til den kinesiske telegigant Huawei. Hvis selskabet ikke fik kontrakten, ville den kinesiske regering droppe en frihandelsaftale med Færøerne.

Det fremgår af en hidtil mørklagt lydoptagelse, erfarer Berlingske.