Stofferne er sundhedsskadelige og umulige at undgå. Nu har første vandværk på Sjælland fundet en løsning

Vandværket har siden 2021 haft lukket for produktionen af vand på grund af for højt PFAS-indhold. Men nu har de fundet en løsning. 

Vandværker i Danmark skal i dag testes for i alt 22 PFAS-stoffer. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Som det første vandværk på Sjælland er Hedehusene Østre Vandværk nu gået i gang med at rense vandet for PFAS. 

Det skriver Danske Vandværker i en pressemeddelelse

I oktober 2021 lukkede Hedehusene Østre Vandværk for sin produktion af vand, fordi vandværket havde et for højt indhold af PFAS, efter Miljøstyrelsen i 2021 indførte skærpede krav til indholdet af PFAS i drikkevand. 

Siden har vandværket købt og distribueret vand til egne forbrugere fra et nabovandværk. 

Men nu har det altså fundet en løsning, der bringer PFAS-indholdet i vandet så langt ned, at de igen kan producere drikkevand. 

Vandværket er den første danske vandforsyning, der får grønt lys til at bruge en permanent rensemetode med aktivt kul. Det forhøjede PFAS-indhold i grundvandet i Hedehusene Østre Vandværk stammer fra en nærliggende brandøvelsesplads. 

PFAS findes overalt 

Sidste år bragte Berlingske en artikel om alt det, du skal vide om PFAS. 

Det er en samlebetegnelse for tusinder af forskellige kunstigt fremstillede såkaldte fluorstoffer, der stort set ikke nedbrydes i naturen. Forkortelsen står for perfluoroalkylstoffer og har altså ikke noget at gøre med den fluor, man finder i tandpasta. 

Stofferne har været anvendt i industrien siden 1950erne i utallige produkter fra brandslukningsskum, maling, bagepapir, kosmetik, teflonpander og til pizzaæsker. 

I mange produkter er stofferne i dag udfaset eller erstattet, og i Danmark blev PFAS forbudt i fødevareemballage af pap og papir i 2020. 

PFAS er umuligt at undgå, fordi det nærmest findes overalt. I luften, i regn- og grundvand, i søer og åer, på marker og i villahaver, i skove – og formentlig i alle mennesker. Dog i en så lav koncentration, at man ikke mener, det udgør en helbredsmæssig risiko.