Et overvældende flertal af den danske befolkning mener, at det skal være ulovligt at omskære drengebørn af religiøse eller kulturelle årsager.
Hele 88 pct. af befolkningen går ind for et forbud ifølge den seneste såkaldte Sexus-undersøgelse.
Selvom man skulle tro, at politikerne ville stå i kø for at bakke op om en så skråsikker sag, er virkeligheden en anden hos et flertal af landets folkevalgte, der i ugevis har forholdt sig tavse.
Der er dog ikke et flertal i Folketinget for et forbud eller en aldersgrænse for religiøse omskæringer, og det kommer der heller ikke, med mindre enten Venstre eller Socialdemokratiet bakker op.
Ingen stiller op
Berlingske har i den seneste uge forsøgt at få en kommentar fra både Venstre og Socialdemokratiet ved at ringe og skrive SMS'er til sundhedsordførerne Martin Geertsen (V) og Rasmus Horn Langhoff (S).
Ingen har endnu haft lyst til at stille op til interview og fortælle om, hvor partierne står i sagen. Senest har Berlingske forsøgt at få svar torsdag formiddag.
Samme billede tegnede sig i programmet »Deadline« på DR2 onsdag aften, hvor Joachim Hoffmann-Petersen, som er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), var i studiet.
Der sad han alene, og ingen af de inviterede politikere havde lyst til at deltage.
Flere partier imod omskæring
Flere af de små partier har imidlertid luftet deres holdninger.
SF er imod rituelle omskæringer af drengebørn og går ind for en aldersgrænse på 18 år af den årsag, at en omskæring er »irreversibel« og altså ikke kan gøres om.
Enhedslisten er også imod omskæring, men afventer et notat, der skal gøre det klart, hvad de mest forsvarlige metoder til bl.a. bedøvelse vil være under et sådant indgreb.
Dansk Folkeparti forholder sig afventende, indtil der kommer en vejledning på området og synes ikke selv, at partiet er med til at »sylte det hele«, som sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) sagde i Berlingske 28. august.
Vejledningen, som flere partier efterlyser, kommer fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen, men den blev i august skudt til hjørne, da flere ekspertgrupper trak sig fra en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde netop den vejledning.
Først trak DASAIM og Joachim Hoffmann-Petersen sig, da anæstesilægerne ikke følte sig hørt af Styrelsen for Patientsikkerhed.
I februar udgav styrelsen et notat, hvor blandt andre anæstesilægerne kom med deres ekspertvurderinger af, hvordan forsvarlig smertebehandling bør foregå under indgrebene. Det involverede ifølge lægerne fuld narkose af spædbørnene.
Alligevel konkluderede styrelsen det »stikmodsatte« i sin vurdering i notatet og skrev, at der på baggrund af »litteraturgennemgangen og anden indhentet (for eksempel tilsynssager) viden«, at der kan gives tilstrækkelig og sikker smertestillende behandling ved omskæring af drenge, ud over fuld narkose.
Læge: Det handler om eksport
Et borgerforslag fra februar 2018 om indførelsen af en mindstealder på 18 år for omskæring af raske børn nåede samme år de nødvendige 50.000 underskrifter.
Debatten om omskæringer er efterhånden en gammel traver, men spørgsmålet, som er svært at få et klart svar på, er, hvorfor der ikke bliver taget politisk stilling.
Joachim Hoffmann-Petersen er imidlertid ikke i tvivl.
»Man fristes til at sige, at det her ikke handler om nakkeost, men om fetaost. Det handler ikke om omskæring, det handler om eksport. Det er den fornemmelse, man sidder tilbage med,« sagde han i Berlingske 27. august.
Berlingske forsøger fortsat at få svar fra Venstre og Socialdemokratiet.
