Da anæstesilægerne torsdag i sidste uge smækkede med døren og forlod arbejdsgruppen, som skulle udarbejde ny vejledning for rituelle omskæringer af drengebørn, skete det med en særdeles skarp udmelding:
»Næste gang, der er et barn, der er ved at dø af en omskæring, så tilfalder ansvaret de medlemmer af Folketinget, der går ind for omskæring. Vi føler ikke længere, at vi har ansvaret.«
Sådan lød det fra Joachim Hoffmann-Petersen, som er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.
Rituelle omskæringer af drengebørn må nu være et emne, der ligger på politikernes bord, mener flere sundhedsfaglige foreninger, som har forladt den nu kuldsejlede arbejdsgruppe.
Berlingske har fredag forsøgt at komme i kontakt med Folketingets ti sundhedsordførere for at få at vide, hvor partierne lægger sig i spørgsmålet om rituelle omskæringer. Inden denne artikels deadline fik Berlingske fat i tre.
DF: Fakta skal være på plads
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, fortæller, at DF er nødt til at tage spørgsmålet op i folketingsgruppen.
»Eftersom vi nu har set alle de sundhedsfaglige gå fra arbejdsgruppen, er der et problem, og det ønsker vi selvfølgelig besvaret af ministeren. Det er ligesom det, vi venter på for at kunne tage stilling til, om der skal være en mindstealder,« siger hun.
I et notat fra 20. februar i år har flere faglige grupper givet deres ekspertvurdering af, hvordan rituelle omskæringer af drengebørn bør foretages.
Det endte dog aldrig med en reel vejledning på området, da flere eksperter i arbejdsgruppen, som optræder i notatet, har valgt at forlade arbejdet.
»Det er dem, der skulle komme med en faglig vejledning. Nu får vi at vide, at den skulle komme i december, så indtil da kan vi ikke tage stilling, fordi vi er nødt til at have det faktuelle på plads,« siger Liselott Blixt.
Men i notatet fra 20. februar har alle eksperter, som Styrelsen for Patientsikkerhed har inddraget, givet deres vurderinger. Er det ikke nok til at danne sig en holdning som parti?
»Det ved jeg ikke, for jeg har ikke haft det oppe i gruppen. Men det er en dagsorden, som vi skal diskutere. Det er ikke mig, der tager beslutningen om, hvad vores holdning er.«
Hvad var jeres holdning før valget?
»Da der var en forespørgsel, sagde vi, at vi var imod, at man skærer i drenge og piger, men at vi ikke ville være med til et forbud, fordi vi lagde os op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger.«
Man har politiske overvejelser, og i dem ligger også overvejelser om religionsfrihed. Det er et fair synspunkt, for det er også vigtigt,«Kirsten Normann Andersen (SF), sundhedsordfører
»Kast bolden et andet sted hen«
Når det her emne er til debat igen og igen, kan man undre sig lidt over, at I og så mange andre partier ikke har taget stilling og siger, at I ikke ved noget om det?
»Det passer jo ikke, for vi har taget stilling én gang. Det gjorde vi, da der var en forespørgsel. Der stemte vi også om forespørgslens vedtagelsestekst.«
Men I mangler så bare at tage stilling igen?
»Det er sådan hele tiden, at når der kommer en ny folketingsgruppe, er det oppe i gruppen, og den gruppe, der sidder nu, har eksisteret i et år. Ikke at den er så forbandet ny, men vi har i hvert fald lige fået Morten (Morten Messerschmidt er ny næstformand i DF, red.) ind, og han skal jo også være med i debatten. I og med at der kommer nye oplysninger til, jamen så skal man da tage en runde igen.«
Men de oplysninger, som vi har om eksperternes vurderinger, har vi jo haft siden 20. februar. Det er jo alligevel nogle måneder siden...
»Jeg synes, de andre sundhedsordførere er med til at sylte det hele. Så kast bolden et andet sted hen. De har ikke villet udtale sig de sidste par dage, så jeg synes, det er dem, der har et problem,« siger hun.
Og ikke Dansk Folkeparti på trods af, at I ikke har taget stilling på ny?
»Jeg synes, at jeg har udtalt mig meget klart.«
SF kræver mindstealder
SFs sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen fortæller, at SF konsekvent er imod rituelle omskæringer af drengebørn under 18 år.
»Det er et samlet parti, som siger, at der skal være en mindstealder, og at det er vigtigt, at omskæring er noget, man selv skal træffe beslutning om, når man er voksen nok til det,« siger hun.
Et borgerforslag fra februar 2018 om indførelsen af en mindstealder på 18 år for omskæring af raske børn nåede samme år de nødvendige 50.000 underskrifter. Det betød, at det skulle fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget, men af forskellige årsager skete det ikke.
SF var imidlertid imod borgerforslaget af den årsag, at det også omhandler piger, fortæller Kirsten Normann Andersen, og det skal fortsat være forbudt.
Oplever du nøl på Christiansborg blandt partierne?
»Jeg tror grundlæggende, det er, fordi man ikke tager udgangspunkt i barnets tarv, og de medicinske gode, faglige vejledninger for, hvordan sådan en omskæring skal foregå. Man har politiske overvejelser, og i dem ligger også overvejelser om religionsfrihed. Det er et fair synspunkt, for det er også vigtigt,« siger Kirsten Normann Andersen.
Enhedslisten imod omskæring
Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører fra Enhedslisten fortæller, at det er en meget »dilemmafyldt debat«.
»Problemet er lidt nu, at de medicinske selskaber har forladt det arbejde, så nu kommer vi til at stå med en vejledning, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre med,« siger han.
»Vi har bedt om, at sundhedsministeren må indkalde ordførerne igen. Hvis vi ikke får en vejledning, må vi vurdere, hvad vi så skal gøre. Der er nogle dilemmaer i forhold til det, som vi skal have afklaret. Nogle er ude at sige, at det bare bliver syltet.«
Der er mange politiske sager, som partierne ikke har nogen problemer med at tage stilling til, så hvorfor er det så afgørende med et notat fra Sundhedsstyrelsen, når I godt ved, hvad de faglige eksperter mener?
»Det er heller ikke afgørende for, om vi har en holdning. I februar kom det nye notat, og der blev der gjort opmærksom på, at det ville få konsekvenser for vejledningen også. Grunden til, at det er svært at tage stilling til, er, at det er ekstremt dilemmafyldt. Der er nogle hensyn at tage til begge parter,« siger han.
