Thomas Larsen: Der går et skælv gennem S lige nu – men Mette F. har en afløser klar for Sass

Nicolai Wammen kan meget vel blive Henrik Sass Larsens afløser som finansminister i en kommende regering, vurderer Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen.

»Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at kæmpe mig tilbage efter min depression ved årsskiftet, men det er desværre ikke lykkes for mig,« skriver Henrik Sass Larsen på Facebook. Her ses han bag sin formand, Mette Frederiksen, og med sin måske kommede afløser som finansminister ved sin side, Nicolai Wammen. Mads Claus Rasmussen

En af de allermest hårdføre og indflydelsesrige værdikrigere på Christiansborg og en af de helt centrale figurer i Socialdemokratiet.

Sådan beskriver Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, efter at denne mandag formiddag har meddelt, at han sygemelder sig og ikke er i spil til en ministerpost i en kommende regering.