Udenrigsministeriet beskyldes for at udhule whistleblowerordning

Det er tankevækkende, at det lige præcis inden for whistleblowerordninger lader til at være nemt at få udleveret oplysninger fra det offentlige, lyder kritikken.

Jesper Olsen er formand for Transparancy International Danmark. Han kalder udlevering af whistleblowers identitet for et problem.  Mathias Svold

Udenrigsministeriet er i fuld gang med at udhule selve formålet med statens whistleblowerordninger.

Sådan lyder reaktionen fra organisationen Transparency International og whistleblowerforeningen Veron, efter at Berlingske i dag kan fortælle, at Udenrigsministeriet i har viderebragt en whistleblowers navn og selve indberetningen til den person, som blev indberettet i ministeriets whistleblowersystem. Udleveringen førte til, at whistlebloweren modtog opkald og vrede beskeder fra den indberettede.

Udenrigsministeriet oplyser, at udleveringen er sket helt efter bogen, og både officielle vejledninger og ekspertvurderinger understøtter, at man som whistleblower skal forvente, at ens navn kan blive udleveret, hvis ikke man bruger whistleblowerordningerne anonymt. Udenrigsministeriet oplyser, at man i to tilfælde – ud af i alt 12 indberetninger – har viderebragt whistlebloweres navn, siden den nuværende whistleblowerordning trådte i kraft i november 2020.

At navneudlevering overhovedet kan forekomme, udløser kritik.

Jesper Olsen, der er ekstern lektor i offentlig ret og formand for den danske afdeling af organisationen Transparency International, kalder det et åbenlyst problem, at whistlebloweres identitet uden samtykke kan blive udleveret til den, de har indberettet.

»Hele ideen med en whistleblowerordning er, at man kan aflevere følsomme oplysninger et trygt sted. Når man så har afleveret oplysningerne og bragt sig selv i spil, ønsker man da ikke at blive konfronteret med sin indberetning af den indberettede kollega. Selvfølgelig er det et problem,« siger Jesper Olsen.

Han kalder det tankevækkende, at det lige præcis inden for whistleblowing lader til at være nemt at få oplysninger hos det offentlige.

»Normalt oplever vi, at danske myndigheder er optaget af at beskytte oplysninger så meget som muligt – for eksempel når der bliver søgt aktindsigt. I denne situation, hvor det handler om at opklare uregelmæssigheder i det offentlige, er forvaltningen på ingen måde tilbageholdende med at udlevere oplysninger. Man kan altså godt få den tanke, at det offentlige aldrig har ønsket at få whistleblowerordningerne til at fungere,« siger Jesper Olsen.

32-årige Martin Jacobsen har arbejdet ved den danske ambassade i London. I foråret indberettede han en tidligere kollega til Udenrigsministeriets whistleblowerordning. Dette resulterede i, at Martin Jacobsen modtog opkald og vrede beskeder, efter at ministeriet havde udleveret hans navn og indberetning til den indberettede person. Privat

Midt i december i år træder en ny whistleblowerlov i kraft. Loven indeholder en bestemmelse, som understreger, at man ikke uden samtykke kan videregive whistleblowerens navn. Eksperter vurderer, at den nye lov formentlig vil lukke den aktuelle problematik. Jesper Olsen tolker ligeledes den nye lov, således at det bliver markant vanskeligere at udlevere whistlebloweres navne.

I foreningen Veron, som arbejder for at styrke whistlebloweres rettigheder, mener man, at forløbet i Udenrigsministeriet er med til at udhule tilliden til whistleblowersystemer.

»Whistleblowere tør ikke indberette«

»Formålet med whistleblowerordninger er at beskytte whistlebloweren. Her gør man det stik modsatte,« siger Anders Koustrup Kærgaard, næstformand i Veron og tidligere efterretningsofficer og whistleblower i Forsvaret.

Tidligere efterretningsofficer Anders Koustrup Kærgaard er selv tidligere whistleblower i Forsvaret om danske soldaters ageren – eller mangel på samme – over for overgreb på civile irakere under krigen og missionen i Irak. Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

I det aktuelle forløb i Udenrigsministeriet blev selve indberetningen om påstået racisme afvist få dage efter indberetningen. Ministeriet henviste blandt andet til ansattes vide rammer for at ytre sig som privatpersoner.

