»Vi havde foreløbige data, der tydede på en let nedsat effekt af antistoffer«

Berlingske har stillet en række spørgsmål til Statens Serum Institut om Københavns Universitets skepsis over for en vaccinetrussel. Læs Statens Serum Instituts fulde svar her.

Statens Serum Institut er kommet i søgelyset under afdækningen af minkforløbet. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I hvor høj grad vil SSI i dag erkende, at koblingen mellem serumforsøgene på SSI og en mulig vaccinetrussel ikke holdt stik?

»Serumforsøgene var foreløbige forsøg, der tydede på, at cluster 5 virus havde en nedsat følsomhed over for antistoffer fra mennesker efter naturlig infektion med det oprindelige SARS-CoV-2 (Wuhantypen). SSI og Dansk Veterinærkonsortium havde tidligere givet udtryk for, at der var risiko for mutationer i minkrelaterede virus, fremskyndet af tilpasningen til en ny vært og den store spredning i det nye reservoir. Cluster 5 var bevis på, at den teoretiske bekymring for mutationer i mink-relaterede virus nu var mere konkret. Ud over hovedbekymringen (det store smittereservoir) stod vi altså med en ny bekymring i forhold til konkrete ændringer i virus spike protein. SSI havde ikke data til at begrunde, at cluster 5 i sig selv ikke kunne hæmmes med vacciner. Men vi havde foreløbige data, der tydede på en let nedsat effekt af antistoffer opstået ved naturlig infektion. Vi var derfor bekymrede over, at yderligere mutationer i cluster 5 eller en anden mink-relateret virus ville få virus til at afvige betydeligt fra den oprindelige SARS-CoV-2 type. Det er bl.a. derfor, at risikovurderingen fra SSI af 3. november 2020 konkluderer ”En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner”. Denne vurdering holder stadig stik.»

Er det også SSI’s opfattelse, at fremtrædende personer på SSI kendte til, at forskere ved Københavns Universitet var kritiske over for den måde, som SSI konkluderede på egne forsøg?

»SSI var ikke alene bekendt med de kommentarer, som forskere på Københavns Universitet havde til vores forsøg, men vi fandt dem også relevante i forhold til det videre videnskabelige arbejde.«

»Helt generelt er det videnskabeligt vanskeligt at vurdere vaccineeffektivitet ud fra laboratorieforsøg. I sidste ende skal der udføres kliniske forsøg på mennesker for at vurdere vacciners effekt overfor infektion. Det er imidlertid både etisk uforsvarligt og praktisk umuligt at teste om personer vaccineret med de godkendte vacciner er beskyttet mod eksempelvis cluster 5 virus eller andre specifikke mutationer. Derfor er man henvist til at arbejde med laboratorie-forsøg, der korrelerer til immunbeskyttelse i det virkelige liv. Enhver af disse metoder kan videnskabeligt kritiseres, idet kun delaspekter af det samlede biologiske system undersøges.«

»Inden for influenzaområdet er det praksis at se på antistoffers neutraliserende evne over for virus vækst i cellekultur. Det er den metode som SSI (i lighed med andre) overførte på SARS-CoV-2. Der er brug for forskning, der standardiserer og udbygger dette område. Dette er imidlertid en proces der tager meget lang tid. I sagens natur er der ikke er tid til at afvente denne metodeudvikling og efterfølgende videnskabelig konsensus i en situation, hvor der er tungtvejende hensyn til fortsat epidemikontrol.«

Hvad er SSI’s forklaring på, at disse forbehold og denne skepsis fra Københavns Universitet aldrig tilgik minkavlere, offentligheden eller Folketingets partier, mens minkaflivningen blev rullet ud?

»Det skyldes, at de kommentarer som vores kolleger havde ikke var relevante i forhold til den risikovurdering (dateret 3. november 2020) som lå til grund for regeringsbeslutningen.«

Hvor stor en rolle har kritikken fra Københavns Universitet som udtryk i Graham Belshams notat spillet på SSI?

