Jonatan Björklund og hans to yngre brødre hopper rundt på trampolinen i haven i Virum, mens et stort kamellignende badedyr flyder på vandet i det store badebassin ved siden af.
»Vi har købt lidt ekstra ind til haven i år, nu hvor vi har tre drenge med utrolig meget energi, som har haft brug for at blive aktiveret, mens skolerne har været lukket – og som stadig har brug for det med de kortere skoledage,« siger Kim Björklund, der er far til Jonatan og tvillingebrødrene Filip og Wiktor.