»Når Udenrigsministeriet alligevel har afvist indberetningen, er der intet formål med at videregive navn og hele sagen til den indberettede. Man undergraver hensigten med ordningen. Fremtidige whistleblowere tør jo ikke indberette noget. Dette er endnu et argument for, at whistleblowerordninger skal håndteres af eksterne parter, så man undgår habilitetsproblemer og sikrer en ordentlig beskyttelse,« siger Anders Koustrup Kærgaard.

I sagen fra Udenrigsministeriet har man ifølge eksperter blot fulgt de gældende regler om databeskyttelse, herunder orientering af de involverede parter. På spørgsmålet, om eksempelvis et eksternt advokatfirma ikke helt ligesom Udenrigsministeriet vil være tvunget til at følge reglerne og udlevere navnet på indberetteren, svarer Anders Koustrup Kærgaard fra Veron:

»Jo, og det understreger, at der er brug for den nye lov. Rent juridisk er der formentlig ikke noget at komme efter i det pågældende forløb. Men sagen i Udenrigsministeriet viser, at den nuværende ordning på ingen måde beskytter whistleblowere, og at whistleblowere stadig kan blive udsat for repressalier. De interne ordninger virker ikke. Selv med den nye lov skal du have ansatte til at tro på, at de reelt er beskyttet, hvis ordningen skal virke, og derfor anbefaler vi eksterne løsninger.«

»Kulsorte med krusedullehår – glædelig jul«

I sagen fra Udenrigsministeriet indberettede den tidligere ansatte Martin Jacobsen en daværende kollega for et offentligt Facebook-opslag. I opslaget skrev den tidligere kollega »neger« og »perker« ti gange.

I opslaget stod der blandt andet:

»Jeg ved ikke med Jer; men jeg er helt klar: vi må de her narko-bande-neger regi til livs! De hører ikke til i Danmark – og det skader vores samfund!.«

Og afslutningsvist:

»I Danmark har vi aldrig haft sorte – og nu hvor de er kommet fra Somalia og andre lande, så er de; ja negre. Kulsorte med krusedullehår og mange af dem dybt kriminelle. Glædelig jul«.

Den indberettede person har ikke ønsket at kommentere forløbet over for Berlingske.

Jesper Olsen fra Transparency International Danmark undrer sig over, at indberetningen overhovedet blev afvist.

Overraskende, at ministeriet ikke reagerer

»Selvfølgelig har medarbejderen ytringsfrihed på sin Facebook, men udsagnene har – som du oplyser dem for mig – en så racistisk karakter, at det er opsigtsvækkende, at ministeriet ikke gør mere ud af sagen. Det må da betyde noget for Udenrigsministeriet, hvordan deres ansatte kommunikerer ud fra overvejelser om dekorum,« forklarer Jesper Olsen med reference til Udenrigsministeriets normer for korrekt opførsel.

Berlingske har stillet Udenrigsministeriet en række spørgsmål om sagen, herunder om den pågældende medarbejders sprogbrug, og om man kan se en konflikt i forhold til ministeriets interne kodeks. Udenrigsministeriet har ikke besvaret de konkrete spørgsmål, men har sendt Berlingske ét samlet citat med Steen Hommel, fungerende direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet, som afsender:

»Udenrigsministeriet har i 2020 etableret en whistleblowerordning for at kunne håndtere indberetninger bedst muligt, med de garantier som ordningen indeholder. Det er en ordning vi tillægger stor betydning, hvorfor det naturligvis også er beklageligt, når en konkret indberetning foranlediger strid mellem to personer. Vi har set på den konkrete sag igen og kan konstatere – uden at gå videre ned i sagens indhold – at den er blevet korrekt håndteret inden for de gældende fælles statslige vejledninger. Vi bestræber os på løbende at udvikle vores håndtering af indberetningerne og tilpasse vores processer i forhold til lovgivning, herunder den kommende lov, samt Justitsministeriets vejledninger på området.«

Læs mere:

Læs Berlingskes gennemgang af sagen her.