»Vi har sammen med Graham Belsham og andre kolleger arbejdet med en videnskabelig publikation om cluster 5. Den er indsendt til bedømmelse af fagfæller.«

Bragte SSI denne kritik og/eller Graham Belshams notat videre til Sundhedsministeriet eller andre dele af regeringsapparatet?

»SSI har hele tiden betonet, at det var foreløbige forsøg, der potentielt kunne betyde at vaccinerne blev mindre effektive, hvorfor der også skulle flere forsøg til for at kunne sige noget endeligt. Det ændrer notatet ikke ved.«

Hvad var udslagsgivende for, at SSI aldrig kommunikerede offentligt om en så stor beslutning, at der var væsentlig kritik af SSI’s konklusion om forskningsforsøgene fra Københavns Universitet?

»Præmissen for dette spørgsmål er grundlæggende forkert, jf ovenstående. Beslutningen om aflivning af mink var baseret på risikovurderingen af 3. november 2020, og denne er der ikke stillet spørgsmål ved.«

Når man i dag kan konstatere, at en stort set enig dansk og international forskerstand senere bakkede op om skepsissen fra Københavns Universitet: Man kunne ikke koble antistoffers nedsatte respons på cluster 5 med en pandemi i pandemien, folkesundheden under pres eller en vaccinetrussel mv. - er det så SSI’s opfattelse, at det var en fejl, at tale frygten for cluster 5 så voldsomt op (og vi er helt med på, at det store reservoir også spillede en rolle)?

»SSI deler ikke den opfattelse, som Berlingske Tidende har om en ”stort set enig dansk og international forskerstand der bakker op om skepsissen”. Der er blandt eksperter og forskere i dag fuldstændig enighed om, at mutationer i spike proteinet kan påvirke vaccineeffektiviteten, men hvor mange og hvilke ændringer der har betydning for immunitet, er et åbent forskningsspørgsmål. Ændringer i virus, herunder flugtmutationer og mutationer som sker ved tilpasning til en ny vært, er derfor relevante at studere. Cluster 5 er anerkendt som en »variant of concern«, og der er igangværende forskning i forhold til betydning af cluster 5 og andre ”variants of concern”. Der er stadig begrænset publiceret viden på området i form af fagfællebedømte studier. Det er et igangværende arbejde for forskerstanden.«

»En enkelt publikation i tidsskriftet Cell viser at cluster 5 pseudovirus (B.1.1.298) har en ikke signifikant nedsat følsomhed over for vaccinederiverede antistoffer (Pfizer og Moderna vaccinerne). Estimaterne er 1,4 og 1,3 i forhold til den oprindelige type. Dette tyder på, at mRNA vacciner er effektive over for cluster 5 (eller B.1.1.298). Man kan dog ikke konkludere entydigt fra dette arbejde (ej heller i forhold til yderligere mutationer i minkvirus), idet der fremhæves: The ability of B.1.1.298 […] to evade neutralizing humoral immunity from prior infection or vaccination has yet to be determined.

I øvrigt har WHOs udarbejdet en risikovurdering omkring furfarming sammen med internationale fødevare og veterinære myndigheder.I vurderingen finder de at der er en høj folkesundhedsrisiko forbundet med furfarming i Europa og i summary kan man læse følgende:

»Furthermore, mutations have been observed on several occasions in virus variants circulating in mink populations, some of those variants then being also transmitted to humans, with the associated risk of possible modification of transmissibility and pathogenicity or reduction of efficiency of currently developed vaccines as well as candidate vaccines.««

Læs mere:

Læs artiklen om, at forskere kendte til skepsis over for vaccinetruslen før minkaflivningen her.

Læs Berlingskes store gennemgang af minkforløbet her.

Få overblik over Berlingskes afdækning af minkforløbet her.